I identifikationsnøglen kan man lave en undersøgelse, der hedder acetone plus kogende vand. I den undersøgelse skal man putte et stykke af sit plastik ned i et glas med acetone. Der skal det lægge nogle minutter, imens koges vand.
Og så føres plastikstykket forsigtigt, men hurtigt fra acetonen og over i det kogende vand. Hvis plastikstykket nusvulmer op, så tyder det på, at det er opbygget af polymertypen PS. Hvis plastikstykket ikke svulmer op, så tyder det på, at det er opbygget af polymertyperne PMMA eller PET.
Lad os teste det. Vi tager to glas og hælder acetone i det ene. Vi putter vores plastikstykke ned i acetonen. Og lad det ligge et par minutter. Imens koger vi vand, og først når vi er helt klar, hælder vi vandet ned i glasset ved siden af. På den måde sørger vi for, at vandet er så varmt som muligt.
Nu fører vi plastikstykket fra acetonen og over i det varme vand. Og se så her, det svulmer op. Vi prøver også at se, om det er rigtigt, at de to næste plastiktyper ikke svulmer op. Grunden til, at PS svulmer op i acetone og varmt vand, er, at acetonen i første omgang faktisk er i stand til at opløse PS-polymererne. Det er fordi sidekæderne på PS er forholdsvis store, og så stritter de også ud i alle retninger.
Og det skaber rum til at acetonen kan vandre ind og ligge sig imellem kæderne. Når så PS med acetone puttes ned i det varme vand, så vil varmen fra vandet få acetonen til at koge, da acetonens kogepunkt kun er på lige over 50 grader. Det vil sige, at der nu dannes en masse gasbobler inden mellem PS-polymerkæderne, og så svulmer det hele op.
Det vigtige ved denne undersøgelse er, at arbejdet med acetone udføres enten under udsug i et laboratorie eller udendørs. Det er fordi dampene fra acetone dels er brændbare, men de kan også føre til svimmelhed eller til slåhed ved indånding. Huuu!
Au! Åh, det lugter!