Hvordan skal man forberede sig til eksamen i religion på CNU? Denne video fortæller lidt om, hvad man kan gøre, og det gælder både på STX og HF. Videoen er primært henvendt til mine egne elever, men kan sagtens også bruges af andre lærers elever. Hvad forventes det, at man nu gør for at forberede sig godt til eksamen? Dels skal man have styr på teori og metode. Og noget af det grundlæggende teori, man er nødt til at have styr på, det er sådan noget som myteteori og ritualteori. Og metode, så menes der de analysemodeller eller skemaer, som man bruger til at behandle materiale, der handler om myte eller teori. Det kan også være sådan andre ideer som mere sociologisk orienteret teori, deprivationsteori, konversionsteori osv. Eller sådan noget som helid og profent, som jeg har brugt meget til min undervisning. Man skal selvfølgelig også til at læse op på de enkelte emner. Det vil sige, at man lige kigger på det materiale, der har været lagt ud, sådan at man kan perspektivere til de tekster og de emner, der har været oppe. For eksempel kunne det have været næstekærlighed og flygtning. som har været et tema i nogen forløb. Og så skal man have styr på, hvad de gennemgåede religioner handler om, og det giver jeg to metoder til i denne her video. Men man skal huske, at når man går ind til eksamen, så skal man fokusere på det udlevede materiale og de opgaver, man får. Det vil sige, at når man går ind og præsenterer det, man... bude til sin eksamen, så skal man ikke begynde at detailforklare hver enkelt religion, men man skal forholde sig meget grundigt til de opgaver, der er blevet stillet. Besvarer man ikke de opgaver, man får, så består man ikke eksamen. Der er grundlæggende to forskellige tilgange til, hvordan man opsummerer, hvad religioner handler om. Man kunne godt sige, at en liste med 20 spørgsmål er velegnet, men det kræver, at der er nogen, der har sat sig ned og lavet de spørgsmål, og så bliver det en meget enpersons holdning til, hvordan en bestemt religion fungerer. Så derfor kan man gøre noget andet. Den første tilgang til det, det er det her. Så hvad skal man vide om religionerne? Dels så opstiller religioner som det første, at mennesket, eller menneskeheden har et særligt problem, et eksistentielt problem. Der er et eller andet, som plager os, noget som er irriterende eller ubehageligt, eller fordømmer os i en eller anden grad. Hvad er menneskets problem? Det er det første spørgsmål. Det andet spørgsmål, som religionerne siger, der er et svar på, det er, hvordan man løser det problem. Så, når man skal repetere religionerne, så skal man stille sig de her to spørgsmål. Hvad mener religionen, hvis det er kristendom, islam, buddhisme eller hvad det nu er, hvad mener den enkelte religion, menneskets problem er, og hvordan bliver det problem løst? Eksempel. Udgangspunkt i kristendommen. Hvad er menneskets problem? Ifølge de kristne dogmer, så er mennesket på grund af syndefaldet kommet til jorden fra paradiset. Og paradiset er det her perfekte sted, hvor der ikke er noget ondskab, og man har mad nok til alt, og der er harmoni mellem alle ting, og rovdyrene jager ikke byttedyrene, men alle lever sammen. På jorden er det anderledes. Der er livet hårdt, og i første mosebog af Bibelen, der får vi så at vide, at kvinden skal føde i smerte, og manden skal slide for føden gennem hårdt arbejde. Så der er to kontraster til de her eksistenser. Vi er som mennesker påvirket af arvesynden, som vi har fået fra Adam og Eva. som begik den første synd, og det er så det, vi også kalder syndefaldet. Menneskets natur er derfor syndig. Helt grundlæggende. Vi er født med synd. Og vi kan ikke på egen hånd løfte os fra synden. Vi bliver ved med at søne og gøre dumme ting. Vi kan ikke overholde den lov, som Gud stiller. Vi har derfor brug for hjælp. Passer løsningen på det her problem ifølge kristendommen. Ja, hvis vi ikke kan løfte os selv fra synden, den syndige tilværelse. så har vi brug for en frælser, altså en der hjælper os. Og Gud har lovet os det i mange forskellige profetier, som kan læses i det gamle testamentet. Og den frælser er ifølge kristendommen Jesus Kristus. Og Jesus offrer sig selv og såner derfor for vores synd. Vi bliver nu syndfri, hvis vi tager Jesus til os og accepterer ham som Herre. Så det er grundlæggende en opsummering af kristendommens dogmatik. Menneskeheden har et problem. Søndefald og arvesø. Og vi kan løse det problem ved at blive forsonet med Gud gennem det offer, som Jesus begår. Og så er der så forskellige tilgang til, hvordan den her forsoning fungerer. Og hvis det er lutheransk kristendom, så taler man om total accept af mennesket og syndfri. Hvis man er katolik eller ortodox kristen, så taler man meget om, at man skal gennemgå en lang forsoning med Gud gennem gentagende bodshandlinger for alle de synder, man begår. Men det hører til