Die Geschichte falscher Anschuldigungen

Hej allesammen! Rigtig mange af jer derude, I har nok set mig i Godmorgen Danmarkmark Og hvis I ikke har set mig der, så har I nok set mig i det her mini dokumentarprogram, der også er inde på TV2 Play Og den, hvis I har set den, så hedder den stemt blevet som Voldtægtsmand Og der er... Mange ting, som ikke er med i hverken dokumentarprogrammet eller i Godmorgen Danmarkmark, som der har været med i den her sag. Og jeg synes ligesom, at nu da det hele er ude, jeg er blevet 100% frikendt, hun er blevet dømt af to omgange, at det vil jo betyde, at jeg ligesom deler alt det, som jeg har gået i skjul med hele verden. Så her er faktisk hele historien fra ende til ende. Alt hvad der faktisk er sket fra jeg mødte hende første gang til retssagen. Der er alt hvad jeg er blevet anklaget for. Og hvordan det er ligesom, at politiet er kommet frem til, at hun har løjet omkring alt hvad hun har sagt til mig. Så ja, sæt det lidt tilbage. Det kan godt være, det bliver en lidt lang historie. For det drejer sig faktisk om noget, der startede næsten to år tilbage. Så det hele startede en morgen, hvor... Jeg kommer ind på arbejdet. Jeg arbejder nede på skadestuen. Hun er kommet ind i løbet af natten. Hun har kørt galt i hendes bil. Hun bliver så tildelt mig som patient. I løbet af den dag får jeg en rigtig god kontakt til hende. Hun er meget ked af det. Sådan er det selvfølgelig, når man kører galt i en bil. Det er sgu aldrig sjovt. På det tidspunkt undrede jeg mig godt nok meget over, at hendes kæreste ikke kommer der, for jeg tænkte lidt, at hvis hendes kæreste er kørt galt, så vil man gøre alt for at dukke op her. Men det gør han ikke, og hun fortæller mig, at han er derhjemme, og at han er meget fuld, og begynder at fortælle dårlige ting omkring ham. Ikke noget, jeg tænker yderligere over. Jeg sørger bare for, at hun får en rigtig god oplevelse, på trods af, at hun lige er kørt galt. Senere på dagen tager hun afsted, og jeg tager hjem fra arbejde, og så tænker jeg faktisk ikke rigtig mere over det. Før et par dage efter, der kommer der en vinderanmodning. Og jeg kan med det samme se, at det er for pågældende pige her, og jeg accepterer den. Og det første, hun skriver til mig, det er... Noget i stilen med, at jeg må ikke læse beskederne op, jeg må ikke vise dem, så jeg håber det er okay at gøre det, så I må tage mit ord for det. I hvert fald, jeg ved at alle dommer og politiet og alle dem her, de har fået alle de her beskeder, så der er konkrete beviser for, at det jeg fortæller her er sandt. Jeg har ikke nogen grund til at lyve overhovedet. Men det første besked, der tækker ind fra hende ud over vendeanmodning, det er, at jeg håber det er okay, at jeg sender dig en vendeanmodning. Og her der starter vores faktisk årlange korrespondence, for igennem det næste år... Der skriver vi rigtig meget sammen. Det er sådan lidt on and off, fordi jeg får en kæreste på et tidspunkt, og så falder det lidt i sig selv, men vi genoptager den noget tid efter igen. Undskyld hvis der er virkelig ånd, så jeg er lidt rørt af det her, og jeg er bare glad for, at det hele kommer ud. Vi skriver sammen igennem i et år, og... Der er meget af fløten. Rigtig, rigtig meget. Hun begynder at fortælle mig meget om, hvordan hendes kæreste også er, for jeg kan ikke helt forstå, hvorfor det egentlig er, at hun vil fløte med en anden person, når det er, at hun rent faktisk har en kæreste. Hun fortæller mig nogle virkelig, virkelig grimme ting om hendes kæreste. Hvordan han mishandler hende, behandler hende dårligt. ignorerer hende, de er tit og ofte så har de været op at slås, der er på et tidspunkt, fortæller hun noget med, at de har været så grældt op at slås, og hun rent faktisk har været forbi skadesonen, i hvert fald hun har kommet godt og grundigt til skade, og jeg siger til hende flere gange, så kom der ud af det forhold, hvorfor man vælger at blive i sådan et forhold i lang tid, det ved jeg ikke rigtigt, men... Vi springer lidt i det, fordi vi kommer til første gang, hvor vi rent faktisk ser hinanden. Og der er næsten gået et år. Og det er, at hun arbejder i Jylland, og vi bor begge to her på Fyn. Så jeg siger til hende, skal jeg ikke hjælpe dig med at skrive nogle ansøgninger, i stedet for at du skal køre så langt, jeg kan måske hjælpe dig med at få et job her på Fyn. Og det vil hun rigtig, rigtig gerne. Så hun kommer forbi en aften. Og vi er her, og vi sidder her og skriver ansøgninger. Og det er helt vildt dejligt at se hende, og det synes hun også. Det kan godt være, at i dokumentarprogrammet, hun giver udtryk for, at hun siger, at hun har en kæreste, at hun ikke skal være sammen med ham, at der ikke skal være noget. Men sandheden er en helt anden. Og ude for de beskeder, hun skriver efter det besøg her, der er det også lidt underligt, at hun siger sådan, fordi vi fløjter rigtig meget, og det ender faktisk også med, at vi kysser hinanden den dag. Hun tager afsted herfra, og så de næste par dage skriver vi rigtig, rigtig meget sammen. Og hun skriver ting som søde, hun sender hjerter, hun skriver, at hun savner mig og hvor dejlig jeg er. Og et par dage efter, så vil hun gerne sende nogle flere ansøgninger. Og så siger jeg til hende, at du kan komme forbi, men jeg har godt nok en aftale med min veninde om aftenen. Men du er velkommen, vi skal spise sammen, du er velkommen til at spise med, hvis du har lyst. Og det vil hun rigtig, rigtig gerne. Så hun kommer herop, og vi begynder at skrive ansøgninger igen. Så begynder vi faktisk også at kysse hinanden, og så havner vi inde i sengen, og det andet har vi så sex aller, aller første gang. Og efter vi har haft det, finder vi lige pludselig, hvad klokken er, fordi min veninde er faktisk på vej. Så vi skynder os at springe i tøjet igen, og hun går ind og skriver ansøgninger, og min veninde kommer ind der, og vi spiser, og efter det ser vi så film sammen, og så tager hun sig hjem. Faktisk er det sjovt, at den dag, der ringer hun faktisk til hendes kæreste, fordi godt ved hun, at hun har sagt, at hun er her hos mig og skriver ansøgninger offentligt. Men i det telefonopgale, der hører vi faktisk, at hun siger, at hun er hos en veninde, i stedet for, at hun snart kommer hjem. Og efter hun tager afsted derfra, Så skriver vi igen sammen. Der går et par dage inden vi ses, men vi skriver igen sammen. Hun synes, jeg er helt fantastisk. Hun synes, jeg er dejlig og alt muligt. Og en morgen, der får jeg en besked fra hende, hvor der står, at hun er i Odense, og hun ikke skulle komme forbi, så ville hun gerne tage morgenmad med. Og det siger jeg selvfølgelig ja til. Jeg synes jo, hun er supersød. Og jeg synes virkelig, hun er dejlig. Og sjovt nok siger hun også i dokumentarprogrammet, at jeg bruger psykisk manipulation til at få hende herhen. Men jeg tænker, hvordan kan jeg gøre, når jeg ligger og sover, og det er hende, der sender beskrivelser til mig. Nu kommer jeg til, vi spiser morgenmad, og lynhurtigt havner vi i seng sammen. Og hun synes, det er lidt frækt, at jeg er youtuber, og jeg har alt det her kameraudstyr. Så hun siger faktisk, det er hende, der foreslår det, om vi ikke skal filme, at vi har sex, og det gør vi så. Og... Hun nævner godt nok, at hun ikke vidste kameraet var tændt, men på den allerførste film, der er filmet mellem mig og hende, der kan man meget tydeligt høre mig sige, at der ikke er ret meget strøm på kameraet. Hvor kort tid efter bliver der sagt, så må vi hellere sætte noget mere strøm på, så vi kan filme igen senere. Jeg ved ikke, hvis man ikke videre kameraet er tændt, så virker det lidt underligt. Vi har sex flere gange den dag, og det bliver filmet rigtig meget faktisk. Og efter det, så tager hun hjem og... Så har hun faktisk på det tidspunkt givet meget udtryk for, at nu vil hun gerne gøre det forbi med hendes kæreste. Og der går ikke lang tid, så skriver hun til mig, at hun har sagt det til hendes kæreste, og han er blevet pisse sur og har smidt hende ud og alle de her ting, og så tager hun sig afsted derfor og bor hjemme med hendes mor. Og jeg siger til hende, at hvis du vil, så sig til, hvis der er et eller andet, jeg kan gøre for at hjælpe. Men hun går i et totalt druksprig og er tydeligvis meget påvirket af, at kæresten har sparket hende ud og fortryder det her. Og det fortæller hun mig også i beskedet, når jeg siger til hende, eller skriver til hende, at jeg synes, det er vanvittigt dumt af dig at gøre, fordi han har behandlet dig virkelig dårligt. Du skal ikke nødvendigvis blive kærester eller være sammen med mig, men jeg synes i hvert fald ikke, du skal gå tilbage til det, nu er du endelig kommet ud af det. Og et par dage efter, jeg hører faktisk ikke efter hende, jeg hører ikke rigtig fra hende lige et par dage der, så får jeg så en besked, sjovt nok via sms, og det er en dag, jeg er på arbejde. Om vi ikke lige kan snakke sammen. Jeg tænkte, mærkeligt, hvorfor fanden skriver hun til mig via sms? Fordi det hele er foregået via Messenger. Ja, det har det altid gjort. Jeg er anet til ked af det, for jeg føler, at jeg er blevet misbrugt. Så er det, at hun slår op en kæreste, som hun fortrutter. Så jeg har det ikke skide godt med det. Men jeg siger alligevel, at vi kan godt snakke sammen. Du kan komme forbi hospitalet, når jeg har fri kl. 3. Så finder vi et sted, hvor vi kan sidde og snakke. Hun ser godt nok lidt nusse ud, da hun kommer. Jeg har mærket, at hun har det ikke ret godt med sig selv. Hun er lidt stille. Hun begynder at snakke om det her med... At give hende en chance mere, det skriver hun også til mig i sms beskederne. Og dem har politiet også fået. Men hun ville gerne have en chance mere. Og vi snakkede lidt sammen lidt frem og tilbage. Og jeg siger til hende, at måske vi skal tage det her stille og roligt. Jeg synes ikke det er skide sjovt. Bare at føle sådan, at man bare er blevet misbrugt. Og så må hun lige pludselig gerne tilbage igen. Fordi nu vil kæresten måske alligevel ikke, eller eks-kæresten alligevel ikke have hende tilbage. Og så kan man måske godt bruges. Efter vi havde siddet og snakket sammen i næsten halvanden time, tror jeg, der siger jeg til hende, prøv at høre her, jeg er møg sulten, og jeg er rigtig, rigtig træt. Jeg har været på arbejde klokken syv om morgenen. Hvis du har lyst, så har jeg aftensmad fra dagen før. Du kan komme hjem til Maja, så kan vi gå hjem til Maja og spise. Og det vil hun rigtig gerne. Så vi kører hjem til Maja, i hendes bil faktisk, min cykel er stående nede på hospitalet. Vi kører hjem til Maja, og allerede da vi kommer ind, så begynder hun at snakke om de her film. som vi har lavet, og jeg siger så til hende, at de er på mit kamera, og så siger hun så, kan vi ikke slæbe dem, for jeg bruger mig ikke rigtig om at være blevet filmet. Så siger jeg så, jo, det kan vi godt, så jeg finder mit kamera frem, og så siger hun så, jeg vil egentlig gerne se dem inden. Og det siger jeg, okay, og vi sætter os i sofaen, og vi går i gang med at se de her film, der nu er her, og hun bliver meget tændt af det her, og det ender så med, at vi så har... Jeg har sex. Og det har vi så. Og da vi er færdige, så tager jeg kameraet og sletter filmene. Og så siger jeg til hende, at jeg trænger en vildtæt bad nu. Hvis du også vil have det, så kan du bare gøre det. Og så er hun rigtig, rigtig underlig. Meget stille i det. Jeg tænker, hvad fanden er der foregået? Og så siger jeg til hende, at jeg går i bad nu. Hvis du ikke er her, når du kommer tilbage, så forstår jeg udmærket godt. Og så er det fordi, du gerne vil have din ex tilbage. Du skal vide, at jeg vil altid være der for dig, og hvis der skulle være noget, eller hvis der er noget, jeg kan hjælpe dig med, så ring. Så vil jeg stadig gerne være din ven for dig. Og hun giver mig et knus, hun giver mig et kys, og så går jeg i badet. Og jeg tager et lidt langt bad på det her tidspunkt, for