I denne uge er frikir igen nede i gear, og derfor får du nu del 3 af 20 spørgsmål til bilprofessorerne. Vi har blandet jeres lytterspørgsmål fra foråret godt og grundigt, så der er noget til dig, uanset om du er til elbil eller ej. Velkommen til Frikir, din podcast om biler og liv som ballist. Mit navn er Carsten Mejland Lemke, og jeg er PT på sommerferie og ligger i en strandstol et sted og nyder det, livet.
Men vi har optaget lidt på forhånd, så du kan få lidt information omkring livet som ballist, og det kommer... med spørgsmål fra alle jer lytter. Med mig til at svare på alle de her spørgsmål er Dennis Lange, som er chefkundskelindt her i huset.
Og Yasser Abaydi, tekniker i FDMs rådgivning. Og vi starter med en mand, der har en Amiga 500. Han hedder Jonas, og han har skrevet en mail, hvor der står... Hej.
Jeg synes, I glemte en meget vigtig myte omkring bilbatterier. I snakkede kun om genanvendelsesprocessen. Der snakkes nemlig tit omkring udvindingen af diverse mineraler til bilbatterier, som bliver gjort under umenneskelig forhold i den tredje verden.
Jeg tænker, det er svært for bilproducenterne at kende disse forhold præcis, hvis de køber deres batterier af andre leverandører. Hvad tænker I om det? Det er sådan en dejlig, god lille myte, som vi kan punktere. Jamen ja.
Der er jo noget om det. Det er jo en problemstilling, det her. Ja, det er det. mineraler ikke alle steder bliver udvedende under lige, skal vi kalde det efter vestlig standard, acceptable forhold. Det er helt sikkert en problemstilling. Men det er jo også en problemstilling, som der er stigende fokus på, både fra selve bilproducenterne, men også jo dem, som i sidste ende skal købe produkterne. Som Jonas for eksempel.
Så det er jo noget, vi allerede og hen over tid vil se, at der sker en forbedring af. Kommer vi nogensinde i en situation, hvor man garanteret ikke har været en børnearbejder, der har involveret en eller anden del af processen? Næh, nok ikke, men det gælder altså også for alle mulige andre produkter, vi køber.
Men jeg vil så også sige, at der også, og det spiller jo ind i det her, at der også er en liten tændstil, at vi ser, i hvert fald, man kan sige, løfter om, at der kommer flere og flere batterityper, som ikke nødvendigvis bruger så meget af de her sjældne mineraler og jordarter, og dermed ikke nødvendigvis bliver udvidende de steder, hvor der er lidt mere... effige forhold omkring det. Så på mange grunde, så tror jeg, det er noget, at vi ser en bedring af over tid, men bevæger os, at det er et issue nu. Men måske bare sådan, smiden ind. Lige frem, fordi der er også et issue med stor del uger, vi kører rundt på, kommer fra Saudi-Arabien. De er måske heller ikke i alle sammenhæng helt samme standard, som vi gerne i Vesten kunne tænke sig.
Der er ingen, der er heldige, uanset hvad. Men det er en færdig problemstilling, og det er også noget, vi kan gøre noget ved over tid. Jeg har ikke noget tilføj til det der. Jeg fik det sagt så fantastisk Ja, så han bare er fuldstændig tøvs Jeg ruder ikke i det der politik der Det er ikke noget for mig Og jeg vil sige, Jonas Hvis du reelt har sendt det for en Amiga 5-måned Må du godt lige skrive ind igen Men jeg tænker det er nok mere en shoutout til din gamle gaming computer Så har vi fået en besked i vores indbakke. Det er Egon, der har sendt den, og han skriver som forklaring på, hvorfor to værksteder med samme bilmærke kan skille sig ud i f.eks.
Autoindex. Ja, jeg gætter på, at det er Autoindex, han henviser til. Han henviser til her.
Kan jeg nævne, at... Mine to Nissan'ere, som var en X-Trailer og en Qashqai, at mens jeg boede i Esbjerg, blev de servicerede hos en lokale forhandler, som samtidig var BMW og Hyundai forhandler. Og der fik jeg altid en rengjort og nyvasket bilretur.
