Jeg vil forklare dig noget her om kræfter og lidt om mikroskop. Det er en af mange arter her, en oversigt over hvad det er for nogle kræfter, som vi arbejder med. Hvad for nogle har vi i arbejdslandet, når vi arbejder i en mekanik?
Så lad os prøve at se. Og tykkekraften, den er her, at tykkekraften ikke lige skriver tykkekraft. Nogle gange så skriver man Fg, nu skriver jeg bare tykke, alene om massen gange tykkerstationen.
Den her mål er en newt. Newton måles i kilo, den måles i Newton pr. kilo eller meter pr. sekund i anden.
Og det er sådan, at den virker på læmet her, og jeg tager mig en penge til den. Så det er tykkelkraften her. Og hvis den falder uden noget i luftmodstand, så vil den falde flit, og der vil ikke være mange andre kræfter på. Og i den anden video, jeg har vist, så forklarer jeg, hvorfor alle læmer falder med samme tykkelakselation.
Okay, nu medkrav. Det er også en kraft, der sidder på i mykonomik. Og normalkraften er sådan, at det er en kraft, der er ikke nogen formel for den, men det er den kraft, som et lægeme på et underlag bliver påvirkende. Så det er normalkraften. Og den er altid vikkelret på overfladereglet.
Og her, der har vi et overfladereglet, der ligger her. Så den vil være i den her. Og ifølge Newton's gradlov, jamen så vil... så vil et læme, der påvirker et andet læme, med en kraft være ligesom og modsat radet, og derfor, når læmet er så ovenført i hvile her, så vil vi have de to kræfter ligesom og store.
Så normalkræften er ligestor, men modsat kraft. Så er det det. Hvis vi havde en plade, som var skrå, så ville det være noget andet. Så ville normalkræften ændre sig.
Så det er altså kun her, at det vil så blive mindre. ved den rent kraftige helder. Det har vi ikke lært mere om, men det er jo bare... Det her er altså kun hvis de ligger vinterkart på.
Det næste pointe her, det er altså ydningskraften. Ydningskraften det er, hvis du har noget, og du slæber et eller andet afsted her, du hiver i den her, så har du, så vil der være en friktion, en ydning mellem den her ting, man har på, og så er det mellem vores boks og vores underlæg her. Så, hvorfor så? Hvor stor er den her gnidningskraft? Den gnidningskraft afhænger faktisk ikke af, hvor stort areal vi har i vores voks.
Det er den fuldstændig ligeglad med. Det kan være en lille eller en stor, eller det er lige meget. Det den afhænger af, det er hvor stor glomalkraften er.
Og fordi der står et enden normalt kraft her, og så skal man så gange med en konstant. Og den her konstant, det er gnidingskoefficienten, og gnidingskoefficienten afhænger af, hvad er det for to lemer, der knyder mod hinanden. Det er klart, at der er forskel på, om vi har sandpapir og jern, eller om vi har is og plastik.
Det vil, derved funktionen være forskellig. Så det der tal, er altså tal, og det er mellem noget. og hvis det er 1, så er det super meget funktion, og hvis det er 0, så er der ingen funktion. Sådan den har her. Og jeg har tegnet det her.
Der er en cykelkraft, som bliver modsatrettet normalkraften. Der er en anden, der hiver i det, så der er en trækkraft her. Og så har vi en gyldningskraft her, og gyldningskraften er altså proportional med normalkraften.
Læg mærke til, at det er vigtigt, når man tegner vektorer, at man altid laver det med et anklagspunkt. Det er derfor her. Og det er vigtigt med, hvor lang man har lavet sin pile, så vi skal svare til, hvad det er, man gerne vil vise for længden.
Den symboliserer størrelsen af kraften. Så kommer vi til den sidste kraft, vi har haft med at gøre, og det er fjederkraften. Fjederkraften her, motion newton, er lige med en fjederkonstant. Her står der k, der står k, og 4 er konstant, gange x.
som er udvidelsen, altså hvor meget vi har udvidet fjerderen. Og da vi har en længdeenhed på meter som standarden hedder, så får vi den her i Newton pr. meter.
Så fjerdekonstanten låser Newton pr. meter, og man kunne have en fjerdekonstant, der hedder 500 Newton pr. meter, det vil sige, at hvis vi udvider en fjeder 1 meter, jamen så vil kraften, det vil kræve at holde den derude, det vil den være 500 Newton.
Tak. Til det er det at sige, at normalt kan man ikke udvide en fjeder i en meter. Derfor vil der ske en vink af, at fjederne vil knække.
Så den her formel... Det virker altså kun under omstændigheder, hvor man ikke udvider dem alt for meget. Og hvad har vi så her?
Her har jeg nu en... Vi foreslæder os her. Her har jeg en læner, så har jeg... en fjeder på, og de står her, og der er ikke nogen kræfter på, så den her, den er ikke udvidet noget som helst, den ligger bare og slapper af, så den samlede kræft er 0. Fjederkræften er 0, fordi udvidelsen x er 0. Hvis jeg nu til gengæld laver det... Hvis jeg udvider den her så meget her, fra der til der, så vil jeg få en større fjederkraft i den her retning.
Det der skal siges, det er, at fjederkraften altid er modsat rettet udvidelsen. Så fjederkraften er altid i den her retning, hvis jeg lige vil have den her vej. tilbage. Hvis jeg udvider den endnu mere, så bliver fladerkraften endnu Hvis der er en endnu større udvidelse, så vil den være.
Hvis jeg presser den sammen til gengæld, så vil vi også have en fjederkraft. Det vil så også være den modsatte rette, den samme kraft, som vi har. Hvis man skal finde ud af, hvad fjederkraften er, eller fjederkonstanten, så er det oplagt at lave et forsøg, hvor man udvider fjederne og måler, hvilken fjederkraft det kræver at have dem til alle de her udvidelser. Og så kan man se, at vi får en proportional sammenhæng her, og hældningen her, det vil svare til k, som er altså vores fjerdekonstant.
Så det vil være, at jeg er en måde at finde fjerdekonstanten på.