jeg tænker, at jeg kan lige give hende tid til at samle sig og tage tøj på, og så tager jeg afsted. Eller i hvert fald tage beslutningen om, at hun vil det Og da jeg kommer ud af badet, til min store overraskelse, så er hun der stadigvæk. Og så siger jeg til hende, at jeg troede faktisk, at du var taget afsted. Og så siger hun så, at hun ville sådan set bare have et sidste knus. Vi giver hinanden et knus, og jeg siger til hende endnu en gang, at ring nu, hvis der er noget. Lige meget hvad, og på hvilken tidspunkt. Og det er hun glad for, og så tager hun afsted. Og det er faktisk sidste gang, at jeg ser hende inden retssagen. Det, der så sker nu, det er nok det værste og heldigste 24 timer i mit liv. Fordi et par dage efter... Måske er det dagen efter dagen efter igen, jeg ved ikke, hvornår det er. Det er virkelig kort tid efter. Der sidder jeg en aften ved min computer her, og der sidder jeg og sidder og finder film, som jeg skal have redigeret igennem til min YouTube-kanal her. Og der ser jeg lige pludselig en af filmene, at der er noget nøgenhed på. Og jeg åbner for det og opdager, at det her er en af de her film, som jeg har lavet sammen med hende. Der er nogle der tænker, at det er noget du har lagt over på din computer. Det er det faktisk ikke. Jeg bruger en videokamera som denne her. Det er denne videokamera jeg har brugt på det her tidspunkt. Det har en 120 GB harddisk. Når jeg tilslutter min computer, så åbner det Sony's eget program og så overfører den automatisk alle filer der er på denne her. Jeg har en harddisk over til min computer, fuldstændig automatisk, så jeg skal ikke tænke på noget. Hvis der er nogen filer, der er der i forvejen, så bliver de bare automatisk overskrevet eller ikke downloadet. Men filer der ikke er der, de bliver lagt ind, så jeg hele tiden har det inde i en dumfold på min computer, så der ikke er noget, der går tabt. Til mit held, uheld om man vil, så har jeg haft mit kamera sat til, efter jeg har filmet en film. Og ikke tænkt over, at de her film ligger på kameraet og vil så blive overført automatisk. Men det er de. Her sidder jeg så en aften, lige inden jeg skal på en nattevagt, og ser de her film, de er derinde. Og jeg tænker til mig selv, fuck, sådan noget skal der ikke ligge på min computer. Jeg skal have den her computer, den skal have formateret, den skal renses fuldstændig, det skal bare væk. Tænk hvis der er nogen, der hacker min computer, og det her bliver lagt ud. Altså det vil jo være en katastrofe for mig. Det er jo pishammerende ulovligt sådan noget. Men jeg tager på arbejde, og tænker, det her skal jeg huske at gøre i morgen. Næste morgen kl. syv, der er jeg fri fra arbejde, og jeg kommer hjem, og jeg har en frisørtid kl. ti. Så jeg skynder mig hjem af hjemmevind 8-tiden. Jeg skal hjem, jeg skal i bad, jeg ringer efter en taxa, og så tager jeg afsted til frisøren. Mens jeg sidder i den her taxa, der får jeg et opkald fra politiet af, hvor de fortæller mig. Først så spørger jeg dem, om jeg faktisk havde, om jeg kender. Den pågældende pige her, og jeg siger, ja det gør jeg, og min første tanke er bare, åh nej, er der sket noget? Nu har hun fundet sammen med eksen, og han har slået hende ihjel, eller der er sket et eller andet vanvittigt. Jeg siger, ja det er jeg, hvad er der sket? Og så siger han så, at jeg vil gerne have, at du kommer ind på politistationen, du er blevet anklaget for voldtægt. Og lige da han siger det, der tænker jeg, at det var den dummeste, værste joke i hele verden. Så er det jo Det luger man slet ikke om, det er så langt ude. Og så begynder jeg sådan at tænke, what? Det kan jo ikke være en joke det her, hvad fanden er det der sker? Så jeg siger til politiet, jeg er på vej til forsøren lige nu, men jeg beder taktikføreren om at komme i politigården. Og her siger patienten til mig, nej tag til forsøren, så kommer du bare bagefter. Så siger jeg, det er fint, jeg er der inden for en halvanden time, max. Og her tager jeg til forsøren, jeg kan bare huske at tankerne her på det her tidspunkt, De er kun et sted, og det er på det her, jeg tænker, hvad der sker, hvad er det her for noget? Og min forsøger er super sød, I kender hende, hvis I har set min kanal, jeg har lavet film med hende, og jeg kender hende rigtig godt. Hun snakker meget, og jeg er helt underlig her, jeg ved ikke, om hun nogensinde har lagt mærke til det. Jeg har jo, som sagt, ikke fortalt det til ret mange før nu, faktisk. Men jeg kan bare huske, at mine tanker er omkring det her hele tiden. Og lige snart hun er færdig med at klippe mig, det føles som en evighed, og det har sikkert kun været... 20-25 minutter. Jeg ringer hurtigt efter en taxa, og så... Så tager jeg ned på politikåren. Jeg kommer ind, og så bliver jeg så mødt af en betjent af den ledende efterforskere. Han hedder Mikkel. Han guider mig så op på et kontor, hvor der sidder en anden betjent. Han fortæller mig, at hun har været inde og angive den her... Den er anklaget imod mig. Og nu vil han så læse op, hvad jeg rent faktisk er blevet anklaget for. Til at starte med, så er jeg blevet anklaget for det, der hedder voldtægt med vold og trusler. Og da han siger det, kan jeg bare huske, at jeg tænker, at jeg har sgu da ikke voldtaget nogen. Og jeg har da ikke troet nogen, og jeg har da ikke ydet vold på noget tidspunkt. Og jeg er sådan helt undskyld mig, at det her er seriøst, tror jeg, at jeg får fremstammet. Og han siger, at nu læser jeg lige op, hvad det er, at du er blevet anklaget for. Fordi han fortæller så, at hun har været inde, og hun starter med at fortælle, at hele historien fra starten er også, som I nu har hørt ved, at jeg har mødt hende på hospitalet. Og her kommer det så. Hun fortæller, at det er en meget alvorlig ting, at jeg skulle efter Signe har brugt hospitalets computersystem til at finde hende og tage kontakt til hende. Og her allerede der, der kan jeg godt se, hvad er det for en løgnhistorie, der kommer frem nu. Jeg har jo beskeder fra hende af, hvor hun formidler den første kontakt. Vi fortsætter. Så. Han fortæller også, at hun skulle være blevet voldtaget heroppe hos mig i alt af fem forskellige gange i forløb af omkring 12 dage. Der skulle hun have været heroppe med mig fem gange, og jeg skulle have voldtaget hende alle gange. Realiteten er jo den, at hun har kun været her fire gange, og vi har kun sex tre gange. Men det er så lige meget. Jeg skulle så også efter Signe have... har bundet hende fast, så hun havde store blå mærker rundt om holdenledene. Og i al den tid, mens jeg får læst det her op, der er jeg helt færdig. Det er som om verden bryder sammen for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Min krop går i panik. Jeg er fuldstændig færdig. Men lige da han siger det her med de blå mærker, Der er det som om, at der pauserer alt. Alt pauserer, om hjernen begynder at fungere. Det skal også siges, at jeg har lige været vågen siden dagen før. Jeg har stadig været i nattevagt. Jeg er helt smadret. Så spørger jeg så betjenten ad, undskyld mig engang, havde hun blå mærker rundt om håndlederne? Ja, det udtalte hun, at hun skulle efter sine her, havde blå mærker rundt om håndlederne. Og så spørger jeg så betjenten ad, og jeg tror, det er første gang, jeg sådan reelt set begynder at tænke klart, men havde hun blå mærker, da hun kom herop? Nej, siger betjenten, der var ikke noget at se på hendes håndled. Og nu arbejder jeg nede på skadestuen, så jeg ved en del om blå mærker. Vi har mange folk, der kommer ind med meget, meget kraftige blå mærker. Men her siger jeg så til betjenten, at jeg arbejder på skadestuen. Så kan jeg sige med 100% sikkerhed, at blå mærker forsvinder ikke. Bare lige på en eller to dage, og slet ikke så kraftigt, som det er, at du fortæller her, at det skulle være gjort. Og så kigger Mikkel, betjenten der, over på den anden betjent, og så kigger han tilbage på mig. Og det er første gang, jeg sådan nogenlunde begynder at føle her, siden det var, at han havde opkaldt, at okay... Der er måske en, der også tror på, at det her ikke rigtigt er helt, som det skal være. For her siger han nemlig, at der er en grund til, at vi ikke har hentet dig med horn og lygter. Så han begynder at spørge ind til forløbet her, og jeg begynder at fortælle, og så slår det mig lige pludselig, fordi så siger jeg simpelthen, har I da ikke fået alle de beskeder, som vi har sendt til hinanden? Alle de beskeder på Messenger, de beskeder på SMS, og så fortæller han så, at nej, dem havde hun ikke, så vi har ikke fået noget, og vi har heller ikke fået nogen fotografiske beviser af de her mærker, hun eftersigende skulle have haft rundt om i en tonlad. Og så siger jeg så til. Jeg sagde til betjenten, at jeg har alle vores beskeder. Jeg har dem alle sammen. Og han var sådan, er det noget, vi kan få? Jeg siger, selvfølgelig. Selvfølgelig kan I få det hele. I kan få alle beskederne. Vi snakkede om det her med seksuelt samleje og frem og tilbage. og hvordan oplevelser, hvordan man godt kan føle, at man bliver voldtaget. Og så siger jeg så til ham, fordi her kommer jeg lige pludselig i tanke om de film, de stadigvæk ligger på min computer. Og så siger jeg så til ham, hvad nu hvis jeg kan fortælle jer, eller hvad nu hvis jeg kan vise for jer, at det aldrig har været voldtægt. Og han er sådan lidt, hvordan vil du gøre det? Og så fortæller jeg ham så, at filmen stadigvæk ligger på min computer, og fortæller ham, hvordan de er kommet dertil. Og jeg siger til ham, lige meget hvad I skal have, lige meget hvad I vil have, så kan I få det. I kan få hele min computer, hvis det er det, I vil have. I får min telefon, I får mine koder, I kan få alt, hvad I gerne vil have. Og han siger, at det er fint, det vil vi gerne. De tager så ind i min computer, men vi tager herhjem til mig, og de får mine koder til Facebook, så de selv kan gå ind og hente de her mestelige beskeder. Hvis I kan forestille jer, hvor mange det er, fordi vi har jo skrevet sammen igennem et år, forestille jer, hvor mange mennesker der er, eller hvor mange kilometer lang besked det vil være. Men de får koder til det, så de selv kan hente det på den rigtige måde, det nu skal gøres på. Og så får de så også filene, der er her på min computer. Nu har jeg dem stadigvæk, men de er andre steder. Og så skal vi sige det på den måde, at i tilfælde der sker noget. Og her kommer det lidt pinligt, fordi de har en USB-stik med, som det her skal overføres til. Og jeg går i gang med at overføre filmene, og så lige pludselig stopper computeren ved en af filmene. Den er simpelthen for stor. Den kan kun overføre 4 GB af gangen til deres USB-drev, fordi USB-drevet er formateret i en eller anden underlig format. Så de kan ikke lige få den bare sådan lige. Jeg siger så til ham, prøv at høre her. Det vi kan gøre, det er, at vi kan tage mit redigeringsprogram. Sådan her vil det ikke filme ned. Så kan vi tage halvdelen af det, skære den af, kopiere det over, og så bagefter tage den anden halvdel og kopiere det over. Det er fint nok, det er der jo ikke noget skade til, og de står jo to mennesker der også. Og det var så også kun en af filmene, så man kan sige, at der er ikke så meget ved det. Så det gør jeg så, og der kommer så der, hvor det er sådan, at jeg måske ikke har tænkt på, hvor pinligt det her kan være. Fordi når det er sådan, at man kører en film ud, så afspiller den faktisk, godt nok i lidt over dobbelt hastighed, men den afspiller. Så her sidder jeg. Nu sidder jeg foran min computer med to betjente stående bag ved mig, mens der kører en film på min computer, hvor jeg har sex med en anden. Jeg siger her, at det var noget af det pinligste, der overhovedet var, og jeg kunne også godt mærke på de to, at de synes, at det var skadeligt. Jeg kan lide det. Det er ikke det fedeste tidspunkt at være nogle steder på. Så jeg vender mig om, og vi begynder at snakke lidt frem og tilbage, og da den er færdig... Det havde ikke taget ret lang tid, men det føles som en ufattelig lang tid. Da den første del er kørt ind, så gør jeg det så igen med den anden halvdel og kopierer den over automatisk. Og der bliver jeg nødt til at sige, at jeg skal altså lige på toilettet. Er det okay? Ja, jeg går ud på toilettet, og jeg skal faktisk ikke tisse mere. Jeg kan bare mærke, at det her er så pinligt for mig. Jeg bliver nødt til at komme væk. Da jeg så kommer tilbage igen, da den så er færdig, og jeg giver dem USB-dreven, de har min kode, de har det hele, jeg siger til dem, ring til mig, hvis der er bare det mindste. Og her siger den ene af betjentene så også, at nu har de jo, fordi han har jo stået og set på det her, og her siger han så til mig, at nu har de jo ikke set alt materialet igennem, men ud fra det, de lige kort har set, der virker det jo ikke som voldtægt. Og så siger jeg, jamen, jeg har aldrig voldtægt nogen. Jeg kunne aldrig finde på at gøre det. Og hvis der er den mindste tvivl nat eller dag, ring. I får alt, hvad I overhovedet har brug for. De siger tak. De tager afsted. Og her begynder nok det... Værste tid i hele mit liv? Jeg tror kun, der går omkring to uger før, at Mikkel kontakter mig igen. Men i den tid, der lukkede jeg mig inden. Jeg skubbede alle folk væk. Jeg snakkede ikke til nogen. Meget få i hvert fald. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig beskidt. Jeg tror, jeg så de film igennem. Jeg sagde ubeskrivelig mange gange, at jeg læste hele vores messenger-korrespondence igen og igen og igen. Jeg sad og kortlagde hver enkelt besked efter, hvornår hun havde været her, hvad hun havde skrevet imellem, vi havde været her. Har det været bare det mindste tegn på, at hun ikke har kunne lide at være heroppe, at jeg har gjort et eller andet, jeg ikke måtte. Bare det mindste. Jeg lette efter alt, og jeg kiggede igennem igen og igen og igen. Jeg brugte time for time for time igennem. Det var helt vildt, så meget jeg gjorde det. Igen. I ét tidspunkt kunne jeg finde det. Ikke i ét. Og hver gang jeg var tilfreds med mig selv, og jeg kiggede det hele igennem, så kiggede jeg det igennem en gang til. Fordi jeg havde det så skidt, jeg havde virkelig tanker om at tænke, der er ikke nogen, der er så syg i hovedet, at de kunne finde på det her. Og folk... Altså, normale folk ville også tænke, nej, du kigger det gennem en gang, men jeg var så langt ude. Jeg begyndte at kopiere alle beskederne, alle filmene, over på forskellige USB-drev. Gemme dem rundt omkring. Fordi tænk nu, hvis det er nede ved politiet, der er sket noget med det, og så er min computer brændt sammen, eller det gik i stykker. Du ved, jeg begyndte at få syge tanker i hovedet. Jeg kunne ikke tage på arbejde, fordi jeg følte bare, at jeg var sammen med en anden person, En venlig som helst person, en gammel kollega eller en ven, en veninde, alle mulige. Jamen, hvad nu hvis de anmelder mig? Jeg er blevet voldtægt. Hvordan skulle jeg kunne bevise, at jeg ikke havde gjort det? Så nogle syge tanker fik jeg. Jeg kunne ikke være her nogen steder. Jeg kunne ikke snakke med nogen. Jeg kunne heller ikke. Jeg kunne ikke tage afsted. Jeg måtte være her. Jeg sygemeldte mig gang på gang på gang. Jeg tror, jeg havde samtlige trobesygdomme, der overhovedet findes. Mine ledere begyndte efterhånden også at fange dem. Jeg har aldrig nogensinde fortalt dem det her. Hvis de har sagt godmorgen, da jeg havde en dokumentar på gaden, eller ser det her nu, så ved de hvorfor jeg er ufattelig ked af det. Og til de folk, der er derude, I må også meget undskylde, at jeg ikke har sagt noget. Men det er svært. Sådan er det rigtig svært. Men der går omkring 14 dage, to og en halv uge måske, før jeg får et opkald fra Mikkel, betjenten her. Og han fortæller mig så, at der er så mange beviser for, at hun har løjet. Der er ingen beviser for, at hun ikke har løjet. Der er ikke noget, der tyder på, at der har været nogen voldtægt. Tværtimod, der er meget, der tyder på, at hun har været sammen med mig og været hendes kæreste utro. Slået op med ham, fortrudt det, og så prøve at få mig i fedtefaget ved at vinde ham tilbage. På den måde, på den syge måde. Det er der mere beviser for end alt muligt andet. Så derfor vil de vende sagen. Der vil komme en brev til mig på et tidspunkt, hvor det er, at der står, at alle tingene vil blive frafaldt. Så jeg skal bare afvente det. Og der går måske et par uger før, at jeg får det her brev. Og i det brev, der står der nogle paragraffer. Og der står også den paragraf, som jeg er blevet frikendt på. Og jeg forstår ikke rigtigt sådan noget her, så jeg tager hurtigt kontakt Jeg tager kontakt til min advokat og siger, at jeg ikke forstår det her. Han læser det op på en lidt nemmere måde, så jeg forstår det. Det korte er, at i sådan en sag er der to måder, du kan blive frikendt på. Den første er posten mod posten, hvor der ikke er beviser for, at det, der er blevet sagt imod dig, er løgn. Den anden er den totale frikendelse. Det er jo heldigvis den, som jeg var blevet frikendt på, og det er netop, at... Der var beviser for, at hun har løjet. Og det var nok, som min advokat sagde, det bedste ting, der overhovedet kunne være for mig på det her tidspunkt. Men efter jeg har fået det her brev, så går der faktisk et godt stykke tid, fordi efterforskerne skal jo have indsamlet en masse beviser og alt sådan noget, og det skal de have kørt sammen, og så skal de jo selvfølgelig snakke med hende igen. Og det jeg får fortalt, det er, at hun har været i det her tidspunkt, Hun bliver kaldt ind til endnu en opfølgende samtale, og her begynder de at stille hendes spørgsmål til hendes første udsagn. Til at starte med spørger de hende om det her med kontakten, hvordan kontakten bliver formidlet, fordi hun har jo i hendes udtalelse fortalt, at jeg havde brugt hospitalsmidler til at tage kontakt til hende, hvilket er en meget alvorlig anklage, også i sig selv. Og hun siger ja, at det havde hun gjort, hvor hun så bliver konfronteret med de her beskeder, og så laver hun så historien om til, eller faktisk bare siger, at så må det jo være sådan, det er sket. Og man kan sige... Starten af løgnene begynder ligesom at falde lidt. Altså alle ens løgne begynder at falde her på det her tidspunkt. Fordi hun siger så, eller politiet fortæller så også, at vi har jo også videobeviser på jeres samleje. Og her udbrød hun meget hurtigt, at hun vidste ikke, at hun var blevet filmet. Og det er jo også ulovligt at filme uden ens accept. Jeg ved ikke, om hun tror, at politiet er så dumme, men allerede i den første film, hvor der bliver sagt det her med, at der ikke er strøm nok på kameraet, og så må vi bare filme igen senere, at man kan høre, at det er sagt, at hun også interagerer med kameraet. Det er lidt svært at tro, at hun faktisk ikke vidste, at det var tændt. Og sjovt nok i dokumentarprogrammet modsiger hun, ...og så selv indenfor, for jeg tror det var omkring 12 sekunder, hvilket egentlig kom meget bag på mig, at hun ikke ville have det slettet, for så mange andre ting, hun ikke ville have frem. Men der siger hun faktisk, at hun vidste ikke, at hun blev filmet til at starte med, hun vidste ikke, at det var tændt. Men så er spørgsmålet, så hvis hun ikke vidste det, hvordan vidste hun så, at hun skulle komme herop og få slettet filmene? For det siger hun også i dokumentaren, men jeg kom jo ikke herop for at ville slette beviserne. Jeg synes bare ikke, at han skulle have filmene. Hvorfor ville du ikke det? Hvis du siger, at du ikke vidste, at kameraet var tændt, hvis du ikke vidste, at du blev filmet til at starte med, hvorfor skulle du så komme op? Og du udtalte jo også til politiet. Alle de ting, de er dokumenteret og skrevet ned. Og på trods af det, så lyver hun stadigvæk om alle tingene. Der bliver også spurgt ind til, hvad med de her beskeder? Og det gjorde der også i retten. Hvad med de beskeder, du har skrevet imellem? At det er, at du har været heroppe, og efter Sinevær blev hun voldtaget. Så har du skrevet igen, hvor du vil komme med morgenmad. Og om han er sød og dejlig og kærlig. Og du vil ønske, at din kæreste var ligesom ham. Og alle de her ting bliver der spurgt om. Hvorfor kommer du så tilbage igen? Og hvorfor skriver du så de ting? Og til det der siger hun så, og her kommer det nok noget af det mest komiske, jeg nogensinde har hørt. Hun mener, hun er ordblind. Og hun mener, at telefonen, og det er det kommet frem i retten også, at telefonen jo, når man skriver noget, så foreslår den nogle ord, og så har hun bare trykket på dem. Jeg ved ikke, om hun tror, at dommer og politiet og jurister er så dumme, at de rent faktisk køber den. At kærlige, søde og dejlige og hvad er det fantastisk at være sammen med dig efterfuldet hjerte og kysmål, og glæder mig til at se dig igen. At det kommer man til at skrive gang på gang på gang på gang. Og hvor dejlig man er, og man tager kontakten igen. Og at det er ens ordblindhed, der gør det. Og at det er telefonens skyld. Altså, i hvilken verden vil du være? Du kunne overvise nogen som helst personer om det, og det er jo ikke rigtigt. Og det sjove ved det, det er, hvis I kender Holst, min kollega, min YouTube-kollega Holst fra kanalen Holst Det Er Mig, han er ordblind. Der er nogle gange, når han skriver til mig, så er det virkelig sådan, at jeg sidder og tænker, hvad fanden er det for en sammensætning? Fordi en ordblind person, det har ikke noget at gøre med ikke at kunne stave. En ordblind person kan ikke sammensætte en sætning ordentligt. Til en vis grad. Jeg har ikke på noget som helst tidspunkt i det år, det var, at jeg har kendt Tim, tænkt, hold kæft hun er ordblind. Der har været nogle enkelte små stavefejl i ny og næ. Det laver vi alle sammen, det gør jeg også selv. Og den ansøgning, som hun havde skrevet, som jeg så skulle hjælpe hende med at skrive, også at skrive om, der var ikke på et eneste tidspunkt, jeg tænkte, det er da noget værd at have sluttet at skrive det der. Det er da byttet rundt på den. Jeg siger mig, er du ordblind? Ikke på noget tidspunkt har det været det. Man er ikke god til at stave. Det er én ting. Jeg er fandme langt fra at kunne bytte rundt på en sætning så meget, at ens ordblindhed kan skrive kærlige, søde, dejlige beskeder til en person, som er lige blevet voldtaget. Og hvis man er blevet voldtaget, hvorfor kommer man så tilbage tre gange til? Undskyld mig. Og de ting bliver der også lagt væk på i retten. Og en ting, der også bliver lagt væk på i retten, som der også står i dokumentarprogrammet, det er, at på filmene er det meget tydeligt, at jeg, Danmark, forholder mig meget pænt. Passivt, hvor hende, jeg må ikke sige hendes navn, er meget aktiv. Jeg tænker, hvis man bliver voldtaget, så er det nok ikke det, man er. Det tænker jeg ikke i hvert fald. Jeg var i byretten først med hende. Jeg blev som sagt frikendt, og så var jeg i byretten efterfølgende. Og her blev hun så idømt 30-dages fængsel. Der var igen lavet om på nogle af historierne. Og med hensyn til de her blå mærker, hendes kæreste, eks-kæreste, var også deroppe og vidne. Og selv han sagde også, at han ikke havde set nogen blå mærker på noget tidspunkt. Jeg tænker, hvis du har store blå mærker rundt om hånden, så vil ens kæreste ikke lægge mærke til det meget tydeligt. Og ville de ikke stadigvæk være der, når man kom op til politiet? Det ved jeg ikke. Selv på filmene, der var ingen blå værker. Så sådan er det. Hun får 30 dage, og det har jeg det rigtig, rigtig skidt med. Jeg synes simpelthen ikke, det er nok. Jeg kunne have stået hertil og mistet mit job, fordi altså, hvis alle tingene lige nu havde holdt stik, jeg kunne have... Udstødt. Stort set samfundet. Det der med at voldtage, det er nok det mest forfærdelige, der overhovedet er. Jeg kunne ikke forestille mig, hvor grimt det må være for en person at blive voldtaget. Og det er også en af de grunde