Øv-kajoteceller deler sig ved enten mitose eller meiose. Selvom der bliver dannet flere celler ved meiose, er denne celledeling ikke beregnet til vækst. Den har nemlig et andet formål.
Meiosen giver nemlig genetisk variation. En celle, der deler sig ved meiose, vil blive til fire datterceller med forskelligt genetisk materiale og halvt så mange kromosomer som modersen. Denne form for celledeling er grundlag for seksuel reproduktion, og de celler, som dannes, kaldes kønsceller.
Kønsceller skiller sig ud fra andre celler, ved at de har et halvt sæt af kromosomer. I de fleste celler vil man finde kromosomer fra ens mor og ens far. Da man får 23 fra hver, har man 2x23 kromosomer. Celler med dette indhold kaldes kropceller og siges at være diploide.
Når en kropcelle deler sig ved meiose, fås fire celler med lidt forskelligt indhold. Disse celler har kun 1x23 kromosomer, altså halvdelen af en kropcelle. Celler med dette indhold kaldes kønsceller og er haploide. Myose består af to forskellige delinger. En med DNA-replikater.
og en uden. Indendeling vil cellen være i det, der kaldes interface. I interfacen vil cellen vokse sig stor, og herefter vil dens DNA fordobles ved replikation. Der vil også dannes nogle proteinkomplekser, som til sammen kaldes centrosomer, og spiller en rolle i celledelingen. I pro-fase nummer 1 ser man, at sensorsomerne bevæger sig til modsatte sider af cellen.
Det er nævet fortættes, og kromosomerne, bestående af to søsterkromotider, bliver synlige. Kromosomerne fra den ene forældre finder deres tilsvarende kromosom fra den anden forældre, og når kromosomerne er i par, kan de udføre homolog overgrøsning. I denne proces vil dele af kromosomerne overlappe, og fordi de minder meget om hinanden, vil det være muligt at bytte plads.
Dette skærer for alle kromosomerne og gør DNA fra ens mor og far bliver blandet. I metafase 1 vil cellekernmembranen opløses, og de nu overkrydselige kromosompar vil ligge frit i senden. Centrosomerne udstender tensrådet, som forbindes til midten af hvert kromosom, og gør, at de homologipar centreres. I andre fase 1 trækkes diatentrådene fra hvert centrosom, hvilket gør, at kromosomparne separeres og bevæges til hver sin side af cellen. I telofase 1 sker det, at cellekanterne bevæges til hver sin side af cellen.
Kærner dannes om kromosomerne, og cellemembranen begynder at indsnævre. Dette vil forudsætte, indtil der dannes to celler. De to celler vil være genetisk forskellige, som ønsket, men kromosomerne er stadig fordoblet. Derfor skal der ske endnu en deling.
De to nye celler er nu i brofase 2, hvor DNA'et er fortættet og centrosomerne bevæger sig til hver side af cellen. I anden metafase vil centrosomerne udsende tentrådet, der fører kromosomerne til midten af cellen. Denne gang vil det dog være enkelte kromosomer på række, i stedet for kromosompar. I andre fase 2 vil tentråderne trække i kromosomerne, og søsterkromatiderne vil separeres og bevæges til hver sin side af cellen.
Nu kommer cellerne i telophase 2, hvor der dannes cellekerne om kromosomerne, og cellemembranen begynder at indsnævre, indtil hver celle igen er blevet til to. Nu har vi født fire celler med 23 kromosomer, som alle er genetisk forskellige, og mariosen er færdig. De fire dattede kønsceller, som hos mennesker enten vil være æggeceller eller sædceller, vil nu kunne indgå i seksuel reproduktion.
Når to kønsceller smelter sammen, dannes en psykote, som herefter ved mitose vil udvikle sig til et menneske.