Versaillestraktaten blev oprettet efter Første Verdenskrig og blev underskrevet i 1919 i det franske slot Versailles. Formålet med traktaten var at skabe fred og forhindre en ny storkrig i Europa. Den vigtigste grund til, at Versaillestraktaten blev lavet, var at straffe Tyskland, måderne de straffede Tyskland var.
1919 Efter Versaillestraktaten måtte Tyskland ikke længere have et stort stående militær, og derfor kunne Hitler ikke fortsætte som soldat i den tyske hær. I stedet blev han ansat som politisk informant (Verbindungsmann) for hæren. Hans opgave var at overvåge politiske grupper, især kommunister, fordi der var frygt for oprør og ustabilitet, som det man havde set i Rusland. Hæren stolede på Hitler, fordi han var loyal, nationalistisk og blev anbefalet af højtstående personer i hæren. Hitler blev beordret til at spionere på et nyt parti kaldet Det Tyske Arbejderparti, fordi hæren og regeringen frygtede, at det kunne være et kommunistisk parti, der truede staten. Han deltog i sit første møde i september 1919, hvor han indså, at partiet slet ikke var kommunistisk. Tværtimod var det stærkt højreorienteret og delte mange af Hitlers egne politiske holdninger.
1920 Hitler meldte sig ind i Det Tyske Arbejderparti (DAP), mens han stadig arbejdede som informant. Han steg hurtigt i graderne i partiet, fordi han havde evnen til at samle folk og holde overbevisende taler. Da han blev en del af partiets ledelse, var han med til at ændre logoet til et hagekors og navnet til Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP), fordi han mente, at det oprindelige navn lød for meget som mange venstreorienterede partier. Den 24. februar 1920 blev det såkaldte 25-punkts program offentliggjort ved et stort møde i München. Det indeholdt partiets vigtigste ideer, som blandt andet nationalisme, racisme og modstand mod Versaillestraktaten. (“Programmet indeholdt krav om ophævelse af Versaillestraktaten, forening af alle tyskere i ét rige, statsborgerskab kun for personer med “rent tysk blod”, og begrænsninger for jøders rettigheder. Det kombinerede nationalistiske, antisemitistiske og socialt populistiske ideer og var designet til at appellere til både krigsveteraner, arbejdsløse og nationalister”.) Efter dette forlod Hitler hæren for at fokusere fuldt ud på sin politiske karriere.
1921 I 1921 begyndte Hitler at få mere og mere magt i NSDAP, og han ville ikke længere dele ledelsen med andre. Han mente, at partiet kun kunne blive stærkt, hvis det havde én leder, og han stillede derfor et ultimatum til ledelsen: enten fik han fuld kontrol, eller også ville han forlade partiet. Da han allerede havde stor opbakning og var partiets største taler, valgte ledelsen at give ham magten. I juli 1921 blev Hitler officielt leder af NSDAP. Samtidig med at Hitler fik mere magt, blev der oprettet en gruppe kaldet SA, som stod for Sturmabteilung. Det var en slags privat hær for partiet, som skulle beskytte deres møder og slå ned på politiske modstandere, især kommunister og socialister. SA bestod mest af tidligere soldater, arbejdsløse og unge mænd, som var vrede over nederlaget i Første Verdenskrig og Versaillestraktaten. De gik i uniform, brugte vold i gaderne og skabte uro, men de viste også, at partiet havde styrke og kunne tage magten i egne hænder. SA hjalp Hitler og NSDAP med at få mere opmærksomhed, og partiet blev endnu mere synligt i det offentlige. Det gjorde, at flere begyndte at støtte dem, især blandt krigsveteraner og nationalister, der ønskede forandring og en stærk leder.
1922 Efter Hitler forlod hæren og gik fuldt ind i politik, begyndte han for alvor at holde store offentlige taler for at tiltrække folk. I disse taler snakkede han meget om at genskabe Tysklands tidligere styrke ved at ophæve Versaillestraktaten og samle alle etniske tyskere i én nation, og at alle jøder ville miste deres borgerskab. Disse holdninger tiltrak mange krigsveteraner, der ikke var glade for Versaillestraktaten, samt nationalister og andre, der ønskede forandring. Disse holdninger var rimelig udbredte mellem ekstreme højrepartier. Hvad der satte Hitlers parti ud fra de andre, var Hitler selv med hans evne til at overtale og samle folket, og de blev hurtigt det mest indflydelsesrige højreorienterede parti i Bayern.