til, at jeg gør det her. Fordi tænk så, at hun misbruger sådan en grim ting. Bare fordi, at hun har lavet lort i den med hendes kærester ved ham tilbage. Tænk på alle de mennesker, der rent faktisk er blevet voldtagt derude. Hvor dårligt de har det. Og så skal hun prøve på at bruge det til hendes forsvar. Bare fordi hun er knippet med en anden en, mens hun har haft en kæreste. Har jeg lavet noget forkert? Har jeg gjort noget forkert? Jeg er etisk. Jeg var sammen med en person, som havde en anden kæreste. Det skulle jeg ikke have gjort. Men igennem et år, der har jeg fået at vide, hvor dårlig han var. Og hvor dårlig han har behandlet hende. Og hvordan han har slået hende og mishandlet hende. ...og være fuldstændig ligeglad med hende. Et eller andet sted. Der var jeg fucking ligeglad. Sorry. Etisk forkert, det ved jeg godt. Men der var jeg altså rimelig... og han er ikke ligeglad. Man kan så tænke lidt over, at fint nok har det, hun har sagt om ham, så egentlig været rigtigt, når man får på newsen om sådan noget her. Men i retten kom det frem, fordi der er en viden af, at han jo også har stillet en masse spørgsmål, at han har sgu ikke behandlet hende ret godt. Og det kom der altså frem der. Der sker så det, at hun vælger angdommen 14 dage efter. Fynske stiftstidende eller sådan et eller andet De skriver historien Og får historien fra mig af Fordi som sagt Jeg har ikke noget at skjule Og jeg er ikke bange for at stå frem om det her Og Den historie Får TV2 så fat i Vi skal sige at på det her tidspunkt er der måske Tre mennesker der ved det Det er jo ikke noget man går og siger til folk Så det her er noget jeg går og holder på mig selv Jeg har ikke Jeg har ikke fået tilbudt psykologhjælp, jeg har ikke fået noget som helst overhovedet. Og jeg søger ikke erstatning for det her overhovedet. Det eneste jeg faktisk ønsker, det er, at hun bliver bragt til ret for det, hun har gjort. Min far og min stedmor, de opdager avisartiklen ved tilfælde og kontakter mig. Så er det efter retssagen er færdig, og når artiklen er kommet ud, så er der fem personer, der ved det. Og jeg beder dem alle sammen om at tage stille med det. Jeg vil vente på, at det hele er afsluttet, før jeg går offentlig med det her. TV2 får så fat i historien, og de kontakter mig og vil gerne lave en vild dokumentar omkring det her, fordi det er så grim en ting, og det her med falske anklager, det er bare ikke i orden. Så de vil gerne høre, hvordan har jeg det og alt sådan noget. Så jeg mødes med dem, og vi går i gang med at lave den her dokumentar, og de vil selvfølgelig gerne have hende med. Og da landsretten, da vi så sker i den, der er hendes historie sjovt nok blevet lavet en lille bitte smule om igen, fordi... I modsætning til den første retssag, der er jeg færdig med at vide, at der går jeg derfra. Men min veninde er stadigvæk i retssagen, så hun beretter om alt, hvad der er sket. Her vælger jeg simpelthen at blive. Jeg ville ønske, at der havde været nogen, der til at starte med, som ligesom kunne have betrygt mig og taget mig med ind i retssagen igen, efter jeg var færdig med at vidne, fordi det var der ikke, og jeg ville egentlig gerne selv have set det. Men det var der her, TV2, de journalister, der var der, og jeg skylder dem alt, de er så fantastiske, de har været så gode ved mig. De fortalte mig alt, hvad der foregik og alt sådan noget, og hvordan det var okay at komme med ind igen og gik med mig derind og alt det her. Og til... Det er altså sjovt det her. For til hendes forsvarsadvokat sidste, de skal komme med sådan en udtalelse til sidst om hele forløbet, inden det er sådan, at de ligesom skal snakke om. hvad straffen skal være, begynder han at fortælle om, at det faktisk aldrig nogensinde har været en voldtægt. Det er hans sidste ting, han fortæller. At hun havde været sammen med en person. Jeg prøver at genfortælle det så godt, det var meget langt. Hun havde været sammen med en person, som hun har fortrudt, og så har hun været i tvivl om, hvad hun skulle gøre, for hun gerne har hendes kæreste tilbage igen, og efterfølgende kontaktede politiet, og så har politiet... Politiet satte det som en voldtægtssag. Det er det, han prøver at lægge det ud som her. Alt imens hun bare sidder stille og roligt og smiler. Hvor jeg tænker, hvad fanden er nu det her for noget? Hvorfor skal det hele lige pludselig blive lavet om til, at jeg aldrig nogensinde har voldtaget hende? Fordi det er jo det, jeg er blevet dømt for. Hvad er der med de blå mærker? Hvad er der blevet af alt det? Med de der psykiske trusler, som hun er kommet med, og hvad med den formidlende kontakt? Hvor er det hende lige pludselig? Så er historien, at det er blevet lavet om. En gang til. Jeg har ikke talt på, hvor mange gange, at den historie er blevet lavet om. Men mellem fire og seks gange. Fordi nu her igen i dokumentarprogrammet, der ville hun sjovt nok ikke stille op med navn. Hun ville ikke engang stille op med ansigt. Hun ville heller ikke have, at de her beskeder, som der har været mellem mig og hende, mellem vores samler, at det kom frem, og der bliver spurgt ind til det. Hun dækker over så meget som overhovedet kan. Sandheden er, at jeg har dem stadigvæk, og jeg ville ønske, jeg ville ønske så meget. Jeg er der nu. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne smække filmene på her. Og jeg bare... Jeg vil bare kunne smække alle beskederne op til det her og sige, her har I det, der er dato på det hele, her er filmene, I får lov til at se mig ligge og knæppe hinanden ind, og så efterfølgende der kan I se beskederne. Er det et voldtægt? Er der noget som helst her, der tyder bare det mindste på, at jeg har voldtægt en? For det har jeg fandme ikke. Og det er der så mange beviser for. Til gengæld er der ikke et eneste bevis for, at hun er blevet voldtaget. Så kan man sige, at det kan være, at hun har følt, at hun er blevet voldtaget. Men som dommerne, juristerne og politiet selv siger, så er det ikke det, du giver udtryk for på filmene. Det er heller ikke det, du giver udtryk for i de beskeder, der kommer efterfølgende. Da du bliver voldtaget af en, kommer du sgu da ikke tilbage igen, og du skriver da ikke søde, kærlige beskeder til sådan en person. Og det hele det ændrede sig først efter, at det var, at hendes kæreste havde slået op med hende, fordi hun havde ligget og knippet med hinanden. Der ændrede hun lige pludselig til, at det skulle være voldtægt. Det var hele historien. Jeg ved godt, at den sikkert er lidt lang. Hele mit forløb har været forfærdeligt for mig. Hun udtaler flere gange, at hun har haft det hårdt, og hun prøver både at samle hendes liv. Men der er jo ikke sket noget med hende. Det eneste, der er sket med hende, er, at hun har været hendes kæreste, utroer hende og skrede for hende. Og det er hårdt, det ved jeg godt. Men fandme ikke lige så hårdt, som det, hun har gjort ved mig. Der er nogle, de har spurgt meget efterfølgende. Der er rigtig mange, der har skrevet til mig, og jeg har fået et stort støtte af alle. Jeg vil gerne sige, lige mens jeg lige kan, at jeg husker at sige tak til alle indenfor Godmorgen Danmarkmark. De var fantastisk søde. Og endnu større tak til journalisten Laura og hendes overjournalistagtede Camilla, og alle, der har hjulpet hende. Jeg kan ikke huske navnet på alle sammen, men I ved, hvad med jer. Og I er fantastiske. I har virkelig hjulpet mig igennem det her mere end jeg overhovedet troede. Det kan godt være, I tror, at jeg har gjort et godt stykke arbejde for jeres dokumentar og alt det her, men I har hjulpet mig så meget, og I har virkelig været en stor støtte for mig. Mange spørger mig, hvis du nu kunne sige noget til hende, hvad ville du så sige til hende? Reelt set, jeg har tænkt tanken mange gange, hvad ville jeg egentlig gøre, hvis jeg så hende første gang? Jeg tror aldrig nogensinde, jeg ville gøre noget. Fordi for mit vedkommende, så... Hun er så lav, hun har sunket så dybt, og hun er løjet så meget, så jeg ville ikke engang høre på, hvad der var, hvis hun skulle svare mig. Skulle jeg endelig sige noget som helst til hende, så var det aldrig ved at være på tide, at du fortæller sandheden. At du reelt set... Jeg bare gerne ville have din kæreste tilbage igen og komme til at lave den dummeste ting nogensinde. Og det var at beskylde en person, der rent faktisk kun havde været der for dig. For noget af det værste, man overhovedet kunne. Jeg skulle gerne være på tide, at hun fortæller sandheden. Det kommer hun nok aldrig nogensinde til. Jeg tror, hun har løjet så meget, at hun til sidst ikke rigtig kan finde ud af, hvad der er i løgn og hvad der er i virkelighed. Det kan godt være, hun er rigtig ked af, at hun har været sammen med mig, men hvorfor skal det gå ud over mig? Det er jo ikke... Hun er jo ikke blevet voldtaget. For på det tidspunkt, vi var sammen, der fortrød hun jo ikke noget. Altså... Og det er der jo beviser for. Det kunne jeg jo sagtens bare sende, men så kunne jeg nok i spil, hvis det er, at jeg bare smider det hele ud. Det må man ikke, selvom man godt nok flere gange havde overvejet det og bare gør det. Men sådan er jeg ikke. Jeg håber bare for hende, at hun ikke er religiøs, faktisk. Fordi jeg tror, at den dom, hun fik her på jorden, den er nok ikke så slem, som den, hun får, når hun engang skal forlade den her verden. Det kan godt være, hun kommer et lidt varmt sted hen. Det er ellers, om hun ikke bare er kommet til... Til bekendelse og så fortælle, hvad hun gjorde. Så kan det være, hun bliver frikant fra Guds side af. Eller hvem hun nu tilbyder. Jeg er ikke en troende mand. Og sådan er det. Det var min historie. I er meget velkommen til at skrive beskeder hernede til mig. Stil mig nogle spørgsmål, hvis I vil. Inden I går fuldstændig i hame og skriver alt muligt i ledet. Så husk lige på én ting. Ja, det her er kun min side af historien. Det er ikke hendes. Det er hendes. Jeg kunne sikkert fortælle en anden, men til det der har jeg kun én ting at sige, det er politiet, politiet og jurister, de tre dommere i byretten og de seks dommere i landsretten, alle sammen har fået alle tingene, alle beviser, alt hvad de overhovedet kunne, de har set alt igennem. Selv de her film, som der er med os, er blevet afspillet i alle rettene, altså i retterne, retten, retten, retten, byretten og landsretten. Og ud fra det, og ud fra alle beskeder, som der er blevet læst igennem, ved jeg, hvor lang tid det har taget, der er der ikke én person, der er ikke én politimand, ikke én jurist, ikke én af de andre ni dommere, der har bare haft lillebitte tvivl om... At hun ikke skulle være blevet voldtægt. Altså at jeg skulle være skyldig. Ikke en eneste af dem. De har alle sammen fundet hende skyldig i falsk anklage. Uden tvivl. Hvis I mener, at I er klogere end alle de mennesker, og I tænker, at der er en eller anden teori, som det er, at de ikke har fundet... Så I er satan imegodt nok kloge. Men alle folk må gerne have deres egen mening. En ting ved jeg. Jeg er skyldig. Og det ved alle andre også. Forhåbentlig. Jeg har ikke mere til jer nu. Det her var en meget anderledes video frem for det jeg plejer at lave. Men jeg synes ligesom, at efter jeg har fået så mange beskeder alle steder fra, hvor folk har sagt til mig, at jeg skulle endelig bare være kommet frem med det. Jeg synes ligesom, at jeg er skyldig for at fortælle hele historien til alle. Og nu er den herude. Igen, er der nogle spørgsmål? Er der et eller andet, I gerne vil skrive? Skriv det hernede i kommentarfeltet. Mere har jeg ikke til jer nu. Jeg skal nok i min næste video prøve at lave noget lidt sjovere og lidt mere opmuntrende, fordi jeg er glad igen. Jeg går til psykolog en gang om ugen kun nu, og jeg ses med venner, som I har set på min forrige film, og jeg har det rigtig, rigtig godt. Indtil min næste video kan I også have det rigtig, rigtig godt. Og for Guds skyld, pas på jer selv.