Modsat, da jeg flyttede til Herning og kørte til service i den lokale forhandler der. der var den trods alt ikke meget mere snavset, end da jeg havde afleveret den. Så der var stor forskel på, hvilken bil han fik leveret tilbage, i forhold til det med klarkøring.
Der er åbenbart to forskellige måder at agere der for forhandleren. Og så siger han, nu har han godt nok ikke deltaget i vores Autodex-undersøgelse, men gæt selv, hvordan mit svar ville have været, hvis jeg havde været med i den undersøgelse. Og så tænker jeg lidt, altså du har jo været på værksted, det har du talt om før, så vi kan jo godt spørge lidt ind til det. Hvordan er det generelt det her med klarkøring af biler? Ja, det er det. Er det sådan en standard, eller er det meget varierende fra region til region, eller er det værkstadsgivet til værkstadsgivet? Altså, man kan sige, at det der er udfordringen i, at når man kører sin bil til service, det er, at mange gange, så føler man jo ikke rigtigt, at man har fået noget for pengene.
Men går ind, afleverer sin bil, får en stor regning, og så kører man igen. Og det mindste, vi kunne gøre, dengang vi var på værkstedet, det var, at vi støvsugede bilerne, og så vaskede vi dem. Så kunden fik en nyvasket bil, og den var også støvsuget.
Eller er længeskoler sådan noget at lave? Ja, også det. Altså man kan sige, at på et tidspunkt, så var det jo faktisk også os selv, der gjorde det. Altså mekanikeren selv? Ja, lige præcis.
Men man kan sige, at det blev så optimeret, så vi havde en mand, der støvsugede alle bilerne, inden de kom ind på værkstedet. så vi ikke skulle bruge tid på det. Vi skulle tjene nogle penge på andre opgaver. Men jeg vil sige, man ser mindre og mindre service, og det er jo fordi, at man gør priserne billigere og billigere på alt muligt.
Og så kan det godt være, at der... Altså jeg synes jo, det er lækkert. Nu kører jeg til Toyota med min bil, og den bliver vasket. Den bliver ikke støvsud, den bliver vasket.
Og det er jo fordi, de har en vaskehal. Altså de skal ikke bruge... De skal ikke ud og langt væk og så videre for at give mig den her vask her. Og for mig, der betyder det faktisk noget. Ikke fordi jeg ikke selv kan køre til en bilvask og betale 40 kroner, men det er som om, at oplevelsen bliver lidt bedre af, at man får en ren bil tilbage.
Det virker også som om, at det er mere ordentligt på en eller anden underlig måde. Jeg ved godt, det er snyd, fordi jeg selv arbejdede... Det kan være udført lige så godt jo, uanset om bilen er blevet gjort klar eller ej. Helt enig, og man kan sige, at det kan også være, at du kan... Der sidder måske også nogen derude og tænker, vil du betale til et mærkeværksted, når det frie kan gøre det til den halve pris?
Så kan du bare køre i vaskehal bagefter. Jamen, nu har jeg valgt at have det værksted, som jeg har valgt. Der er nogle andre fordele i det, men det er ikke det, det skal handle om.
Det handler om, at hvad ønsker man... Altså, som værksted også at aflevere. For det kan være den her, altså, jo bedre oplevelse kunden får, jo større sandsynlig er det, hvor han kommer tilbage.
Og det er jo med til at højne den her oplevelse. Men det er klart, altså, har du en tekniker, der render rundt til 300-400 kroner i time, så er det ikke, fordi han skal sidde og støvsuge en bil. Han skal ud og tjene nogle penge, og det skal gå stærkt osv. Og derfor så er der mange virksomheder, især hvis de er dyre adresser osv. Og priskrig.
Så sparer man der, hvor man kan spare. Det er ikke sikkert, at de har en mand, kundene, til at støvsuge bilerne. Jeg tænker også, at i disse tider, hvor kundesøgelser ikke mindst, målingen af kundens tilfredshed bliver jo alle steder sådan, at jeg havde nær sagt, der er det jo også i det spor ofte noget, man går op i om at spørge kunder, om man har overgået forventningerne.
