Slaget ved Isted og dets betydning

Den 25. juli 1850 stødte den danske her sammen med den slesvig-holstenske. Der var 26.000... soldater i den Slesvig-Holstenske her og cirka 37.000 i den danske. De støttede sammen ved Isted, som ligger mellem Flindsborg og Slesvig by. Slaget er det største i Nordens historie, og det stod mellem folk, der blot få år tidligere... havde været sammen i den samme stat under den samme konge. De nationale modsætninger var blevet til krig. I foråret 1848 var der udbrudt oprør og revolution mange steder i Europa. Og i marts var den stemning også nået til den danske konges lande. I København kom de nationalhiberale i regering, og i Kiel blev der dannet en ny Slesvig-Holsteinsk regering. Begge steder havde regeringerne et demokratisk program, men de var uenige om Slesvig. I Kiel... Vildt ville regeringen have Slesvig-Holsten frigjort for Danmark, og de ville have det med i det tyske fællesskab. I København ville de have Danmark til ejteren. De ville have hele Slesvig, men ikke Holsten. I løbet af få uger var de i krig om dagen. Selve krigen blev kæmpet i tre ret korte runder, afbrudt af to lange våbenbiler. Styrkeforholdet skiftede. Danmark led nederlag ved Slesvig i 1848, men vandt krigens to andre store slag ved Fredericia i 1849 og Isted i 1850. Rædelt afhang krigslykken dog af udenlandskindgriben. I 1848 var der stor begejstring for den Slesvig-Holstenske sag i Tyskland, og mange tyske stater sendte tropper. I 1849 var den tyske støtte til Slesvig-Holstenerne mindre, og i 1850 var den trukket tilbage, fordi konservative magter, anført af Rusland, søgte at stoppe tendensen til revolution. Derfor stod Slesvig-Holstenerne alene over for danskerne, og danskerne vandt. Slesvig-Holstenerne måtte kæmpe. De kapitulerede, deres regering og grundlov blev ophævet, og den danske konge overtog styret igen. Men de danske politikere fik det ikke helt, som de virkelig ville. Det var den gamle helstat, der blev genoprettet. Danmark, Slesvig og Holsten. Det var det, stormagterne dikterede. Men en ting er at diktere genoprettelse af en helstat på papiret. Noget andet er at få den til at virke.

havde været sammen i den samme stat under den samme konge. De nationale modsætninger var blevet til krig. I foråret 1848 var der udbrudt oprør og revolution mange steder i Europa. Og i marts var den stemning også nået til den danske konges lande.

I København kom de nationalhiberale i regering, og i Kiel blev der dannet en ny Slesvig-Holsteinsk regering. Begge steder havde regeringerne et demokratisk program, men de var uenige om Slesvig. I Kiel...

Vildt ville regeringen have Slesvig-Holsten frigjort for Danmark, og de ville have det med i det tyske fællesskab. I København ville de have Danmark til ejteren. De ville have hele Slesvig, men ikke Holsten.

I løbet af få uger var de i krig om dagen. Selve krigen blev kæmpet i tre ret korte runder, afbrudt af to lange våbenbiler. Styrkeforholdet skiftede. Danmark led nederlag ved Slesvig i 1848, men vandt krigens to andre store slag ved Fredericia i 1849 og Isted i 1850. Rædelt afhang krigslykken dog af udenlandskindgriben. I 1848 var der stor begejstring for den Slesvig-Holstenske sag i Tyskland, og mange tyske stater sendte tropper.

I 1849 var den tyske støtte til Slesvig-Holstenerne mindre, og i 1850 var den trukket tilbage, fordi konservative magter, anført af Rusland, søgte at stoppe tendensen til revolution. Derfor stod Slesvig-Holstenerne alene over for danskerne, og danskerne vandt. Slesvig-Holstenerne måtte kæmpe. De kapitulerede, deres regering og grundlov blev ophævet, og den danske konge overtog styret igen. Men de danske politikere fik det ikke helt, som de virkelig ville.

Det var den gamle helstat, der blev genoprettet. Danmark, Slesvig og Holsten. Det var det, stormagterne dikterede.

Men en ting er at diktere genoprettelse af en helstat på papiret. Noget andet er at få den til at virke.

Transcript for:Slaget ved Isted og dets betydning

Transcript for:
Slaget ved Isted og dets betydning