Så her er faktisk hele historien fra ende til ende. Alt hvad der faktisk er sket fra jeg mødte hende første gang til retssagen. Der er alt hvad jeg er blevet anklaget for. Og hvordan det er ligesom, at politiet er kommet frem til, at hun har løjet omkring alt hvad hun har sagt til mig. Så ja, sæt det lidt tilbage.

Det kan godt være, det bliver en lidt lang historie. For det drejer sig faktisk om noget, der startede næsten to år tilbage. Så det hele startede en morgen, hvor... Jeg kommer ind på arbejdet.

Jeg arbejder nede på skadestuen. Hun er kommet ind i løbet af natten. Hun har kørt galt i hendes bil. Hun bliver så tildelt mig som patient. I løbet af den dag får jeg en rigtig god kontakt til hende.

Hun er meget ked af det. Sådan er det selvfølgelig, når man kører galt i en bil. Det er sgu aldrig sjovt. På det tidspunkt undrede jeg mig godt nok meget over, at hendes kæreste ikke kommer der, for jeg tænkte lidt, at hvis hendes kæreste er kørt galt, så vil man gøre alt for at dukke op her.

Men det gør han ikke, og hun fortæller mig, at han er derhjemme, og at han er meget fuld, og begynder at fortælle dårlige ting omkring ham. Ikke noget, jeg tænker yderligere over. Jeg sørger bare for, at hun får en rigtig god oplevelse, på trods af, at hun lige er kørt galt. Senere på dagen tager hun afsted, og jeg tager hjem fra arbejde, og så tænker jeg faktisk ikke rigtig mere over det. Før et par dage efter, der kommer der en vinderanmodning. Og jeg kan med det samme se, at det er for pågældende pige her, og jeg accepterer den.

Og det første, hun skriver til mig, det er... Noget i stilen med, at jeg må ikke læse beskederne op, jeg må ikke vise dem, så jeg håber det er okay at gøre det, så I må tage mit ord for det. I hvert fald, jeg ved at alle dommer og politiet og alle dem her, de har fået alle de her beskeder, så der er konkrete beviser for, at det jeg fortæller her er sandt. Jeg har ikke nogen grund til at lyve overhovedet.

Men det første besked, der tækker ind fra hende ud over vendeanmodning, det er, at jeg håber det er okay, at jeg sender dig en vendeanmodning. Og her der starter vores faktisk årlange korrespondence, for igennem det næste år... Der skriver vi rigtig meget sammen.

Det er sådan lidt on and off, fordi jeg får en kæreste på et tidspunkt, og så falder det lidt i sig selv, men vi genoptager den noget tid efter igen. Undskyld hvis der er virkelig ånd, så jeg er lidt rørt af det her, og jeg er bare glad for, at det hele kommer ud. Vi skriver sammen igennem i et år, og... Der er meget af fløten. Rigtig, rigtig meget.

Hun begynder at fortælle mig meget om, hvordan hendes kæreste også er, for jeg kan ikke helt forstå, hvorfor det egentlig er, at hun vil fløte med en anden person, når det er, at hun rent faktisk har en kæreste. Hun fortæller mig nogle virkelig, virkelig grimme ting om hendes kæreste. Hvordan han mishandler hende, behandler hende dårligt.

ignorerer hende, de er tit og ofte så har de været op at slås, der er på et tidspunkt, fortæller hun noget med, at de har været så grældt op at slås, og hun rent faktisk har været forbi skadesonen, i hvert fald hun har kommet godt og grundigt til skade, og jeg siger til hende flere gange, så kom der ud af det forhold, hvorfor man vælger at blive i sådan et forhold i lang tid, det ved jeg ikke rigtigt, men... Vi springer lidt i det, fordi vi kommer til første gang, hvor vi rent faktisk ser hinanden. Og der er næsten gået et år. Og det er, at hun arbejder i Jylland, og vi bor begge to her på Fyn. Så jeg siger til hende, skal jeg ikke hjælpe dig med at skrive nogle ansøgninger, i stedet for at du skal køre så langt, jeg kan måske hjælpe dig med at få et job her på Fyn.

Og det vil hun rigtig, rigtig gerne. Så hun kommer forbi en aften. Og vi er her, og vi sidder her og skriver ansøgninger. Og det er helt vildt dejligt at se hende, og det synes hun også. Det kan godt være, at i dokumentarprogrammet, hun giver udtryk for, at hun siger, at hun har en kæreste, at hun ikke skal være sammen med ham, at der ikke skal være noget.

Men sandheden er en helt anden. Og ude for de beskeder, hun skriver efter det besøg her, der er det også lidt underligt, at hun siger sådan, fordi vi fløjter rigtig meget, og det ender faktisk også med, at vi kysser hinanden den dag. Hun tager afsted herfra, og så de næste par dage skriver vi rigtig, rigtig meget sammen.

Og hun skriver ting som søde, hun sender hjerter, hun skriver, at hun savner mig og hvor dejlig jeg er. Og et par dage efter, så vil hun gerne sende nogle flere ansøgninger. Og så siger jeg til hende, at du kan komme forbi, men jeg har godt nok en aftale med min veninde om aftenen.

Men du er velkommen, vi skal spise sammen, du er velkommen til at spise med, hvis du har lyst. Og det vil hun rigtig, rigtig gerne. Så hun kommer herop, og vi begynder at skrive ansøgninger igen.

Så begynder vi faktisk også at kysse hinanden, og så havner vi inde i sengen, og det andet har vi så sex aller, aller første gang. Og efter vi har haft det, finder vi lige pludselig, hvad klokken er, fordi min veninde er faktisk på vej. Så vi skynder os at springe i tøjet igen, og hun går ind og skriver ansøgninger, og min veninde kommer ind der, og vi spiser, og efter det ser vi så film sammen, og så tager hun sig hjem.

Faktisk er det sjovt, at den dag, der ringer hun faktisk til hendes kæreste, fordi godt ved hun, at hun har sagt, at hun er her hos mig og skriver ansøgninger offentligt. Men i det telefonopgale, der hører vi faktisk, at hun siger, at hun er hos en veninde, i stedet for, at hun snart kommer hjem. Og efter hun tager afsted derfra, Så skriver vi igen sammen. Der går et par dage inden vi ses, men vi skriver igen sammen. Hun synes, jeg er helt fantastisk.

Hun synes, jeg er dejlig og alt muligt. Og en morgen, der får jeg en besked fra hende, hvor der står, at hun er i Odense, og hun ikke skulle komme forbi, så ville hun gerne tage morgenmad med. Og det siger jeg selvfølgelig ja til.

Jeg synes jo, hun er supersød. Og jeg synes virkelig, hun er dejlig. Og sjovt nok siger hun også i dokumentarprogrammet, at jeg bruger psykisk manipulation til at få hende herhen. Men jeg tænker, hvordan kan jeg gøre, når jeg ligger og sover, og det er hende, der sender beskrivelser til mig. Nu kommer jeg til, vi spiser morgenmad, og lynhurtigt havner vi i seng sammen.

Og hun synes, det er lidt frækt, at jeg er youtuber, og jeg har alt det her kameraudstyr. Så hun siger faktisk, det er hende, der foreslår det, om vi ikke skal filme, at vi har sex, og det gør vi så. Og...

Hun nævner godt nok, at hun ikke vidste kameraet var tændt, men på den allerførste film, der er filmet mellem mig og hende, der kan man meget tydeligt høre mig sige, at der ikke er ret meget strøm på kameraet. Hvor kort tid efter bliver der sagt, så må vi hellere sætte noget mere strøm på, så vi kan filme igen senere. Jeg ved ikke, hvis man ikke videre kameraet er tændt, så virker det lidt underligt.

Vi har sex flere gange den dag, og det bliver filmet rigtig meget faktisk. Og efter det, så tager hun hjem og... Så har hun faktisk på det tidspunkt givet meget udtryk for, at nu vil hun gerne gøre det forbi med hendes kæreste.

Og der går ikke lang tid, så skriver hun til mig, at hun har sagt det til hendes kæreste, og han er blevet pisse sur og har smidt hende ud og alle de her ting, og så tager hun sig afsted derfor og bor hjemme med hendes mor. Og jeg siger til hende, at hvis du vil, så sig til, hvis der er et eller andet, jeg kan gøre for at hjælpe. Men hun går i et totalt druksprig og er tydeligvis meget påvirket af, at kæresten har sparket hende ud og fortryder det her. Og det fortæller hun mig også i beskedet, når jeg siger til hende, eller skriver til hende, at jeg synes, det er vanvittigt dumt af dig at gøre, fordi han har behandlet dig virkelig dårligt. Du skal ikke nødvendigvis blive kærester eller være sammen med mig, men jeg synes i hvert fald ikke, du skal gå tilbage til det, nu er du endelig kommet ud af det. Og et par dage efter, jeg hører faktisk ikke efter hende, jeg hører ikke rigtig fra hende lige et par dage der, så får jeg så en besked, sjovt nok via sms, og det er en dag, jeg er på arbejde.

Om vi ikke lige kan snakke sammen. Jeg tænkte, mærkeligt, hvorfor fanden skriver hun til mig via sms? Fordi det hele er foregået via Messenger.

Ja, det har det altid gjort. Jeg er anet til ked af det, for jeg føler, at jeg er blevet misbrugt. Så er det, at hun slår op en kæreste, som hun fortrutter.

Så jeg har det ikke skide godt med det. Men jeg siger alligevel, at vi kan godt snakke sammen. Du kan komme forbi hospitalet, når jeg har fri kl. 3. Så finder vi et sted, hvor vi kan sidde og snakke.

Hun ser godt nok lidt nusse ud, da hun kommer. Jeg har mærket, at hun har det ikke ret godt med sig selv. Hun er lidt stille.

Hun begynder at snakke om det her med... At give hende en chance mere, det skriver hun også til mig i sms beskederne. Og dem har politiet også fået. Men hun ville gerne have en chance mere. Og vi snakkede lidt sammen lidt frem og tilbage.

Og jeg siger til hende, at måske vi skal tage det her stille og roligt. Jeg synes ikke det er skide sjovt. Bare at føle sådan, at man bare er blevet misbrugt. Og så må hun lige pludselig gerne tilbage igen. Fordi nu vil kæresten måske alligevel ikke, eller eks-kæresten alligevel ikke have hende tilbage.

Og så kan man måske godt bruges. Efter vi havde siddet og snakket sammen i næsten halvanden time, tror jeg, der siger jeg til hende, prøv at høre her, jeg er møg sulten, og jeg er rigtig, rigtig træt. Jeg har været på arbejde klokken syv om morgenen. Hvis du har lyst, så har jeg aftensmad fra dagen før.

Du kan komme hjem til Maja, så kan vi gå hjem til Maja og spise. Og det vil hun rigtig gerne. Så vi kører hjem til Maja, i hendes bil faktisk, min cykel er stående nede på hospitalet. Vi kører hjem til Maja, og allerede da vi kommer ind, så begynder hun at snakke om de her film. som vi har lavet, og jeg siger så til hende, at de er på mit kamera, og så siger hun så, kan vi ikke slæbe dem, for jeg bruger mig ikke rigtig om at være blevet filmet.

Så siger jeg så, jo, det kan vi godt, så jeg finder mit kamera frem, og så siger hun så, jeg vil egentlig gerne se dem inden. Og det siger jeg, okay, og vi sætter os i sofaen, og vi går i gang med at se de her film, der nu er her, og hun bliver meget tændt af det her, og det ender så med, at vi så har... Jeg har sex.

Og det har vi så. Og da vi er færdige, så tager jeg kameraet og sletter filmene. Og så siger jeg til hende, at jeg trænger en vildtæt bad nu.

Hvis du også vil have det, så kan du bare gøre det. Og så er hun rigtig, rigtig underlig. Meget stille i det. Jeg tænker, hvad fanden er der foregået? Og så siger jeg til hende, at jeg går i bad nu. Hvis du ikke er her, når du kommer tilbage, så forstår jeg udmærket godt. Og så er det fordi, du gerne vil have din ex tilbage.

Du skal vide, at jeg vil altid være der for dig, og hvis der skulle være noget, eller hvis der er noget, jeg kan hjælpe dig med, så ring. Så vil jeg stadig gerne være din ven for dig. Og hun giver mig et knus, hun giver mig et kys, og så går jeg i badet.

Og jeg tager et lidt langt bad på det her tidspunkt, for jeg tænker, at jeg kan lige give hende tid til at samle sig og tage tøj på, og så tager jeg afsted. Eller i hvert fald tage beslutningen om, at hun vil det Og da jeg kommer ud af badet, til min store overraskelse, så er hun der stadigvæk. Og så siger jeg til hende, at jeg troede faktisk, at du var taget afsted. Og så siger hun så, at hun ville sådan set bare have et sidste knus.

