Hej venner, så skal vi have omkring drivhus-effekten, som jo er enormt vigtig, når vi snakker omkring global opvarmning. Så det vil sige, at vi skal have solen i gang, som jeg har tegnet heroppe, og så har jeg tegnet jordfladen hernede. Så er det sådan, at solen udsender kortbilledstråling.
Kortbilledstråling kan man dele op i ultraviolet. og i synligt lys. Jeg har tegnet ultraviolet stråling, det kommer ned herovre, og det synlige lys kommer ned her. Det er selvfølgelig blandet sammen, men på min tegning er det altså delt op.
De ultraviolette stråler, de når stort set ikke ned til hjørnet, fordi de bliver blokeret højt op i vores atmosfære af det, der hedder ozonlaget. Og det er altså O3, der er vores ozonmolekyle, altså et molekyl, der består af tre ildatomer. Og det vil altså simpelthen opfange de ultraviolette stråler og beskytte os mod dem, og det er vi jo glade for, sådan at det ikke giver os hudkræft. Men det her ozonlag har ingenting at gøre med drivhuseffekten. Så hvis vi vil forklare drivhuseffekten, så skal vi ikke snakke om det herovre.
Og grunden til, at jeg nævner det, det er fordi, fordi jeg ved bare erfaringsmæssigt, at til eksamen sidder der bare en hel masse, der kommer til at snakke omkring ozonlaget i stedet for drivelseffekten. Så lave lige en mental note, at ozonlag og drivelseffekt er to forskellige ting. Nu vender jeg så opm ærksomheden herovre mod at forklare drivelseffekten. Det synlige lys, som der bliver udsendt fra solen, det vil ramme oversiden af vores atmosfære, og så vil det fortsætte direkte igen, sådan at det vil nå helt ned til jordfladen. Så man kan sige, at vores atmosfære er gennemsigtig for det syge.
synlig lys, det er jo derfor, der er så meget lys nede på jordoverfladen, ikke også? Så det når ned på jordoverfladen. Nede på jordoverfladen kan der ske det, at det bliver reflekteret, hvis det rammer en hvid overflade.
Hvis det rammer mørke overflader, vil der også være noget af, at det bliver reflekteret, men hvis det er en hvid overflade, så vil der være rigtig meget af det. Og det er det, der handler omkring albedo, hvis man skal forstå det her. Så albedo er også et godt farverkunde i den her henseende. Når nu den bliver reflekteret som synligt lys, ja, så vil den jo også være gennemsigtig, når den skal ud igennem atmosfæren og derfor fortsætte direkte ud i rummet, og energien vil sådan set gå tabt, kan man sige.
Hvis nu det rammer en lidt mørkere overflade, så vil en større del af strålingen blive absorberet. Når nu det her synlig lys bliver absorberet, så sker der jo det, at temperaturen stiger. Ligesom når det rammer en sort t-shirt i solen, så kan vi også mærke, at den bliver varm.
Og så stiger temperaturen altså. Og når så temperaturen stiger, så begynder jorden simpelthen at udsende langbølger. De langbygde stråler er også det, man kalder for infrarøde stråler eller varme stråler.
Så det er sådan, at den udsender langbygde stråler her. Og de langbygde stråler skal man sådan lidt forstå, det er lidt ligesom når man holder hænderne frem til en brændeovn, så kan man mærke, hvordan varmen varmer ens hænder op. Og det er altså langbygde stråler, der rammer ens hænder. De er simpelthen usynlige, men varmer jo op, fordi det er varme stråler. Danske tekster af Nicolai Winther Når de er på vej ud igennem atmosfæren, så er det lige præcis, at drivhuseffekten kommer i spil.
Og hvis nu der ikke havde været nogen drivhuseffekt, så havde vores atmosfære været 33 grader koldere, end det er i dag. Så det havde været sådan noget med minus 17 grader, så havde jorden været en stor iskugle, og det havde jo ikke været så godt. Så vi skal være rigtig glade for, at der er en naturlig drivhuseffekt.
Så er der i stedet for en gennemsnitstemperatur på omkring 15 grader i vores atmosfære. Og hvad hænder der? den her drivhuseffekt så omkring?
Jo, altså vi kan have nogle drivhusgasser herude. De drivhusgasser, det er CO2, det er metan, som er CH4, det er også vanddamp faktisk, som er en drivhusgas, og så er der lattergas, som også er en vigtig drivhusgas. Se, når varmestrålen rammer min drivhusgas, så bliver drivhusgassen jo selv varm.
