Hej elendingshold og velkommen tilbage til verdens bedste fag. Vi skal i dag se på tørke, og selvom det kan være en meget trist emne at se på, er det jo ikke desto mindre enormt vigtigt at forstå, hvorfor det opstår og hvorfor det sker rundt omkring i verden. Så det er det, vi dykker ned i i dag. Vi kan jo ikke undgå at lige se dagens smukkesteen, og dagens smukkesteen er... En form for rød sandsten.
Man kan sige, at den sten, jeg har her, har en fossil i sig. Den ligger faktisk lige... Den er smuttet fremme.
Men ellers var den her lige foran sig. Hvor man kan se, at der er en fossil i den. Så det vil sige, at den kommer nok højst sandsynligt fra noget vand.
Men man kan faktisk godt finde rød sandsten, der ser sådan her ud. Og de kommer fra tidligere ørkner. Og det passer perfekt, fordi...
I dag skal vi snakke om ørkendannelse og tørke rundt omkring. Det er sådan i dag, at vores plan er i den her lille video, at I skal lære en lille smule omkring El Nino og La Nina. Og det er svære ting, så man må gerne ligesom lige tage en kop kaffe og tænke, hmm, hvad skidt der lige der.
Det kan godt være lidt forvirrende, men jeg skal nok hjælpe jer igennem det. Og husk, I må altid skrive eller ringe, hvis I tænker, at I har brug for lidt mere. Og så skal vi have dagens analyseopgave på plads også, hvor vi lige skal arbejde med de naturlige og de menneskeskabte del af det her tørke- og sultforhold. Så vi skal lære lidt omkring, hvad kan sige, tørke heroppe for oven og læse og skrive.
Og så skal vi beskrive nogle af de kommunitære konsekvenser og nogle af de konsekvenser, der er ved tørke. Fedt. Vi er i vores overordnede emne her.
Hvorfor sulter de på Afrikashoren? Vi har set på, er befolkningsvæksten en udfordring på Afrikashoren? Vi har set på, hvad de lever af på Afrikashoren. Vi har set på, om jorden er god at opdyrke på Afrikashoren. Vi har set på klimaet på Afrikashoren.
Og nu er vi nået ned til, hvorfor er det ramt af tørke på Afrikas horn. Så vi skal nu undersøge det der med tørke, som ikke blot er, at regnen ikke kommer en gang eller to, men over en længere periode, at regnen ikke kommer. Hvorfor sker det, og hvad kan det egentlig gøre? Kan man sige, hvad bliver der gjort nogle steder, som kan give nogle udfordringer for det her?
Det her igen, hos John Cena, dukker op, som igen fra sidste uge. Det her, det kan godt være lidt frustrerende stof. Det er ikke. helt nemt at forstå.
Så derfor så skal man påhøre måske videoen en gang til, eller er man altid velkommen at ringe til mig, så vil jeg meget gerne prøve at forklare det igen, hvor du kan stille spørgsmål. Fordi stoffet er vigtigt, men ikke altid helt nemt. Sådan er det nogle gange med naturvidenskaberne. Det spændende stof er ikke altid det nemmeste stof, men når man forstår det, så er det fascinerende. Okay.
Sidste gang skal vi lige have på plads det der med regnvejr. Og hvorfor er det, at det nogle steder bare ikke altid regner så meget som de andre? Det er det, jeg bruger til at tegne en lille billede af her, kan man sige.
Det er det her med, som vi lærte om sidste gang, hvorfor der regner og stigningsregn. At de regnvejr, der egentlig kommer ned på Somalia hernede, det er tit sådan, at vinden først kommer en tur over Etiopien og så ned på den anden side. Det vil sige, at alt det vand, der var i regnvejret, når det var på vej mod... Somalia, det er ligesom blevet presset ud af det af det etiopianske bjerge som gør at det bliver fugtigt der hvor meget af vores kaffe kommer fra men at det så er tør vind der blæser ned på den anden side det var det vi kaldte stigningsregn stigningsregn og er vigtigt for den her område i dag skal vi måske lige en skridt videre, fordi vi skal forstå, hvorfor sker det over længere tid, at der ikke kommer regnvær?