Vi giver hinanden et knus, og jeg siger til hende endnu en gang, at ring nu, hvis der er noget. Lige meget hvad, og på hvilken tidspunkt. Og det er hun glad for, og så tager hun afsted. Og det er faktisk sidste gang, at jeg ser hende inden retssagen.

Det, der så sker nu, det er nok det værste og heldigste 24 timer i mit liv. Fordi et par dage efter... Måske er det dagen efter dagen efter igen, jeg ved ikke, hvornår det er.

Det er virkelig kort tid efter. Der sidder jeg en aften ved min computer her, og der sidder jeg og sidder og finder film, som jeg skal have redigeret igennem til min YouTube-kanal her. Og der ser jeg lige pludselig en af filmene, at der er noget nøgenhed på. Og jeg åbner for det og opdager, at det her er en af de her film, som jeg har lavet sammen med hende.

Der er nogle der tænker, at det er noget du har lagt over på din computer. Det er det faktisk ikke. Jeg bruger en videokamera som denne her.

Det er denne videokamera jeg har brugt på det her tidspunkt. Det har en 120 GB harddisk. Når jeg tilslutter min computer, så åbner det Sony's eget program og så overfører den automatisk alle filer der er på denne her.

Jeg har en harddisk over til min computer, fuldstændig automatisk, så jeg skal ikke tænke på noget. Hvis der er nogen filer, der er der i forvejen, så bliver de bare automatisk overskrevet eller ikke downloadet. Men filer der ikke er der, de bliver lagt ind, så jeg hele tiden har det inde i en dumfold på min computer, så der ikke er noget, der går tabt. Til mit held, uheld om man vil, så har jeg haft mit kamera sat til, efter jeg har filmet en film.

Og ikke tænkt over, at de her film ligger på kameraet og vil så blive overført automatisk. Men det er de. Her sidder jeg så en aften, lige inden jeg skal på en nattevagt, og ser de her film, de er derinde.

Og jeg tænker til mig selv, fuck, sådan noget skal der ikke ligge på min computer. Jeg skal have den her computer, den skal have formateret, den skal renses fuldstændig, det skal bare væk. Tænk hvis der er nogen, der hacker min computer, og det her bliver lagt ud. Altså det vil jo være en katastrofe for mig. Det er jo pishammerende ulovligt sådan noget.

Men jeg tager på arbejde, og tænker, det her skal jeg huske at gøre i morgen. Næste morgen kl. syv, der er jeg fri fra arbejde, og jeg kommer hjem, og jeg har en frisørtid kl.

ti. Så jeg skynder mig hjem af hjemmevind 8-tiden. Jeg skal hjem, jeg skal i bad, jeg ringer efter en taxa, og så tager jeg afsted til frisøren.

Mens jeg sidder i den her taxa, der får jeg et opkald fra politiet af, hvor de fortæller mig. Først så spørger jeg dem, om jeg faktisk havde, om jeg kender. Den pågældende pige her, og jeg siger, ja det gør jeg, og min første tanke er bare, åh nej, er der sket noget?

Nu har hun fundet sammen med eksen, og han har slået hende ihjel, eller der er sket et eller andet vanvittigt. Jeg siger, ja det er jeg, hvad er der sket? Og så siger han så, at jeg vil gerne have, at du kommer ind på politistationen, du er blevet anklaget for voldtægt. Og lige da han siger det, der tænker jeg, at det var den dummeste, værste joke i hele verden. Så er det jo Det luger man slet ikke om, det er så langt ude.

Og så begynder jeg sådan at tænke, what? Det kan jo ikke være en joke det her, hvad fanden er det der sker? Så jeg siger til politiet, jeg er på vej til forsøren lige nu, men jeg beder taktikføreren om at komme i politigården. Og her siger patienten til mig, nej tag til forsøren, så kommer du bare bagefter.

Så siger jeg, det er fint, jeg er der inden for en halvanden time, max. Og her tager jeg til forsøren, jeg kan bare huske at tankerne her på det her tidspunkt, De er kun et sted, og det er på det her, jeg tænker, hvad der sker, hvad er det her for noget? Og min forsøger er super sød, I kender hende, hvis I har set min kanal, jeg har lavet film med hende, og jeg kender hende rigtig godt.

Hun snakker meget, og jeg er helt underlig her, jeg ved ikke, om hun nogensinde har lagt mærke til det. Jeg har jo, som sagt, ikke fortalt det til ret mange før nu, faktisk. Men jeg kan bare huske, at mine tanker er omkring det her hele tiden. Og lige snart hun er færdig med at klippe mig, det føles som en evighed, og det har sikkert kun været...

20-25 minutter. Jeg ringer hurtigt efter en taxa, og så... Så tager jeg ned på politikåren. Jeg kommer ind, og så bliver jeg så mødt af en betjent af den ledende efterforskere. Han hedder Mikkel.

Han guider mig så op på et kontor, hvor der sidder en anden betjent. Han fortæller mig, at hun har været inde og angive den her... Den er anklaget imod mig. Og nu vil han så læse op, hvad jeg rent faktisk er blevet anklaget for. Til at starte med, så er jeg blevet anklaget for det, der hedder voldtægt med vold og trusler.

Og da han siger det, kan jeg bare huske, at jeg tænker, at jeg har sgu da ikke voldtaget nogen. Og jeg har da ikke troet nogen, og jeg har da ikke ydet vold på noget tidspunkt. Og jeg er sådan helt undskyld mig, at det her er seriøst, tror jeg, at jeg får fremstammet.

Og han siger, at nu læser jeg lige op, hvad det er, at du er blevet anklaget for. Fordi han fortæller så, at hun har været inde, og hun starter med at fortælle, at hele historien fra starten er også, som I nu har hørt ved, at jeg har mødt hende på hospitalet. Og her kommer det så.

Hun fortæller, at det er en meget alvorlig ting, at jeg skulle efter Signe har brugt hospitalets computersystem til at finde hende og tage kontakt til hende. Og her allerede der, der kan jeg godt se, hvad er det for en løgnhistorie, der kommer frem nu. Jeg har jo beskeder fra hende af, hvor hun formidler den første kontakt.

Vi fortsætter. Så. Han fortæller også, at hun skulle være blevet voldtaget heroppe hos mig i alt af fem forskellige gange i forløb af omkring 12 dage. Der skulle hun have været heroppe med mig fem gange, og jeg skulle have voldtaget hende alle gange.

Realiteten er jo den, at hun har kun været her fire gange, og vi har kun sex tre gange. Men det er så lige meget. Jeg skulle så også efter Signe have... har bundet hende fast, så hun havde store blå mærker rundt om holdenledene.

Og i al den tid, mens jeg får læst det her op, der er jeg helt færdig. Det er som om verden bryder sammen for mig. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Min krop går i panik. Jeg er fuldstændig færdig. Men lige da han siger det her med de blå mærker, Der er det som om, at der pauserer alt. Alt pauserer, om hjernen begynder at fungere. Det skal også siges, at jeg har lige været vågen siden dagen før.

Jeg har stadig været i nattevagt. Jeg er helt smadret. Så spørger jeg så betjenten ad, undskyld mig engang, havde hun blå mærker rundt om håndlederne?

Ja, det udtalte hun, at hun skulle efter sine her, havde blå mærker rundt om håndlederne. Og så spørger jeg så betjenten ad, og jeg tror, det er første gang, jeg sådan reelt set begynder at tænke klart, men havde hun blå mærker, da hun kom herop? Nej, siger betjenten, der var ikke noget at se på hendes håndled.

Og nu arbejder jeg nede på skadestuen, så jeg ved en del om blå mærker. Vi har mange folk, der kommer ind med meget, meget kraftige blå mærker. Men her siger jeg så til betjenten, at jeg arbejder på skadestuen. Så kan jeg sige med 100% sikkerhed, at blå mærker forsvinder ikke. Bare lige på en eller to dage, og slet ikke så kraftigt, som det er, at du fortæller her, at det skulle være gjort.

Og så kigger Mikkel, betjenten der, over på den anden betjent, og så kigger han tilbage på mig. Og det er første gang, jeg sådan nogenlunde begynder at føle her, siden det var, at han havde opkaldt, at okay... Der er måske en, der også tror på, at det her ikke rigtigt er helt, som det skal være.

For her siger han nemlig, at der er en grund til, at vi ikke har hentet dig med horn og lygter. Så han begynder at spørge ind til forløbet her, og jeg begynder at fortælle, og så slår det mig lige pludselig, fordi så siger jeg simpelthen, har I da ikke fået alle de beskeder, som vi har sendt til hinanden? Alle de beskeder på Messenger, de beskeder på SMS, og så fortæller han så, at nej, dem havde hun ikke, så vi har ikke fået noget, og vi har heller ikke fået nogen fotografiske beviser af de her mærker, hun eftersigende skulle have haft rundt om i en tonlad.

Og så siger jeg så til. Jeg sagde til betjenten, at jeg har alle vores beskeder. Jeg har dem alle sammen.

Og han var sådan, er det noget, vi kan få? Jeg siger, selvfølgelig. Selvfølgelig kan I få det hele. I kan få alle beskederne.

Vi snakkede om det her med seksuelt samleje og frem og tilbage. og hvordan oplevelser, hvordan man godt kan føle, at man bliver voldtaget. Og så siger jeg så til ham, fordi her kommer jeg lige pludselig i tanke om de film, de stadigvæk ligger på min computer. Og så siger jeg så til ham, hvad nu hvis jeg kan fortælle jer, eller hvad nu hvis jeg kan vise for jer, at det aldrig har været voldtægt. Og han er sådan lidt, hvordan vil du gøre det?

Og så fortæller jeg ham så, at filmen stadigvæk ligger på min computer, og fortæller ham, hvordan de er kommet dertil. Og jeg siger til ham, lige meget hvad I skal have, lige meget hvad I vil have, så kan I få det. I kan få hele min computer, hvis det er det, I vil have. I får min telefon, I får mine koder, I kan få alt, hvad I gerne vil have. Og han siger, at det er fint, det vil vi gerne. De tager så ind i min computer, men vi tager herhjem til mig, og de får mine koder til Facebook, så de selv kan gå ind og hente de her mestelige beskeder.

Hvis I kan forestille jer, hvor mange det er, fordi vi har jo skrevet sammen igennem et år, forestille jer, hvor mange mennesker der er, eller hvor mange kilometer lang besked det vil være. Men de får koder til det, så de selv kan hente det på den rigtige måde, det nu skal gøres på. Og så får de så også filene, der er her på min computer. Nu har jeg dem stadigvæk, men de er andre steder. Og så skal vi sige det på den måde, at i tilfælde der sker noget.

Og her kommer det lidt pinligt, fordi de har en USB-stik med, som det her skal overføres til. Og jeg går i gang med at overføre filmene, og så lige pludselig stopper computeren ved en af filmene. Den er simpelthen for stor.

Den kan kun overføre 4 GB af gangen til deres USB-drev, fordi USB-drevet er formateret i en eller anden underlig format. Så de kan ikke lige få den bare sådan lige. Jeg siger så til ham, prøv at høre her. Det vi kan gøre, det er, at vi kan tage mit redigeringsprogram. Sådan her vil det ikke filme ned.

Så kan vi tage halvdelen af det, skære den af, kopiere det over, og så bagefter tage den anden halvdel og kopiere det over. Det er fint nok, det er der jo ikke noget skade til, og de står jo to mennesker der også. Og det var så også kun en af filmene, så man kan sige, at der er ikke så meget ved det. Så det gør jeg så, og der kommer så der, hvor det er sådan, at jeg måske ikke har tænkt på, hvor pinligt det her kan være.

Fordi når det er sådan, at man kører en film ud, så afspiller den faktisk, godt nok i lidt over dobbelt hastighed, men den afspiller. Så her sidder jeg. Nu sidder jeg foran min computer med to betjente stående bag ved mig, mens der kører en film på min computer, hvor jeg har sex med en anden.

Jeg siger her, at det var noget af det pinligste, der overhovedet var, og jeg kunne også godt mærke på de to, at de synes, at det var skadeligt. Jeg kan lide det. Det er ikke det fedeste tidspunkt at være nogle steder på. Så jeg vender mig om, og vi begynder at snakke lidt frem og tilbage, og da den er færdig... Det havde ikke taget ret lang tid, men det føles som en ufattelig lang tid.

Da den første del er kørt ind, så gør jeg det så igen med den anden halvdel og kopierer den over automatisk. Og der bliver jeg nødt til at sige, at jeg skal altså lige på toilettet. Er det okay?