Og jeg tænker, at det, at der er nogen, der på et eller andet tidspunkt, har tænkt, at her for eksempel afløber bilen nyvasket også, det er ikke nødvendigt, hvis kunderne har regnet med det. så får vi lige et ekstra score på det og kan melde ind til importøren og dermed få lov til at blive med ved værkstedet jeg tror der er en eller anden tankerække der også det er jo det her med at jeg kan jo også huske det fra vi kunne jo levere regninger på 20, 30, 40.000 kroner til kunderne og de kunne ikke mærke på bilen den kørte anderledes de kunne ikke se bilen var anderledes de var bare blevet 40.000 kroner fattigere så hvis ikke den blev vasket og støvs ud. Altså, det er sådan en underlig fornemmelse, ikke? Så vi gjorde det i hvert fald, der hvor jeg var.
Ole har skrevet, tak for en god og vedkommende podcast, som så mange andre overvejer jeg også at skifte til elbil, og nu snakkede I netop om forsikringer her for nylig, og igen, vi er i gang med at samle op i vores e-mails fra hele foråret, så det kan godt være et par nummer siden, hvis det er, du tænker, hvornår snakkede vi om forsikringer her i FriKir. Tidligere afsnit. Et tidligere afsnit.
Bliver elbiler betragtet og prissat som muskelbiler med de højere hestekræfter og 0-100 værdier, og findes der et indeks for de forsikringer på de enkelte bilmodeller, som man på forhånd kan fravælge dem, der er unødigt dyre? Eller skal man bombardere forsinkelselskabet med en liste over overvejet modeller? Jeg er opmærksom på, at der ikke findes ens priser, så det er måske lidt mere tendensen i priserne.
Og, kære Ole, jeg sidder jo også og kigger lidt på... biløkonomi, når vi tester biler, og har også kigget sammen med vores kollega i jeres afdeling. Der har vi Daniel, som sidder og er økonomisk rendering på det. Han er biløkonomisk rådgiver.
Super dygtig. Biløkonomisk rådgiver. Tjek.
Og Ilya Stokro, fra din afdeling, som er vores forbrugerøkonom. Og han er også dygtig. Han er også dygtig.
Og nu har vi alle sådan glemt, at du var på vej hen med den her sætning. Det var, at vi havde siddet og kigget på priserne på de her elbiler kontra benzinbiler. Og det er sådan, at der er sådan en lille tendens til, at elbilerne er lidt dyre i forsikring, men der, hvor det skælder sig mere ud, det er på de biler, som der rent faktisk har mange hestekræfter.
Og det vil sige, typisk har Tesla angivet mange hestekræfter på deres biler, men de har også haft nogle måder at reparere deres biler på, som har været lidt omkostningstunge, og også nok nogle af de første elbilister, som vi også har kunnet se i udlandet, at de har lidt større skadesrate på de biler. Altså bilisterne simpelthen laver flere fejlskader på deres biler. Så det er lidt der, den ligger.
Men... Ole, du behøver ikke at bombardere et forsikringsselskab. Du kan simpelthen gå ind på den hjemmeside, der hedder forsikringsguiden.dk, og derinde kan du vælge nogle forskellige biler, du går og overvejer, indsats dine egne informationer, og så får du nogle tilbud fra, jeg kan ikke huske, om det er 16 eller 17 eller 18 selskaber, men det er i den stil. Og der vil man kunne finde en masse forskellige selskaber, og finde ud af, hvilke selskaber der også passer bedst til den type bil, du er interesseret i.
Bemærk dog i Helbis Universet, at ofte er Tesla dyrere end konkurrenterne. De ligger måske 20-30 procent over. over hvad man skal betale for en tilsvarende konkurrent. Så find en 3-4 biler, og så indtast den. Jeg laver den her øvelse ret ofte, og jeg vil sige, det tager ikke så lang tid at finde ud af, hvad det koster at få forsikret en bil i et selskab.