Det her, det vil vi vel sige, var sådan en form for almindelig værsystem. Men der sker også det, at der opstår tørke, hvor der i en længere periode ikke er almindeligt, og det lidt vand, de får, dukker faktisk ikke op. Det er der, hvor vi skal have en koncept som El Nino på banen.
Og El Nino, det er et værfænomen, som vi har tænkt er næsten nemmere at se. Det er den, vi skal have styr på i dag her. El Niño er simpelthen den her værfenomen, som sker rundt omkring på ekvator og opstår herude i stillehavet mellem Australien og Sydamerika. Og den påvirker de almindelige værforhold, der er.
Hvis jeg lige kigger hernede. Det er sådan, at i en almindelig år... Som I kan se på skærmen her, så skubber vinden faktisk vandet fra Sydamerika herovre over til Australien. Den flytter simpelthen vand, og med det så flytter den alt det varme vand. Det betyder, at det bliver meget fugtigt herovre og meget tørt herovre.
Hvis vi ligesom tager den hele vejen igennem, så kan vi se, at det varme vand med regnvejr i sig, det ligger over Australien. Så sker der det, vi kalder upwelling, og det er det, der sker herovre, hvor det kolde vand kommer op til overfladen. Så herovre er der koldt vand. Det regner ikke så meget, fordi det er koldt. Herovre er det varmt, og det er det varme vand, der laver regnværme.
Så normalt år er der dejligt fugtigt herovre i Australien, Indonesien, det område. Det er også der, hvor de har regnskov og orangutanger og alt muligt sejt derovre. Over ved Sydamerika herovre, der er det ret tørt, fordi det kolde vand, der kommer op til overfladen, det er koldt.
Og det vil sige, at det ikke er lige så meget, der fordamper. Så der bliver ikke nær så meget regnvejr Sådan er det på en almindelig år Så når vi det, hvor vi kalder en alninoår Ved en alninoår, så sker der det, at de vinde, der skubber her Fra Sydamerika over mod den anden side, over mod Australien De tager lige en slapper De bliver ikke så stærke, som de var før Og når de slapper af, så betyder det, at de ikke skubber det varme vand hele vejen over til Sydamerika, eller over til Australien, men i stedet for stopper midt i havet. Så det regnvejr, der engang var over ved Australien, det ligger nu lige midt ude i vandet.
Faktisk lidt over mod Sydamerika faktisk også. Det kan være lidt spøjst at tænke på, men prøv at forestille dig, hvis nu jeg havde en flad kar her, ikke? Jeg har en kar og en hårdtør, og jeg puster på overfladen, så flytter vandet sig.
Det samler sig ligesom i den ene side, fordi jeg puster på det med en hårdtør, eller blæser på det hedder det, med en hårdtør. Hvis det så slapper ... af med den hårde tørre.
I stedet for at være på styrke 3, så går jeg ned på styrke 1. Så skubber den ikke lige så meget vand, og det vil sige, at noget af alt det vand, jeg har tidligere skubbet hele vejen over til siden, det kommer stille og roligt tilbage igen. Det er en alinjor, og det sker rundt omkring på kloden. Man kan sige, hvorfor er det vigtigt for Afrika? Det her, det ligger mellem Sydamerika og Australien. Hvis vi lige kigger ind, hvorfor det er vigtigt, så er det, fordi det ændrer den måde, det regner på hele kloden.
Sidste uge lærte vi dem det der højtryk, lavtryk og de der cirkler, hvor det kører rundt i. Her har vi rykket cirklen. I stedet for at det regner over i det her område, nu falder luften faktisk på det område, så de får det tørt. Det er tit derfor, hvor det også sker skovbrænden og sådan noget.
Over i det her område falder det faktisk også. Men fordi det nu er varmere vand herovre, så kan det faktisk betyde, at der også kommer mere regnvejr herovre. Så de får mudderskred.