Ja, jeg går ud på toilettet, og jeg skal faktisk ikke tisse mere. Jeg kan bare mærke, at det her er så pinligt for mig. Jeg bliver nødt til at komme væk.

Da jeg så kommer tilbage igen, da den så er færdig, og jeg giver dem USB-dreven, de har min kode, de har det hele, jeg siger til dem, ring til mig, hvis der er bare det mindste. Og her siger den ene af betjentene så også, at nu har de jo, fordi han har jo stået og set på det her, og her siger han så til mig, at nu har de jo ikke set alt materialet igennem, men ud fra det, de lige kort har set, der virker det jo ikke som voldtægt. Og så siger jeg, jamen, jeg har aldrig voldtægt nogen.

Jeg kunne aldrig finde på at gøre det. Og hvis der er den mindste tvivl nat eller dag, ring. I får alt, hvad I overhovedet har brug for. De siger tak.

De tager afsted. Og her begynder nok det... Værste tid i hele mit liv?

Jeg tror kun, der går omkring to uger før, at Mikkel kontakter mig igen. Men i den tid, der lukkede jeg mig inden. Jeg skubbede alle folk væk. Jeg snakkede ikke til nogen.

Meget få i hvert fald. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg følte mig beskidt. Jeg tror, jeg så de film igennem.

Jeg sagde ubeskrivelig mange gange, at jeg læste hele vores messenger-korrespondence igen og igen og igen. Jeg sad og kortlagde hver enkelt besked efter, hvornår hun havde været her, hvad hun havde skrevet imellem, vi havde været her. Har det været bare det mindste tegn på, at hun ikke har kunne lide at være heroppe, at jeg har gjort et eller andet, jeg ikke måtte. Bare det mindste.

Jeg lette efter alt, og jeg kiggede igennem igen og igen og igen. Jeg brugte time for time for time igennem. Det var helt vildt, så meget jeg gjorde det. Igen. I ét tidspunkt kunne jeg finde det. Ikke i ét.

Og hver gang jeg var tilfreds med mig selv, og jeg kiggede det hele igennem, så kiggede jeg det igennem en gang til. Fordi jeg havde det så skidt, jeg havde virkelig tanker om at tænke, der er ikke nogen, der er så syg i hovedet, at de kunne finde på det her. Og folk...

Altså, normale folk ville også tænke, nej, du kigger det gennem en gang, men jeg var så langt ude. Jeg begyndte at kopiere alle beskederne, alle filmene, over på forskellige USB-drev. Gemme dem rundt omkring.

Fordi tænk nu, hvis det er nede ved politiet, der er sket noget med det, og så er min computer brændt sammen, eller det gik i stykker. Du ved, jeg begyndte at få syge tanker i hovedet. Jeg kunne ikke tage på arbejde, fordi jeg følte bare, at jeg var sammen med en anden person, En venlig som helst person, en gammel kollega eller en ven, en veninde, alle mulige.

Jamen, hvad nu hvis de anmelder mig? Jeg er blevet voldtægt. Hvordan skulle jeg kunne bevise, at jeg ikke havde gjort det? Så nogle syge tanker fik jeg.

Jeg kunne ikke være her nogen steder. Jeg kunne ikke snakke med nogen. Jeg kunne heller ikke.

Jeg kunne ikke tage afsted. Jeg måtte være her. Jeg sygemeldte mig gang på gang på gang.

Jeg tror, jeg havde samtlige trobesygdomme, der overhovedet findes. Mine ledere begyndte efterhånden også at fange dem. Jeg har aldrig nogensinde fortalt dem det her. Hvis de har sagt godmorgen, da jeg havde en dokumentar på gaden, eller ser det her nu, så ved de hvorfor jeg er ufattelig ked af det. Og til de folk, der er derude, I må også meget undskylde, at jeg ikke har sagt noget. Men det er svært.

Sådan er det rigtig svært. Men der går omkring 14 dage, to og en halv uge måske, før jeg får et opkald fra Mikkel, betjenten her. Og han fortæller mig så, at der er så mange beviser for, at hun har løjet. Der er ingen beviser for, at hun ikke har løjet.

Der er ikke noget, der tyder på, at der har været nogen voldtægt. Tværtimod, der er meget, der tyder på, at hun har været sammen med mig og været hendes kæreste utro. Slået op med ham, fortrudt det, og så prøve at få mig i fedtefaget ved at vinde ham tilbage. På den måde, på den syge måde. Det er der mere beviser for end alt muligt andet.

Så derfor vil de vende sagen. Der vil komme en brev til mig på et tidspunkt, hvor det er, at der står, at alle tingene vil blive frafaldt. Så jeg skal bare afvente det. Og der går måske et par uger før, at jeg får det her brev. Og i det brev, der står der nogle paragraffer.

Og der står også den paragraf, som jeg er blevet frikendt på. Og jeg forstår ikke rigtigt sådan noget her, så jeg tager hurtigt kontakt Jeg tager kontakt til min advokat og siger, at jeg ikke forstår det her. Han læser det op på en lidt nemmere måde, så jeg forstår det. Det korte er, at i sådan en sag er der to måder, du kan blive frikendt på.

Den første er posten mod posten, hvor der ikke er beviser for, at det, der er blevet sagt imod dig, er løgn. Den anden er den totale frikendelse. Det er jo heldigvis den, som jeg var blevet frikendt på, og det er netop, at...

Der var beviser for, at hun har løjet. Og det var nok, som min advokat sagde, det bedste ting, der overhovedet kunne være for mig på det her tidspunkt. Men efter jeg har fået det her brev, så går der faktisk et godt stykke tid, fordi efterforskerne skal jo have indsamlet en masse beviser og alt sådan noget, og det skal de have kørt sammen, og så skal de jo selvfølgelig snakke med hende igen.

Og det jeg får fortalt, det er, at hun har været i det her tidspunkt, Hun bliver kaldt ind til endnu en opfølgende samtale, og her begynder de at stille hendes spørgsmål til hendes første udsagn. Til at starte med spørger de hende om det her med kontakten, hvordan kontakten bliver formidlet, fordi hun har jo i hendes udtalelse fortalt, at jeg havde brugt hospitalsmidler til at tage kontakt til hende, hvilket er en meget alvorlig anklage, også i sig selv. Og hun siger ja, at det havde hun gjort, hvor hun så bliver konfronteret med de her beskeder, og så laver hun så historien om til, eller faktisk bare siger, at så må det jo være sådan, det er sket.

Og man kan sige... Starten af løgnene begynder ligesom at falde lidt. Altså alle ens løgne begynder at falde her på det her tidspunkt. Fordi hun siger så, eller politiet fortæller så også, at vi har jo også videobeviser på jeres samleje.

Og her udbrød hun meget hurtigt, at hun vidste ikke, at hun var blevet filmet. Og det er jo også ulovligt at filme uden ens accept. Jeg ved ikke, om hun tror, at politiet er så dumme, men allerede i den første film, hvor der bliver sagt det her med, at der ikke er strøm nok på kameraet, og så må vi bare filme igen senere, at man kan høre, at det er sagt, at hun også interagerer med kameraet.

Det er lidt svært at tro, at hun faktisk ikke vidste, at det var tændt. Og sjovt nok i dokumentarprogrammet modsiger hun, ...og så selv indenfor, for jeg tror det var omkring 12 sekunder, hvilket egentlig kom meget bag på mig, at hun ikke ville have det slettet, for så mange andre ting, hun ikke ville have frem. Men der siger hun faktisk, at hun vidste ikke, at hun blev filmet til at starte med, hun vidste ikke, at det var tændt.

Men så er spørgsmålet, så hvis hun ikke vidste det, hvordan vidste hun så, at hun skulle komme herop og få slettet filmene? For det siger hun også i dokumentaren, men jeg kom jo ikke herop for at ville slette beviserne. Jeg synes bare ikke, at han skulle have filmene. Hvorfor ville du ikke det?

Hvis du siger, at du ikke vidste, at kameraet var tændt, hvis du ikke vidste, at du blev filmet til at starte med, hvorfor skulle du så komme op? Og du udtalte jo også til politiet. Alle de ting, de er dokumenteret og skrevet ned.

Og på trods af det, så lyver hun stadigvæk om alle tingene. Der bliver også spurgt ind til, hvad med de her beskeder? Og det gjorde der også i retten. Hvad med de beskeder, du har skrevet imellem? At det er, at du har været heroppe, og efter Sinevær blev hun voldtaget.

Så har du skrevet igen, hvor du vil komme med morgenmad. Og om han er sød og dejlig og kærlig. Og du vil ønske, at din kæreste var ligesom ham. Og alle de her ting bliver der spurgt om. Hvorfor kommer du så tilbage igen?

Og hvorfor skriver du så de ting? Og til det der siger hun så, og her kommer det nok noget af det mest komiske, jeg nogensinde har hørt. Hun mener, hun er ordblind.

Og hun mener, at telefonen, og det er det kommet frem i retten også, at telefonen jo, når man skriver noget, så foreslår den nogle ord, og så har hun bare trykket på dem. Jeg ved ikke, om hun tror, at dommer og politiet og jurister er så dumme, at de rent faktisk køber den. At kærlige, søde og dejlige og hvad er det fantastisk at være sammen med dig efterfuldet hjerte og kysmål, og glæder mig til at se dig igen.

At det kommer man til at skrive gang på gang på gang på gang. Og hvor dejlig man er, og man tager kontakten igen. Og at det er ens ordblindhed, der gør det. Og at det er telefonens skyld. Altså, i hvilken verden vil du være?

Du kunne overvise nogen som helst personer om det, og det er jo ikke rigtigt. Og det sjove ved det, det er, hvis I kender Holst, min kollega, min YouTube-kollega Holst fra kanalen Holst Det Er Mig, han er ordblind. Der er nogle gange, når han skriver til mig, så er det virkelig sådan, at jeg sidder og tænker, hvad fanden er det for en sammensætning? Fordi en ordblind person, det har ikke noget at gøre med ikke at kunne stave.

En ordblind person kan ikke sammensætte en sætning ordentligt. Til en vis grad. Jeg har ikke på noget som helst tidspunkt i det år, det var, at jeg har kendt Tim, tænkt, hold kæft hun er ordblind.

Der har været nogle enkelte små stavefejl i ny og næ. Det laver vi alle sammen, det gør jeg også selv. Og den ansøgning, som hun havde skrevet, som jeg så skulle hjælpe hende med at skrive, også at skrive om, der var ikke på et eneste tidspunkt, jeg tænkte, det er da noget værd at have sluttet at skrive det der. Det er da byttet rundt på den.

Jeg siger mig, er du ordblind? Ikke på noget tidspunkt har det været det. Man er ikke god til at stave. Det er én ting.

Jeg er fandme langt fra at kunne bytte rundt på en sætning så meget, at ens ordblindhed kan skrive kærlige, søde, dejlige beskeder til en person, som er lige blevet voldtaget. Og hvis man er blevet voldtaget, hvorfor kommer man så tilbage tre gange til? Undskyld mig.

Og de ting bliver der også lagt væk på i retten. Og en ting, der også bliver lagt væk på i retten, som der også står i dokumentarprogrammet, det er, at på filmene er det meget tydeligt, at jeg, Danmark, forholder mig meget pænt. Passivt, hvor hende, jeg må ikke sige hendes navn, er meget aktiv.

Jeg tænker, hvis man bliver voldtaget, så er det nok ikke det, man er. Det tænker jeg ikke i hvert fald. Jeg var i byretten først med hende.

Jeg blev som sagt frikendt, og så var jeg i byretten efterfølgende. Og her blev hun så idømt 30-dages fængsel. Der var igen lavet om på nogle af historierne. Og med hensyn til de her blå mærker, hendes kæreste, eks-kæreste, var også deroppe og vidne. Og selv han sagde også, at han ikke havde set nogen blå mærker på noget tidspunkt.

Jeg tænker, hvis du har store blå mærker rundt om hånden, så vil ens kæreste ikke lægge mærke til det meget tydeligt. Og ville de ikke stadigvæk være der, når man kom op til politiet? Det ved jeg ikke.

Selv på filmene, der var ingen blå værker. Så sådan er det. Hun får 30 dage, og det har jeg det rigtig, rigtig skidt med. Jeg synes simpelthen ikke, det er nok. Jeg kunne have stået hertil og mistet mit job, fordi altså, hvis alle tingene lige nu havde holdt stik, jeg kunne have...

Udstødt. Stort set samfundet. Det der med at voldtage, det er nok det mest forfærdelige, der overhovedet er. Jeg kunne ikke forestille mig, hvor grimt det må være for en person at blive voldtaget. Og det er også en af de grunde til, at jeg gør det her.