Og det her siger man jo så også, at der er stor forskel på, hvordan forsikringsskaberne går til elbiler. Altså nogen prissætter dem latterligt højt, nærmest bare fordi det er en elbil, hvor andre har den anden tilgangsvinkel. Og det understreger måske bare endnu en gang.
Det er altså en god idé lige at finde ud af, hvor den er markedet, hvor ligger priserne, i stedet for bare at blindt kun stige på et selskab. Men kunne tilsvarende sige det samme, hvis du bare har en benzin-eller dieselbil, eller er faldet ned i fælden med blog-indødbryder, så kan du også gå ind på forsikringsguiden.dk og gå ind og se på, hvad findes der af tilbud på forsikringen lige nu til sådan en bil, som jeg har. Der kan være ret mange penge at spare, hvis det er, at man vælger den billigste forsikring.
Og skal man sige dækningerne, der er selvfølgelig lidt forskel på dem, men i stor stil er det stort set de samme vilkår, der er på bilforsikringen i Danmark. Ip har skrevet ind, fordi han har et sindssygt godt spørgsmål. Han siger et kort spørgsmål, som sikkert er interessant for mange. Han har en Folkevogn Touran fra 2018, med nogle særligt gode pærer i sine forlygter. Det er Osram Nightbreaker 200 H7 halogen, som er opgivet til 1500 lumens.
Men han overvejer at købe disse nye LED-pærer, man kan få som erstatning i. Skal man sige biler, som har traditionel halogenpære. Og det er jo det her med, at nu kan du få LED-pære i halogenlygter, som er lovlige, fordi de er godkendt i kombiner osv.
Det har vi snakket om på et eller andet tidspunkt. Det er ikke enhver LED-pære, det er den, der er godkendt til den bil. LED-pære. Præcis.
Og det er sådan, at Osram og Philips er blandt dem, der har flest af de her godkendelser på plads. Og der har han overvejet lidt, om han skulle købe sådan en LED-pære i stedet for, som opgivet til... en anelse mere af lys, end det han har i forvejen. Han har valgt nogle gode pærer, og så sammenligner man nogle LED-pærer, og så siger han, kan det svare sig at skifte til LED? Og jeg vil sige, jeg tror, vi skal tage den sådan lidt op generelt, og sige, hvis nu man bare har almindelige pærer, ikke købt de bedste, der findes inden for halogenuniverset, kan det så svare sig at skifte over til LED?
Ja, så det er noget, jeg har set på i jeres afdeling. Jeg har nogle kollegaer, der har lavet den her øvelse med at sætte nogle... LED-pærer i forvejen eksisterende bilmodeller, kan man sige, med halogenpærer.
Og det fungerer faktisk rigtig godt. De får et rigtig godt lys. Ikke nødvendigvis meget mere lys.
De får noget mere lys, men ikke nødvendigvis så markant, at man kan sige, at det kan svare sig. Fordi her taler der om nogle pærer, som er udmærkede. Hvis man føler, at man får et godt lysudbytte, så kan det jo godt være, at man bare skal fortsætte med det. Men kan sige, at typisk vil farven på lyset også ændre sig.
Nogle gange er der nogen, der føler, at de her LED-farver er måske lidt kolde og måske lidt svære at tyde, når man fx kører på en eller anden vej, hvor de bedre kan lide de her mere gullige farver. Men altså, jeg vil sige, hvis man har en pære, der skal skiftes, så kunne man jo godt overveje at skifte to ud til de lovlige LED-pærerne. Det ser jeg ikke noget problem i. Men jeg tænker ikke lige sådan i nogenlunde et scenarie, som I, Per, lister op, hvor du står og valger mellem en halogenpære og en LED-pære, og forskellen i lysudbytte er 50 lumen, altså fra 1500 til 1550. Det tror jeg ikke, der er nogen, der kan se forskning på. Det tror jeg heller ikke.
Hvis det er det, man fokuserer på. Jeg vil ikke gøre det af den årsag. Jeg vil måske gøre det af en årsag, der hedder, at en LED-pære i teorien skulle holde i længere tid og have et mindre forbrug.
