Vi anser disse sandheder for selvindlyse. At alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber har fået visse umistelige rettigheder. Heriblandt retten til liv, frihed og streben efter lykke.
Vi skal tale om midten af det andet og tusind. Reformation, renaissance og ikke mindst oplysningstiden. Og ja, hvad fanden skete der lige der?
Lad os lige til at starte med at prøve at få helt styr på, hvad de her tre ord i det hele taget dækker over. For de er ganske vigtige. Først har vi reformation.
Den dækker ligesom over al den her ballade med krige, konflikter og så videre. og skænderier, der opstod i overgangen fra katolicisme til protestantisme. Så har vi renaissance, og det handler dybest set om, at folk var trætte af middelalderens tunge, feodale tankegang, og i stedet begyndte at lade sig inspirere af f.eks.
ved de gamle grækere med deres interesse for filosofi, naturvidenskab og ikke mindst mennesket selv. Sidst har vi så oplysningstiden, og der tog folk skridtet videre i drømmen om en ny verden, hvor mennesket, frigjort fra konger og kirkers indflydelse, sammen bestemmer med fornuft, tolerance og demokratiske værdier. Nå ja, og så endte den i et blodbad med den franske revolution i 1789. Men vi Vi går for hurtigt frem.
Lad os starte et helt andet sted. Nemlig med noget, vi her i dag kan forholde os rigtig godt til. Introduktionen er et nyt medie.
Guttenbergs trykpresse fra 1440. Selvom det dybest set ikke er andet end sådan en slags primitiv kopimaskine, så kan det ikke overdrives for stor en indflydelse, trykpressen har. Ligesom internettet i dag har betydet en eksplosion af information, vi har adgang til, så venter trykpressen. og der er sådan fuldstændig op og ned på verden, som den så ud dengang. Mennesker, der før aldrig havde set et stykke papir, kunne nu modtage ugenlige pamfletter, mærkelige bøger og historier fra de varme lande.
Men ligesom med internettet i dag, har der også cirkuleret en masse sluder, humbug og halvkvæde viser, der troligt er blevet godtaget som rene, skindbartige sætter. Et eksempel på dette er historien om Columbus, der ved at sejle til Indien over Atlanterhavet, som vi alle ved, ville modbevise, hvad de fleste troede på, nemlig at jorden var flad. Og lad os lige stoppe op og sige det, som det er.
Der var overhovedet ikke nogen med øjne i hovedet, der troede på, at jorden var flad dengang. Man kan jo ligesom se det, især hvis man er sømand. Når en kyst eller en skibsmast dukker op af horisonten, så kan man jo med sine egne øjne se, hvordan det først er det øverste, der dukker op.
Men fordi blandt andet vores egen Holberg i et af hans stykker skriver, af almindelige mennesker, troede at jorden var flad, så er det stadig noget vi lærer i skolen den dag i dag. Den slags røverhistorier var der mange af dengang. Men på et tidspunkt var der nogen der syntes at det måske var bedst hvis man havde en metode til ligesom at skille den gode og rigtige viden fra den dårlige og usande.
Det er her det med fornuften kommer ind. Hvis alle mennesker lærer at bruge deres fornuft i stedet for blot at stole på hvad traditionerne eller præsterne, eller kongen siger, så får du... får vi et langt mere humant, civiliseret og ikke boldeligt samfund.
Man kan sige, at det er klart, at kongerne og præsterne og dem, der har holdt af de gamle traditioner, ikke var helt enige. Men så sker der noget i året 1755, der virkelig får begivenhederne til at råbe. Lissabon, hovedstaden i Portugal, udslættes totalt af et gigantisk jordskælv med tilhørende tsunami.
Før man kan forstå, hvorfor sådan et jordskælv er så vigtigt, så må man lige erindre, at de fleste lande på det her tidspunkt er såkaldte enevældere. Det vil sige, at kongen bestemmer alt uden undtagelse. Især i de katolske lande, som f.eks.
I Frankrig er der en opfattelse af, at kongen er indsat af Gud, og derfor handler det gennem ham til alles bedst. Men hvis Portugal, der også er katolsk, rammes af så voldsom en ulykke, så kan det betyde, En af to ting. Enten er ulykken sendt af Gud, hvilket betyder, at de enevældige konger nok slet ikke har så gode kontakter deroppe, som de ligesom giver sig ud for.
Eller, og det er næsten endnu mere vildt at tænke sig, jordskælv og andre ulykker er ikke sendt af Gud, men er fænomener i naturen, som mennesket kan forstå, forudse og gøre noget ved. Mennesket står lige pludselig der med sin egen skæbne i hænderne. Det er stærke sager.
Lige pludselig så går det lynhurtigt. Af med kongens hoved, af med præsterne og adelsmændenes hoveder, af med alle dem, der mener noget andets hoveder. Det er borgerskabets sejr.
Nu er det de almindelige. mennesker, der bestemmer. Og hvad gør vi så herfra?
Var det ligesom ikke nu, at vi alle sammen skulle lave fornuften råd? Nej. Folk er trætte af al den fornuft.
Om lidt så starter romantikken, hvor følelser, åndelighed og idealisme går hånd i hånd. Men det er en helt anden historie til en helt anden gang om en helt anden tid.