Og sådan nogle typer ting. De får masser af regnvejr på deres bakker, som de ikke er vant til. Så i en El Nino år, så rykker vi faktisk, hvor det regner henne. Det kan være et problem, fordi det laver tørke rundt omkring på kloden. Så de steder, hvor der tidligere har været regnvejr, kan nu blive tør.
Og de steder, det ikke engang var tør, kan nu blive vådt. Og det er allesammen fordi, at de vinden, der blæser mellem Sydamerika og Australien, de slapper simpelthen af. Hvis vi hopper tilbage herovre, så kan man se her, at det her herovre, det er Sydamerika, og det her herovre, det er Indonesien. På et normalt år, så skubbes vindene det over, og så begynder det faktisk alt det varme vand at sidde herovre ved Australien, og så får de regnvejr. På en alminioår, så slapper vinden faktisk af, den skubber ikke nær så meget.
og derfor skubber den der kun cirka halvvejs, så får de faktisk regnvejr lige midt ud på vandet. Det kan betyde, at det bliver tørt i Australien, men også at det her luft kan blande sig herovre og skabe regnvejr over i Sydamerika. Så har vi den fede, og det er omvendt af El Niño.
Så der findes normal år, så findes der en El Niño år, hvor vinden er slap, og så findes der en La Niño år. hvor vinden får fuld gas. Så vores hårdtørre, i stedet for at være på styrke 3 her og styrke 1 her, så er vores hårdtørre nu på styrke 5 og virkelig skubber.
Det vil sige, at nu skubber den det hele vejen over. I kan se her, at på et almindeligt år, så går den blå vand hertil. Nu går den blå vand hele vejen herud til. Det skubber rigtig meget af det varme vand over.
Det skulle man ikke tro, at det store problem, det ligner lidt det samme, der regner her, der regner her, men fordi det skubber så meget en eller anden linje, så skubber det igen regnværet mange forskellige steder rundt omkring på kloden og ændrer på det hele. Forestil dig ligesom en kø i supermarkedet, hvor nogen skubber på nogen, så skubber de på alle mennesker i køen hele vejen. Sådan er det også med hver systemer. Hvad betyder det så for Afrika, at det her det sker?
Godt spørgsmål. Under El Niño, så får der faktisk det, at luften er stadig ved at stige på Afrikashoren. Det her er Afrikashoren, der ligger lige hernede, og det her er Afrikashoren, der ligger lige herovre. Når luften stiger, så kommer der regnvejr. Det kan vi også se, for der er en kæmpe stor sky her.
Jeg tager lidt ind her. Der er en stor sky her, så de får regnvejr. Men! Oh, hernede skriver jeg den.
Der er øget regnvejr i syd i vinterhalvåret, men der er typisk mindre regnvejr i hele regionen i sommerhalvåret. Hvorfor er det vigtigt? Man kan sige, at de får stadig vand, så hvorfor er det vigtigt, at det ikke kommer på den samme tid? Det er der, hvor vi skal huske på, at 8 ud af 10 mennesker arbejder i landbruget. Så hvis regnvejret ikke kommer, når man troede, det ville komme, så kan det påvirke rigtig mange mennesker.
Selvom der kommer vand... På et eller andet tidspunkt, hvis ikke du har mulighed for at samle det vand, så får man faktisk ikke så meget ud af det. På en La Nina år, og det var der hvor hårdtøjen gav fuld gas og virkelig skubbede til vandet, så sker der faktisk så meget, at i stedet for at stige herover, så der på skyer, så falder luften på Afrikas hår nu. Og når det falder, så bliver det faktisk tørt. Så under en La Nina år... så bliver Afrikashoren faktisk tørt, og der bliver lave nedbør og tørke rundt omkring, så La Nina år er særlig slem.
Hvorfor er det her så vigtigt at vide noget om? Det er fordi de klimaændringer, vi tror, der kommer i fremtiden, og vi ret godt ved, der kommer, de kommer til at gøre både El Niño og La Nina stærkere. Det vil sige, at de perioder, hvor der er tørke, bliver endnu længere end de er i dag.