Og når den selv bliver varm, så begynder den at udsende langbølgede stråler i alle retninger. Nogle af strålerne vil gå tilbage til jorden og varme den op, således at den bliver endnu varmere, og så vil den udsende endnu flere langbilledstråler, fordi den selv er blevet varmere. Det er det, man kalder for atmosfærisk modstråling. Det er altså de langbilledstråler, der bliver sendt tilbage til jorden.
Så hvis de bliver sendt tilbage til jorden, så vil der være en langbilledstråle, som vil blive sendt ud igen, fordi jorden nu bliver endnu varmere. Det kunne så ramme endnu en drivhusgas, således at drivhusgasen ikke vil blive sendt tilbage til jorden. Nu bliver gassen varm og udsender langbølgede stråler i alle retninger. Så på den måde kan man se, at de her drivhusgasser fungerer som isolering. Det vil sige, at desto flere drivhusgasser der er, desto sværere får varmen ved at undslippe vores atmosfære.
På den måde har det altså en isolerende effekt og holder på varmen. ...inde i vores atmosfære. Så er det sådan, at der jo altså er en menneskeskabt drivhuseffekt.
Og den menneskeskabte drivhuseffekt, jamen den kommer jo, fordi vi tilføjer drivhusgasser til atmosfæren. Og nu har jeg tegnet en ko hernede, og vi ved jo alle... Det er alt sammen, at kogen den brutter en hel masse, fordi den har fire maver, og i en af dens drøvtykkemaver, der er altså nogle bakterier, som laver den gas, der hedder metan. Så den står og brutter en hel masse metangas ud.
Og metangas er nogen af 20 gange værre. værre end CO2, så det er altså en ret slem drivhusgas. Så det tilføjer altså en hel masse drivhusgasser til vores atmosfære og øger isoleringen, kan man sige.
Noget andet, det er altså lattergassen, og det kommer typisk fra gødets marker, altså i hvert fald når man snakker om menneskeskabte drivhusvægt. Hvis man har en nitrogengød til sin mark, så vil den ligge og udsende lattergas, som er N2O. Så lattergas vil blive sendt ud.
Laddergas er omkring 300 gange værre end CO2, så et laddergasmolekyl vil have en 300 gange større opvarmning end CO2 har. Så er der selvfølgelig også vores fossile brændsler, som vi trækker op til at forbrænde i vores benzinmotor eller dieselmotor. Det vil jo udlede CO2, når det bliver forbrændt, og det er jo også en drivhusgas, som vi mennesker tilføjer til vores atmosfære.
CO2 er faktisk ikke så slemt som drivhusgas, men da vi tilføjer enormt meget af den, så kommer den til at betyde rigtig meget, fordi vi brænder så mange fossile brændsler. Jeg vil lige kort snakke omkring strålingsbalance. Det er sådan, at hvis man ser på, hvor mange stråler der kommer ind i forhold til hvor mange stråler der kommer ud, så kan vi forklare den globale opvarmning på den måde. Det er sådan, at hvis vi nu siger, at der kommer 100 energi enheder ind, så kan vi jo se at lægge alle de pile sammen der går ud af, og hvis de til sammen altså de indgående er 100 og hvis de udgående til sammen også er 100, ja så er der balance det vil sige at den energi der kommer ind er lige med den der kommer ud og så vil der ikke være nogen global opvarmning eller global afkøling med den samme temperatur til gengæld, nu er vi jo i en situation med global opvarmning og i en situation med global opvarmning så vil det så være en mindre mindre andel af struller, der slipper ud, end dem, der kommer ind. Nu har jeg skrevet 99 her, det er sikkert 99,999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999 i atmosfæren.
Og det er egentlig det, man kalder for strålingsbalance. Der ser man på balancen i forhold til det, der kommer ind i forhold til det, der kommer ud. Så det er ligesom den måde, man skal forstå det her på. Og det her er jo meget forsimplet, hvor vi bare skriver 199. Det kan man gøre meget bedre og regne på det i watt per kvadratmeter og sådan noget. Så det er noget forsimplet, men ikke desto mindre er det ret vigtigt i hvert fald.
Så. Det var sådan set trius. forklaret rigtig hurtigt.
Jeg understreger bare lige til sidst her igen, at pas på med at blande forklaringen for ozonlag sammen med forklaringen for drivhuseffekten. Drivhuseffekten er altså det her med, at varmen ikke kan undslippe vores atmosfære, fordi der er drivhusgasser ude i den. Okay.
Tak fordi I så med, venner. Vi ses. Ha' det godt. Hej hej.