Fordi tænk så, at hun misbruger sådan en grim ting. Bare fordi, at hun har lavet lort i den med hendes kærester ved ham tilbage. Tænk på alle de mennesker, der rent faktisk er blevet voldtagt derude. Hvor dårligt de har det. Og så skal hun prøve på at bruge det til hendes forsvar. Bare fordi hun er knippet med en anden en, mens hun har haft en kæreste.

Har jeg lavet noget forkert? Har jeg gjort noget forkert? Jeg er etisk. Jeg var sammen med en person, som havde en anden kæreste. Det skulle jeg ikke have gjort.

Men igennem et år, der har jeg fået at vide, hvor dårlig han var. Og hvor dårlig han har behandlet hende. Og hvordan han har slået hende og mishandlet hende. ...og være fuldstændig ligeglad med hende. Et eller andet sted.

Der var jeg fucking ligeglad. Sorry. Etisk forkert, det ved jeg godt.

Men der var jeg altså rimelig... og han er ikke ligeglad. Man kan så tænke lidt over, at fint nok har det, hun har sagt om ham, så egentlig været rigtigt, når man får på newsen om sådan noget her. Men i retten kom det frem, fordi der er en viden af, at han jo også har stillet en masse spørgsmål, at han har sgu ikke behandlet hende ret godt. Og det kom der altså frem der.

Der sker så det, at hun vælger angdommen 14 dage efter. Fynske stiftstidende eller sådan et eller andet De skriver historien Og får historien fra mig af Fordi som sagt Jeg har ikke noget at skjule Og jeg er ikke bange for at stå frem om det her Og Den historie Får TV2 så fat i Vi skal sige at på det her tidspunkt er der måske Tre mennesker der ved det Det er jo ikke noget man går og siger til folk Så det her er noget jeg går og holder på mig selv Jeg har ikke Jeg har ikke fået tilbudt psykologhjælp, jeg har ikke fået noget som helst overhovedet. Og jeg søger ikke erstatning for det her overhovedet.

Det eneste jeg faktisk ønsker, det er, at hun bliver bragt til ret for det, hun har gjort. Min far og min stedmor, de opdager avisartiklen ved tilfælde og kontakter mig. Så er det efter retssagen er færdig, og når artiklen er kommet ud, så er der fem personer, der ved det. Og jeg beder dem alle sammen om at tage stille med det. Jeg vil vente på, at det hele er afsluttet, før jeg går offentlig med det her. TV2 får så fat i historien, og de kontakter mig og vil gerne lave en vild dokumentar omkring det her, fordi det er så grim en ting, og det her med falske anklager, det er bare ikke i orden. Så de vil gerne høre, hvordan har jeg det og alt sådan noget.

Så jeg mødes med dem, og vi går i gang med at lave den her dokumentar, og de vil selvfølgelig gerne have hende med. Og da landsretten, da vi så sker i den, der er hendes historie sjovt nok blevet lavet en lille bitte smule om igen, fordi... I modsætning til den første retssag, der er jeg færdig med at vide, at der går jeg derfra.

Men min veninde er stadigvæk i retssagen, så hun beretter om alt, hvad der er sket. Her vælger jeg simpelthen at blive. Jeg ville ønske, at der havde været nogen, der til at starte med, som ligesom kunne have betrygt mig og taget mig med ind i retssagen igen, efter jeg var færdig med at vidne, fordi det var der ikke, og jeg ville egentlig gerne selv have set det. Men det var der her, TV2, de journalister, der var der, og jeg skylder dem alt, de er så fantastiske, de har været så gode ved mig.

De fortalte mig alt, hvad der foregik og alt sådan noget, og hvordan det var okay at komme med ind igen og gik med mig derind og alt det her. Og til... Det er altså sjovt det her. For til hendes forsvarsadvokat sidste, de skal komme med sådan en udtalelse til sidst om hele forløbet, inden det er sådan, at de ligesom skal snakke om. hvad straffen skal være, begynder han at fortælle om, at det faktisk aldrig nogensinde har været en voldtægt.

Det er hans sidste ting, han fortæller. At hun havde været sammen med en person. Jeg prøver at genfortælle det så godt, det var meget langt. Hun havde været sammen med en person, som hun har fortrudt, og så har hun været i tvivl om, hvad hun skulle gøre, for hun gerne har hendes kæreste tilbage igen, og efterfølgende kontaktede politiet, og så har politiet...

Politiet satte det som en voldtægtssag. Det er det, han prøver at lægge det ud som her. Alt imens hun bare sidder stille og roligt og smiler.

Hvor jeg tænker, hvad fanden er nu det her for noget? Hvorfor skal det hele lige pludselig blive lavet om til, at jeg aldrig nogensinde har voldtaget hende? Fordi det er jo det, jeg er blevet dømt for.

Hvad er der med de blå mærker? Hvad er der blevet af alt det? Med de der psykiske trusler, som hun er kommet med, og hvad med den formidlende kontakt? Hvor er det hende lige pludselig?

Så er historien, at det er blevet lavet om. En gang til. Jeg har ikke talt på, hvor mange gange, at den historie er blevet lavet om.

Men mellem fire og seks gange. Fordi nu her igen i dokumentarprogrammet, der ville hun sjovt nok ikke stille op med navn. Hun ville ikke engang stille op med ansigt.

Hun ville heller ikke have, at de her beskeder, som der har været mellem mig og hende, mellem vores samler, at det kom frem, og der bliver spurgt ind til det. Hun dækker over så meget som overhovedet kan. Sandheden er, at jeg har dem stadigvæk, og jeg ville ønske, jeg ville ønske så meget. Jeg er der nu. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne smække filmene på her. Og jeg bare...

Jeg vil bare kunne smække alle beskederne op til det her og sige, her har I det, der er dato på det hele, her er filmene, I får lov til at se mig ligge og knæppe hinanden ind, og så efterfølgende der kan I se beskederne. Er det et voldtægt? Er der noget som helst her, der tyder bare det mindste på, at jeg har voldtægt en?

For det har jeg fandme ikke. Og det er der så mange beviser for. Til gengæld er der ikke et eneste bevis for, at hun er blevet voldtaget.

Så kan man sige, at det kan være, at hun har følt, at hun er blevet voldtaget. Men som dommerne, juristerne og politiet selv siger, så er det ikke det, du giver udtryk for på filmene. Det er heller ikke det, du giver udtryk for i de beskeder, der kommer efterfølgende. Da du bliver voldtaget af en, kommer du sgu da ikke tilbage igen, og du skriver da ikke søde, kærlige beskeder til sådan en person. Og det hele det ændrede sig først efter, at det var, at hendes kæreste havde slået op med hende, fordi hun havde ligget og knippet med hinanden.

Der ændrede hun lige pludselig til, at det skulle være voldtægt. Det var hele historien. Jeg ved godt, at den sikkert er lidt lang.

Hele mit forløb har været forfærdeligt for mig. Hun udtaler flere gange, at hun har haft det hårdt, og hun prøver både at samle hendes liv. Men der er jo ikke sket noget med hende.

Det eneste, der er sket med hende, er, at hun har været hendes kæreste, utroer hende og skrede for hende. Og det er hårdt, det ved jeg godt. Men fandme ikke lige så hårdt, som det, hun har gjort ved mig.

Der er nogle, de har spurgt meget efterfølgende. Der er rigtig mange, der har skrevet til mig, og jeg har fået et stort støtte af alle. Jeg vil gerne sige, lige mens jeg lige kan, at jeg husker at sige tak til alle indenfor Godmorgen Danmarkmark.

De var fantastisk søde. Og endnu større tak til journalisten Laura og hendes overjournalistagtede Camilla, og alle, der har hjulpet hende. Jeg kan ikke huske navnet på alle sammen, men I ved, hvad med jer.

Og I er fantastiske. I har virkelig hjulpet mig igennem det her mere end jeg overhovedet troede. Det kan godt være, I tror, at jeg har gjort et godt stykke arbejde for jeres dokumentar og alt det her, men I har hjulpet mig så meget, og I har virkelig været en stor støtte for mig.

Mange spørger mig, hvis du nu kunne sige noget til hende, hvad ville du så sige til hende? Reelt set, jeg har tænkt tanken mange gange, hvad ville jeg egentlig gøre, hvis jeg så hende første gang? Jeg tror aldrig nogensinde, jeg ville gøre noget. Fordi for mit vedkommende, så... Hun er så lav, hun har sunket så dybt, og hun er løjet så meget, så jeg ville ikke engang høre på, hvad der var, hvis hun skulle svare mig.

Skulle jeg endelig sige noget som helst til hende, så var det aldrig ved at være på tide, at du fortæller sandheden. At du reelt set... Jeg bare gerne ville have din kæreste tilbage igen og komme til at lave den dummeste ting nogensinde.

Og det var at beskylde en person, der rent faktisk kun havde været der for dig. For noget af det værste, man overhovedet kunne. Jeg skulle gerne være på tide, at hun fortæller sandheden. Det kommer hun nok aldrig nogensinde til. Jeg tror, hun har løjet så meget, at hun til sidst ikke rigtig kan finde ud af, hvad der er i løgn og hvad der er i virkelighed.

Det kan godt være, hun er rigtig ked af, at hun har været sammen med mig, men hvorfor skal det gå ud over mig? Det er jo ikke... Hun er jo ikke blevet voldtaget.

For på det tidspunkt, vi var sammen, der fortrød hun jo ikke noget. Altså... Og det er der jo beviser for. Det kunne jeg jo sagtens bare sende, men så kunne jeg nok i spil, hvis det er, at jeg bare smider det hele ud.

Det må man ikke, selvom man godt nok flere gange havde overvejet det og bare gør det. Men sådan er jeg ikke. Jeg håber bare for hende, at hun ikke er religiøs, faktisk. Fordi jeg tror, at den dom, hun fik her på jorden, den er nok ikke så slem, som den, hun får, når hun engang skal forlade den her verden. Det kan godt være, hun kommer et lidt varmt sted hen.

Det er ellers, om hun ikke bare er kommet til... Til bekendelse og så fortælle, hvad hun gjorde. Så kan det være, hun bliver frikant fra Guds side af. Eller hvem hun nu tilbyder.

Jeg er ikke en troende mand. Og sådan er det. Det var min historie. I er meget velkommen til at skrive beskeder hernede til mig.

Stil mig nogle spørgsmål, hvis I vil. Inden I går fuldstændig i hame og skriver alt muligt i ledet. Så husk lige på én ting. Ja, det her er kun min side af historien. Det er ikke hendes.

Det er hendes. Jeg kunne sikkert fortælle en anden, men til det der har jeg kun én ting at sige, det er politiet, politiet og jurister, de tre dommere i byretten og de seks dommere i landsretten, alle sammen har fået alle tingene, alle beviser, alt hvad de overhovedet kunne, de har set alt igennem. Selv de her film, som der er med os, er blevet afspillet i alle rettene, altså i retterne, retten, retten, retten, byretten og landsretten.

Og ud fra det, og ud fra alle beskeder, som der er blevet læst igennem, ved jeg, hvor lang tid det har taget, der er der ikke én person, der er ikke én politimand, ikke én jurist, ikke én af de andre ni dommere, der har bare haft lillebitte tvivl om... At hun ikke skulle være blevet voldtægt. Altså at jeg skulle være skyldig. Ikke en eneste af dem. De har alle sammen fundet hende skyldig i falsk anklage.

Uden tvivl. Hvis I mener, at I er klogere end alle de mennesker, og I tænker, at der er en eller anden teori, som det er, at de ikke har fundet... Så I er satan imegodt nok kloge.

Men alle folk må gerne have deres egen mening. En ting ved jeg. Jeg er skyldig.

Og det ved alle andre også. Forhåbentlig. Jeg har ikke mere til jer nu. Det her var en meget anderledes video frem for det jeg plejer at lave.

Men jeg synes ligesom, at efter jeg har fået så mange beskeder alle steder fra, hvor folk har sagt til mig, at jeg skulle endelig bare være kommet frem med det. Jeg synes ligesom, at jeg er skyldig for at fortælle hele historien til alle. Og nu er den herude. Igen, er der nogle spørgsmål?

Er der et eller andet, I gerne vil skrive? Skriv det hernede i kommentarfeltet. Mere har jeg ikke til jer nu.

Jeg skal nok i min næste video prøve at lave noget lidt sjovere og lidt mere opmuntrende, fordi jeg er glad igen. Jeg går til psykolog en gang om ugen kun nu, og jeg ses med venner, som I har set på min forrige film, og jeg har det rigtig, rigtig godt. Indtil min næste video kan I også have det rigtig, rigtig godt. Og for Guds skyld, pas på jer selv.

Transcript for:Die Geschichte falscher Anschuldigungen

Transcript for:
Die Geschichte falscher Anschuldigungen