Og det vil sige, at de udsætter områder som f.eks. Afrikashoren. bliver endnu hårdere ramt i fremtiden. Det var jo ikke så godt.
Det her er lige en oversigt over, hvordan El Niño og La Niña opbygges. Men den kan bruges til at sige lidt omkring, hvornår de kommer. Det er sådan, at El Niño og de er i røde her. Det er, når vandet er varmere end normalt.
Det er fordi, at i stedet for at være overvej Australien, så kommer vandet tilbage mod... I Sydamerika måler man, hvor varmt vandet er på sin vej. Landlinjer og de så i blå, fordi vandet er lidt koldere. Og det er fordi, hvis vi lige går tilbage her, vi skal forestille os, at vi måler temperaturen midt ude i vandet her. Så når det er en almindelig år, så er det måske 5 grader, skal vi sige det. Når det så ikke skubber så meget, så kommer det varme vand tilbage igen.
Det vil sige, så bliver det måske 10 grader. Og hvis det bliver skubbet rigtig meget, så bliver det måske 0 grader. Så. Eller 1 grad. Vandet er ikke så koldt der.
Men pointen er bare, at min mål er, hvor varmt vandet er. Og hvis vandet er varmere end normalt, så betyder det, at det er en El Niño år, fordi det varme er på vej tilbage mod Sydamerika. Og hvis det er koldere end normalt, så er det fordi, det er skubbet endnu længere væk fra Sydamerika.
Så du kan se, det går El Niño, La Niña, normalt. El Niño, normalt. El Niño, La Niña, normalt.
Så det svinger frem og tilbage med nogle års forskel. Det der så man er bange for, det er at det begynder at komme til at svinge endnu mere voldsomt i fremtiden og betyde endnu mere udsving i deres værre forhold. Det sidste for lige at forstå det her tema, det er der hvor vi skulle se på etikozonen. Og den så vi også på sidste gang, og den er også vigtig i den her sammenhæng, fordi den har noget at gøre med hvorfor deres tørker kommer, når den gør det. Etikozonen kan godt være lidt svært at forstå, men etikozonen er bygget op sådan, at fordi vores jord...
Ikke står lige op ad ned, men står lidt til siden. Så ændrer der, hvor solen er mest lige på i løbet af året. Det lyder mærkeligt, men jeg prøver at tegne det her.
Her har vi vores sol. Den står lige i midten. Når den skinner lige på med sin fulde kraft, så skal vi sige, så skinner den faktisk på her.
Fordi jorden er tiltet, hedder det, til siden. Men om vinteren, når jorden er over på den anden side af solen, Så vender faktisk et andet del af jorden tættest på solen. Så, hvor det tidligere var heroppe i den nordlige Afrika, er det nu nede i den sydlige Afrika. Det er fordi jorden er på sin side, og der hvor solen skinner ind, svinger frem og tilbage, som jorden går rundt om solen.
Hvorfor er det vigtigt? Det er fordi der hvor solen skinner lige på, er der hvor vindene skyder ind, og det er der hvor der kommer regnvejr. Så derfor om sommeren, kan vi få regnvejr.
Her stiger luften, og den er regnvejr. Men om vinteren, så er det faktisk sådan, at vinden er nede i sydlige Afrika, og i stedet for, så er det bare tør luft, der blæser ud her. Faktisk er det sådan, at det stiger her.
Så vinden er faktisk ved at stige her, sådan at der ikke er regnvejr. Vigtigt er, at man har en regntid og en tørretid. Og det er det, som etikosonen gør. Den skaber en tørretid.
og en regntid, alt efter hvor solen står mest lige på. Vi har det ikke i Danmark, fordi vi er ramt af nogle andre vejrforhold, så vi har regn nogle gange hele tiden. Men på Afrikasolen har de perioder med regnvejr og så perioder med tørke.
Det vil sige, dem skal du være klar til. Og det er derfor, når Al-Ninjo går ind, som vi har lært om lige før, og påvirker dem, så udsætter det hele befolkningen for en tørkerisiko.