I identifikationsnøglen kan man lave en undersøgelse, der hedder prøve i olie. I den undersøgelse skal man putte et stykke af sit plastik ned i glas med olie. Hvis det synker til bunds, så tyder det på, at plastikstykket er lavet af polymertypen PE.
Og hvis det flyder ovenpå, så tyder det på, at plastikstykket er lavet af polymertypen PP. Lad os prøve at teste det. Ved at fylde olie i glas, her er det solsikkeolie. og putte plastikstykker derned.
Lad os starte med PE. Og se, ganske rigtigt, det synker. Lad os også prøve med PP. Og ja, det flyder ovenpå.
Grunden til, at PE synker og PP flyder, skal igen findes ved massefylden. Olie har en massefylde på ca. 0,92 gram per milliliter, og PE har typisk en massefylde på 0,92 til 0,97 gram per milliliter, og altså lidt større end massefylden for olien.
Derfor synker PE til bunds i olie. PP har typisk en massefylde på 0,91 gram per milliliter, og det er lidt mindre end olien, og derfor flyder det ovenpå. Det er ofte lidt svært at afgøre, om noget flyder eller sykker i olie, end det er i vand. Og det er fordi, man ved olie kun sammenligner meget små forskellige massefylde. Og derfor er det en god idé, når man laver den her prøve i olie, at lade prøven stå et lille stykke tid, inden man aflæser.