Hvad er det, der gør, at man er en menneske? Der findes to slags evkarioteceller. Menneskets, gråstegdyrs og plantas. Vi har valgt at forklare menneskets celler.
Her har vi en øvkerøvet celle uden organellerne, eller det vil sige de fleste af dem. Indtil videre er de eneste indtegnede organeller fra den øvkerøvede celle, cellemembranen og cellekerne-membranen. Cytoplasma er også indtegnet, hvis man kan sige det. Altså det er baggrunden, det er viden, ikke? Cellemembranen kan kaldes for dørmanden, fordi det er den, der bestemmer, hvem der får lov til at komme ind og hvem der skal blive ude. Det samme gælder cellekerne-membranen, det er samme princip.
Inden i cellekernen, altså inde bag ved cellemembranen, der ligger kromosomerne. Et menneske har 46 kromosomer, altså 23 kromosompar. Det er, at inde i kromosomerne er DNA'en ligger. Det er ens DNA, der bestemmer, hvordan man ser ud.
Man kan sige, at det er kroppens opskrift. Det er derfor, at der bliver passet ekstra godt på dem. Uden for cellekernen ligger der flere organeller, heriblandt mitokondrierne. Dem kan man kalde kroppens energifabrik, og det kaldes de, fordi det sjovt nok er mitokondrierne, der producerer energi.
I den gennemsnitlige øvkerøvd celler er der flere tusinder mitokondrier. Dog kan der sagtens kun være én mitokondri, det er dog yderst sjældent. Udover metrokondrierne ligger der i en økaryot selv flere organeller. En af dem er ribosomerne.
Ribosomerne er koppens proteinfabrik. Ribosomerne bygger proteiner til mange forskellige ting, eksempelvis hår, muskler og immun. uforsvaret.
Uden dem vil man dø, så de er vigtige. For at man kan producere et protein, skal man lave en DNA-deling, som kaldes en transkription. Det er en A, som laver en kopi af sig selv. Når man så har gjort det, skal kopien over til ribosomen, som læser cellens opskrift, hvilket hedder en translation, og derefter laves et protein.