Autofiktion

Hovedtræk

• Autofiktion er en betegnelse for skønlitterære tekster, hvor forfatteren inddrager og fiktionaliserer elementer fra virkeligheden.
• Det er en tendens i den nyeste litteratur og leger med forholdet mellem virkelighed og fiktion.
• Ofte er der et sammenfald mellem forfatteren og hovedpersonen i teksten.

Forholdet mellem forfatter og fortæller

• Siden 1960'erne er skellet mellem fortæller og forfatter blevet ophævet.
• Autofiktion stiller forfatteren og fortælleren eller digterjeget som den samme person.

Paratekst

• Parateksten (omslag og indledende sider) angiver ofte værket som fiktion gennem genrebetegnelser som 'roman' eller 'poesi'.
• Dette indikerer værkets fiktionsnatur for læseren.

Fiktionalisering

• Dele af teksten er fiktive, mens andre er autentisk biografiske.
• Fiktionalisering kan involvere ændringer i handlinger, personlighedstræk, overdrivelser, og brug af metaforik og symbolik.
• Kronologi og rækkefølge af begivenheder kan ændres for dramatisk effekt.

Eksempler

• Tv-serien 'Klovn' bruger biografiske elementer men er klart fiktionaliseret.
• Casper Eric's digtsamling 7/11 illustrerer autofiktion ved at inkludere et billede af ham selv.

Autofiktion vs. Selvbiografi

• Selvbiografisk litteratur beskriver virkelige hændelser fra forfatterens liv med mindre fiktionalisering.
• Autofiktion har stærke sammenfald mellem forfatter og fortæller, ofte med identiske navne.

Analyser af autofiktion

• Analyse bør fokusere på tekstens udsagn om verden og livet gennem nær-læsning.
• Man kan undersøge, hvad der er fiktionaliseret, og hvordan det foregår.
• Autofiktive dimensioner kan give indsigt i fiktionalisering i vores eget liv.

Konklusion

• Autofiktion kræver, at læseren overvejer forfatterens tilstedeværelse i teksten.
• Det adskiller sig fra tekster, der blot kan læses biografisk.

Kilder

• Louise Brix Jacobsen, Stefan Kjærsgaard m.fl: Fiktionalitet. Samfundslitteratur, 2012

Opdateret 13. september 2019