Så vil jeg gøre det af den årsag, nu når lysudbyttet er stort set det samme. Og vi har også fået lavet testen med en mikrobil, med en scooter Citigo, det er da også svaret til en C18 Mi, eller en Ford Grand Op, som der er mange, der har. Og der gik de fra sådan traditionelle, ikke specielt gode halogenpærer, og så over til de her LED.
Og der var... Der var en ret stor forskel på dem i hvert fald. Jeg så nogle billeder taget med det ene og det andet lys i, og der kunne man i hvert fald godt se forskel på lysudbyttet, lige præcis på den bil.
Så jeg tror også, det handler lidt om, hvilken bil man kommer fra, og hvilken PR-teknologi man har på bilen i forvejen. Men jeg håber, du blev... Lidt bedre vejledt her, om I kan finde ud af, om du skulle skifte over til et idé. Jeg tror her, der er lidt sådan en mavefornemmelse, hvem gerne har det der lidt mere hvide lys, eller hvem beholde det mere guld i hans tilfælde.
Daniel, han har skrevet ind. Hej alle tre. Tak for en fantastisk dag.
podcast, som jeg gør torsdagen til et lille mini-højdepunkt hver uge. Jeg har gået og funderet over et lille spørgsmål, som nok mest egentlig er til Dennis. Ja, retter mig op og høfter. Og du kan læne dig tilbage. Nu er jeg så.
Slap af. Og nyder du at fære. Min svåre har en elbil. Det er en Tesla, selvom det nu ikke afgør en i sig selv. Men da han lige havde fået den, og ved det at få skudt at prøve den, som han jo gør, så mordede vores respektive ægtefælde sig med at sidde hjemme i stuen og fjernstyre nogle af bilens funktioner via appen.
Blandt andet blev der temmelig varmt i kabinen, da de satte fuld skrald på både sædevarme og ventilation. Alene det er jo ikke nok til, at jeg skal have sådan noget at skræmme. Det er jo livsfarligt, hvis man kommer i sådan en situation. Men så kom jeg til at tænke på et scenarie, som forhåbentlig aldrig kommer til at ske i virkeligheden. Men hvis man forestiller sig, at man er ude og køre, og netop i det man passerer en hest, Hest og rytter sidder konen i en kæmpe brændert derhjemme i stuen og aktiverer bilens horn.
Hesten bliver forskrækket, rytteren bliver kastet af og lander i kryften. Bilen rammer hesten, osv. Nu kommer spørgsmålet, og det er også derfor, at vi kommer til at trække os lidt ud af det her.
Det er selvfølgelig et tingsscenarie. Kan konen hjemme i stuen så dømmes for spirituskørsel, måske endda vanvidskørsel, hvis det er promillene høj nok? Jeg mindes at huske en sag, hvor en fuld passager træk en håndbremse og for sadet en ulykke, og efterfølgende blev dømt derefter.
Nu er det godt nok på afstand, og vi er nabt, og der er nok ikke rigtig nogen domspraksis. Men hvad siger juristen? Er det mig? Ja, så?
Det er ikke mig i hvert fald. Det er heller ikke mig. Meget bekendt er der ikke noget domspraksis på det her, som Daniel også lidt er inde over.
Det er rigtigt, at jeg godt husker, at der var en sag med, lad os bare sige, at det var kone, det tror jeg rent faktisk, det var, som sad ved siden af og under kørslen hæv i håndbremsen, og det kom der en ulykke ud af, og vedkommende blev dømt som fører af bilen, med de konsekvenser, det nogle gange gav. Nå, altså på grund af håndbremsavtrækningen? Ja, præcis.
Mit bud er, men igen, der er ikke nogen retspraksis på det her, men hvis vi tager det her scenario, hvor du sidder hjemme og så aktiverer en eller anden funktion via appen i den bil, nogen andre kører i. Han er altså ikke et andet sted i landet, på en eller anden måde. I verden. I princippet, ja. Mit bud er, at man ikke på samme måde vil blive set som fører.