1923 I 1923 oplevede Tyskland en alvorlig økonomisk og politisk krise. Efter Versaillestraktaten skulle Tyskland betale store krigsskadeerstatninger til de allierede, men landet havde ikke pengene. For at betale regningerne begyndte den tyske regering at trykke enorme mængder penge, hvilket førte til hyperinflation. Pengene mistede hurtigt deres værdi, og folk kunne ikke købe mad, varme eller basale varer. Mange så deres opsparinger blive værdiløse på få dage. Samtidig besluttede Frankrig og Belgien at besætte Ruhr-området, som var Tysklands vigtigste industriregion. Det gjorde de, fordi Tyskland ikke havde betalt sin gæld. De franske soldater overtog fabrikkerne og tog, hvad der blev produceret, som betaling. Tyskerne i Ruhr nægtede at samarbejde og gik i passiv modstand, men det førte til voldelige sammenstød, og over 100 civile tyskere døde under besættelsen. Denne situation gjorde mange tyskere rasende og skabte en dyb mistillid til Weimarregeringen, som blev set som svag og ude af stand til at beskytte landet. Hitler så sin chance. Han mente, at demokratiet havde fejlet, og at kun et stærkt nationalistisk styre kunne redde Tyskland. Derfor forsøgte Hitler og NSDAP i november 1923 at tage magten i det, der blev kendt som Ølstuekuppet. De ville overtage regeringen i Bayern og derefter marchere mod Berlin. Men kuppet mislykkedes, og politiet slog hårdt ned. 16 nazister døde, og Hitler blev anholdt og sigtet for højforræderi. I november 1923 forsøgte Hitler og NSDAP at vælte den demokratiske regering i det, der blev kendt som Ølstuekuppet. Han blev inspireret af Mussolinis march mod Rom i Italien året før og ville gøre noget lignende i Tyskland. Planen var at starte med at tage magten i Bayern og derefter marchere videre mod Berlin for at vælte hele regeringen. Den politiske og økonomiske situation i Tyskland på det tidspunkt var kaotisk. Regeringen var svag, og mange tyskere var vrede over Versaillestraktaten og den ekstreme inflation, der havde gjort penge næsten værdiløse. Desuden havde Frankrig og Belgien besat Ruhr-området for at tvinge Tyskland til at betale erstatninger. Mange tyskere følte sig ydmyget, og Hitler mente, at tiden var inde til at handle. Kuppet begyndte den 8. november 1923, da Hitler og hans tilhængere trængte ind i en ølstue i München, hvor politiske ledere fra Bayern holdt tale. Hitler erklærede, at en revolution var begyndt, og forsøgte at tvinge dem til at støtte ham. Dagen efter marcherede han og omkring 2.000 nazister gennem Münchens gader i håb om at få støtte fra hæren og befolkningen. Men kuppet mislykkedes. Politiet åbnede ild mod nazisterne, og 16 af Hitlers mænd blev dræbt. Hitler blev anholdt to dage senere og sigtet for højforræderi. Selvom kuppet var en fiasko, fik Hitler stor opmærksomhed i hele Tyskland. Hans retssag blev dækket af pressen, og han brugte den til at præsentere sig selv som en patriot, der kæmpede for sit land. Han blev dømt til 5 år i fængsel, men var kun i fængsel i Landsberg i 9 måneder.
1925–1928 Der skete ikke meget fra 1925 1928 udover at hitler efter han kom ud af fængsel genopbyggede hans parti med ham som en leder igen. Han holdt også mange taler rundt omkring i sydtyskland især i Bayern for at skaffe medlemmer. Så fra 1925-1928 brugte hitler bare hans tid på at genopbygge nazi partiet i valget 1928 fik nazisterne kun 2,6% af alle stemmer men en økonomisk krise ville ville ændre alt
1929 I oktober 1929 styrtdykkede aktierne på Wall Street-børsen i New York, og millioner af amerikanere mistede deres penge og virksomheder. Det satte gang i en global økonomisk krise, fordi USA på det tidspunkt var verdens største økonomi og havde lånt penge ud til mange andre lande – blandt andet Tyskland. ( hvorfor skete the wall street crash) mange af investeringerne var lavet på lånede penge – folk købte aktier, selvom de ikke havde pengene selv (det kaldes at “købe på margin”). Hvis aktierne faldt, kunne de ikke betale deres lån tilbage, og banker ville også miste penge.
Tyskland blev hårdt ramt, fordi det var afhængigt af amerikanske lån efter Første Verdenskrig. Da lånene pludselig blev trukket tilbage, gik banker konkurs, fabrikker lukkede, og millioner af tyskere mistede deres arbejde. I 1932 var omkring 6 millioner arbejdsløse. Den økonomiske krise skabte desperation, vrede og mistillid til demokratiet. Mange tyskere begyndte at søge efter ekstreme løsninger, og Hitler og NSDAP udnyttede situationen ved at love arbejde, sikkerhed og national styrke. Det blev vendepunktet, hvor nazisterne begyndte at få stor opbakning i befolkningen. I oktober 1929 begyndte nogle investorer at sælge deres aktier, fordi de blev usikre på markedet. Det skabte panik, og pludselig ville alle sælge – men ingen ville købe. Aktiekurserne faldt voldsomt, og på få dage blev milliarder af dollars tabt. Banker gik konkurs, folk mistede deres opsparinger, og mange virksomheder lukkede. Hitler udnyttede den vrede og usikkerhed, som mange tyskere følte over for den demokratiske regering. Han holdt store taler, hvor han lovede arbejde til alle, et stærkt Tyskland og en ende på den økonomiske krise. Samtidig blev han præsenteret som en stærk og beslutsom leder gennem effektiv propaganda. Mange begyndte derfor at se Hitler og NSDAP som den eneste løsning på landets problemer, og partiet begyndte at vokse hurtigt i starten af 1930’erne. Det var dog ikke kun nazi-partiet der voksede det var også kommunisterne fordi at hvis du var tysker og ville ændre landet var du enten ekstrem højre eller ekstrem venstre.