en anden tilgang. Det her er i hvert fald en tilgang til, hvordan man repeterer. hvad en bestemt religion går ud på. Den anden tilgang, det er så Ninian Smart 7 Dimensioner. Og ham kan man også lige læse lidt op på separat. Jeg har i hvert fald lagt materiale ud til mine elever. Men grundlæggende så mente den her forsker, at man kan identificere religioner ved, at de består af 7 dimensioner. Den mysiske, den rituelle, den dogmatiske, den oplevelsesmæssige, den etisk-juridiske, den institutionelle og den materielle. Det her er igen med udgangspunkt i kristendommen. Så hvis vi kigger på den mysiske dimension, så har kristendommen masser af myter, som religionen er grundlagt på. Skabelsesmyten, søndefaldsmyten, jomfruførselen, lidelseshistorien. Pinsemiraklet Det er sådan nogle grundlæggende historier Der fortæller os om hvordan Noget er blevet til Eller forklarer noget om hvordan Vi er Eller hvordan Jesus er Den rituelle dimension Kristne praktiserer Som det mest almindelige Dåb og nadver Og hvis I ved lidt om reformationen, så ved I også, hvorfor dobernevver er de mest anvendte og nogle af de ritualer, der går på tværs af de forskellige grene af kristendom. Men hvis man er katolik og ortodox, så er der f.eks. også bodshandling, ægteskab, konfirmation, salvelse af de døende og præst i indvielsen. Og præsten vise dækker så også det, at man har hellige, gejslige, altså også munke og biskop og så videre. Den dogmatiske dimension. Kristendommen fortæller os noget om, hvordan verden er, eller hvordan Gud er. Så kristen har forskellige dogmer. For eksempel, at der findes en tre-enig Gud. Tre skikkelser i en. Vi har Messias som frelser, ikke som jøderne forstår det med en jordisk frelser, men med en himmelsk frelser, der frelser os fra synd. Og vi har den her idé om sønefald, så en etablering af idéer om, hvordan menneskets natur er. Oplevelser. Jamen, kristne har også noget med oplevelser. Rigtig ofte bliver essensen i kristendommen sagt, at man skal tro. tro på Jesus og hans offer. Men nogle kristne praktiserer også oplevelser. F.eks. pincekristne, pincekirken. Der har man sådan noget som tungetale, hvor man går ind i sådan en trangsagtig tilstand og taler et helhedsprog, som kun Gud forstår. Følelsen af at være født på ny. Og det kommer fra Det er et nyt testamente, hvor Paulus taler om, at man skal fødes igen, ikke med vand, eller at man skal døbes igen, ikke med vand, men med heligånden, så når man bliver født på ny, man bliver en ny person. Det kan også være gennem sådan noget som mystisk meditation, hvor man oplever Gud. Så det er lidt forskelligt, hvordan de her oplevelser bliver praktiseret i de forskellige grene, men det findes. Kristendom har også en etisk-juridisk dimension ved at man har de ti bud, og en sådan noget næstekærlighed, eller hvis man er katolik eller ortodox kristen, budshandlingen. Og her skal man lige bemærke, at nogen gren af kristendommen lægger ikke vægt på de ti bud. Det er et overstået kapitel. I stedet så er det mere det almene princip om næstekærlighed, der er det vigtige. Andre grene af kristendommen, vil det så tage ind, synes jeg, at de ti bud var meget vigtige. Hvis man tager til USA, er der mange konservative kristne, der taler om de ti bud. Man kunne også forestille sig sådan noget som Indre Mission i Danmark, som er meget bibeltro, altså læser Bibelen mere bogstaveligt, vil tage de ti bud mere til sig end grundvianerne, for eksempel. Kristendommen har også en institutionel dimension. Og det kan være munkevæsenet, altså grupper af folk, der organiserer sig og lever ud fra nogle særlige regler. Det kan være kirken som overordnede fællesskab, altså alle dem, der går i kirken. Det kan også være kirken som organisation, altså som virksomhed med ansatte og præster, biskop og pæve. Eller det kan være de enkelte menigheder. Og institutionerne her, der taler man altså om grupper, der kun findes, fordi der er noget, der hedder kristendommen. Så man kan sagtens være en del af det danske fællesskab, den danske stat som institution, uden at være kristen. Men de her ting, de her organisationer eller institutioner findes kun, fordi kristendommen også findes. Og så er der den materielle dimension. Og det er så kirken som bygning, det kan være særligt tøj, særligt hvis man kommer fra en konservativ form af kristendom med uniformer. Det kan være sådan noget som bedepærler eller Bibelen selv som genstande. Det her var så en måde at repetere, hvad er kristendommen. Og det er bare for at man får et overblik over hvad... hvad indeholder kristendom egentlig som religion. Den har myter, ritualer, dogmer, oplevelser, særlige regler, man skal lede efter, særlige grupper, som findes på grund af kristendommen, og ting, som anvendes i den kristne praksis. Så det her er to tilgang til, hvordan man repeterer, hvad de enkelte religioner går ud på.