Subjektiv skattepligt, og det henholder sig til kap. 2 i lærebogen afsnit 1. Subjektiv skattepligt handler om, hvem der er skattepligtig. Der skal man skældne med noget, der hedder fuldskattepligtig og nogen, der er begrænset skattepligtig. Hvem der er fuldskattepligtig, det står der noget om i Kildeskatte-låns paragraf 1. Der er udgangspunktet, at det er de... Det er fysiske personer, vi snakker om.
Der har bupæl her i landet, som det står i Kildeskattelivets paragraf 1 stykke 1 nummer 1. Og med bupæl, der menes altså, at man har rådighed over en hvilos bolig. Det kan være sager, hvor det er ret vanskeligt at afgøre f.eks. hvis nu den ene ægtefælle eller samtliver fortsat bor i Danmark, og den anden ægtefælle bor uden for landets grænser. Man bruger ofte kriterier, der handler om, hvor er centrum? Hvad er centrum for personens livsinteresser?
Det er jo nemt nok at sige paragrafen, men i praksis kan det være svært at afgøre, om bukælen altså er til rådighed. Et sommerhus, der du er som udgangspunkt, ikke en bolig til rådighed. Så er der de interessante situationer, der opstår, altså når man flytter, fraflytter og tilflytter. Når man flytter ud af landet, er man fuldt skattepligtig, selvom man er flyttet, hvis man stadig har denne bolig til rådighed. Så man skal altså sørge for ikke længere at have bolig til rådighed, ellers er man fortsat fuldt skattepligtig til Danmark.
Man kan eventuelt udleje sin bolig på en uopsidig lejekontrakt i mindst tre år. Man må som nævnt godt beholde sit sommerhus, men kun hvis det bruges som sommerhus. Hvis man fx har fået en tilladelse til at bruge et helårshus eller andet, så kan man næppe op og holde den mulighed der. Ved tilflytning gælder der faktisk noget andet, fordi man kan godt bo i udlandet og så købe en fast ejendom i Danmark. Derved kan man sige, at man bor i udlandet, men nu har man fået en bolig til rådighed, men så indtræder skattepligten først i det øjeblik, hvor man også tager ophold.
Det fremgår af 7 af kildeskattelåget. Og så er der en del sager, der handler om, hvornår man har taget ophold. Der er den almindelige praksis, at man skal have været der i tre måneder, eller hvis man har været der i mere end 180 dage inden for et år, så har man altså taget ophold. Udøvelse af arbejdsmæssige og erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, det statuerer normalt også et ophold.
Så kan man også få ophold, selvom man ikke har bolig. Hvis man har været her i 6 måneder, bliver man skattepligtig. Dog ikke, hvis man er turist eller studerende, der har en salg.
Det er en bestemmelse i Kedskab 8. Og så er der nogle særlige regler om, hvis man har ophold på danske skibe, er man skattepligtig til Danmark. Og hvis man er udsat af staten, er man også skattepligtig. Det er reglerne for, når man er fuldt skattepligtig til Danmark. Så er der de regler om, at man kan være skattepligtig til Danmark. kan være begrænset skattepligtig til Danmark.
Det er altså, hvis man ikke er fuld skattepligtig, men får nogle indtægter fra Danmark, der er der en bestemt til kildeskattelønsbank 2, der så fastsætter en række kilder, der udbetaler noget til udlændinge, og så vil det altså principielt være skattepligtig i Danmark. Nu er det så det, at der findes en række det, der hedder dobbeltbeskatningsaftaler, som måske er lidt misvisende ord, for det handler altså om... aftaler for at undgå dobbeltbeskatning. Det er altså aftaler som Danmark, som land har indgået med en række andre lande, hvor man så i den dobbeltbeskatningsaftale fastlægger, hvem det er, der har beskatningsretten til hvilke indtægtstyper. Typisk er det altså noget med, at man siger, hvad vi har i Bopælsland, Kildeland og beskatningsretten.
Og hvordan skal vi læmpe, hvis der er dobbeltbeskatning? Det vil jeg så ikke gå nærmere ind på. Så er der endelig nogle bestemmelser.
Det er en bestemmelse i ligningslås par 33, der giver mulighed for at lempe i dansk skat, hvis for den udenlandske skat, man allerede har betalt. Og så er der en bestemmelse i par 33a i ligningslået omkring lønindkomst, der i praksis gør, at hvis man arbejder i udlandet, hvis man tænker sig, at man arbejder i udlandet, så vil den løn, man tjener i udlandet, være skattepligtig i det andet land. eller i hvert fald skattefri i Danmark, også selvom man måtte have en bupæl til rådigheden i Danmark. Så er der selskaber.
Det er knap så interessant eller så tvivlsomt, fordi de opererer altså også i begrebet fuldskattepligtig og begrænseskattepligt. Men skattepligtige selskaber i Danmark, ja det er så dem, der er indregistreret her i landet. Og det står der noget om i selskabslivet for kap.
1, og så er der en tilsvarende bestemmelse i selskabslivet for kap. 2 omkring grænseskatte.