Tror jeg ikke. Men det er jo ikke det samme, som at man ikke godt kan blive ansvarlig for de konsekvenser, der kommer ud af at gøre det. For man kan sige, burde du kunne regne ud af, hvis du aktiverer hornet eller et eller andet i en bil, som nogle andre sidder og kører i, at de så måske bliver så... overrasket, forskrækket, at det kan føre til en ulykke.
Ja, det kan man da måske ikke udelukke, at du nok burde have gennemskud, og dermed så har du også et ansvar. Måske nok ikke som fører, men så på et andet grundlag. Uanset hvad, men det er som jeg fjerde overvejelser. Lad dig være.
Du risikerer at få sig en ulykke, så lad dig være. Så hvis du er fuld, så lad være med at åbne appen til din bil. Også hvis du er edru.
Også hvis du er edru, simpelthen. Det er lidt sjovt. Om det er i det gennede, at du risikerer, at dem, der kører i bilen, bliver overrasket, forskrækket et eller andet, og så dermed reagerer uhensigtsmæssigt på en eller anden måde.
Det er derfor, jeg mener, du skal lade være. Jeg må sige, at i mine unge dage som biltester, der havde jeg nogle kolleger, hvor vi fik sådan en ting med at tænde for sædevarmen på biler. altså det åbner jo helt nye muligheder når man kan gøre det på den her måde bare for at sige det, det er jo lidt det der var sket i det her tilfælde hvor de sagde, prøv at se hvor for sjov skyld vi kan lige ændre temperaturen i kabinen, eller vi kan lige ændre sædevarmen men jeg kan godt se at der er måske en grænse for hvor langt ud man kan trække sådan nogle pranks med at lokse ind på sine venner biler og så begynde at tænde for sædevarmen og man skal heller ikke lokke på sin bil mens ens værksted har gang i reparation af bilen fordi det kan faktisk også skabe farlige situationer Hvis man eksempelvis aktiverer klimakompressoren, mens der er nogen, der har fingrene ud i kabinen, så kan man faktisk også komme ud for, at det kan gå galt.
Det er selvfølgelig teknikerens ansvar at slå bilen fra under service osv., men det kan jo godt være, at man kommer til at glemme det, så lad helst være med at røre ved bilens app, når bilen er på værksted. Altså der kunne være mange, der var sådan lidt, især nu har vi jo haft nogle del Tesla'ere, som jo har en... ret veludviklet app, kan man sige, og også overvågning indbyggeligt i bilen, for lige at kombinere de to ting.
Der kan man jo sidde og se, hvad sker der rundt om bilen, hvis du har aktiveret det her system. Altså bare ved at åbne appen, kan du se alle kameraer fra bilen. Og det er jo der, hvor teknikerne så om regel skal slå det fra, og sætter bilen i en service mode.
Jeg ville da heller ikke synes, det var fedt, hvis jeg var mekaniker, og der sidder en derhjemme og... og sidder og kigger på, mens jeg går og reparerer bilen. Eller, og jeg ved ikke, om I har prøvet det, men man kan jo faktisk igennem telefonen tale, og så går du ud igennem højtaleren, så man sidder udvendigt i bilen, så man kan tale rundt omkring bilen. Så man kan sige, husk at vaske bilen, når du er færdig med service.
Hey, du er ikke stødsød omme bag ved højre bagsæde. Men hold dig fra det, var rådet herfra. Og du vil sige, Dennis, det kunne godt være, at man kunne være i en situation, hvor det var, jamen... Og Michael blev ansvarlig for det, hvis man var kommet til at dytte på et ulejligt tidspunkt, som kan få forstyrret rytter og hest på en halv dag. Ikke nødvendigt som fører, men så som bare sådan i det hele taget, at du har gjort noget, der er på at føre andre skade.
App-bruger. Ja. Det var frikir.
denne uge lytte med igen i næste uge, hvor Dennis, Jass og jeg vil tage fat i den fjerde del af vores 20 spørgsmål til bilprofessorerne. Husk, at du løbende kan finde bilnyder inde på fdm.dk. Herinde kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev.
Så har jeg gerne at sige, håber du har en god sommer, og tak fordi du lyttede med denne gang, og god tur derude.