Jeg har trukket et spørgsmål, hvor jeg skal komme ind på mekanisk energi. Men jeg tror lige, at jeg vil starte med at introducere nogle forskellige energiformer og energiomdannelse. Hvis vi starter med at tage solen. Solen skinner, og den udsender lys, den udsender strålingsenergi. Så strålingsenergi kommer ned på jorden, og noget af det bliver til kemisk energi ved fotosyntese i planterne, og noget af det bliver også til opvarmning af jordens overflade. Det er så termisk energi. Noget af den energiform, som vi gerne vil have fat i, når vi har med maskiner at gøre, det er det, vi kalder bevægelsesenergi. Og bevægelsesenergi er en del af det, vi kalder mekanisk energi. Det gode ved bevægelsesenergi er, at den kan nemt omdannes til andre energiformer. Så nu vil jeg lige beskrive, hvordan man kan lave mekanisk energi ud fra den kemisk energi. Jeg tager her og brænder noget træ af. Jeg varmer noget vand op i en kæde. Vandet bliver varmere, så jeg går fra kemisk til termisk. Det bliver så blæst igennem en kedel, hvorved en turbine drejer rundt. Og nu har jeg fået lavet mekanisk energi. Og det er jo så bevægelsesenergi. Det putter jeg ind i en generator, og generatoren kan lave elektrisk energi. Den elektriske energi kunne jeg bruge til at drive en kran og løfte noget op. Og når jeg løfter noget op, så øger jeg den potentielle energi. Jeg kan også gå direkte fra kemisk til fx potentiel energi. Her har jeg lavet en kanon, der skyder opad. Når den skyder, så ryger kulen opad, og den får også fart på. Så den både bevæger sig og ryger højere op. Og det er det, som mekanisk energi handler om. Når noget bliver løftet op, det kalder vi for potentiel energi, og det, at noget har fart på, kalder vi for kinetisk energi eller bevægelsesenergi. Jeg vil prøve at definere dem herovre, og jeg vil bruge et begreb, der hedder arbejde, til at definere det. Arbejde, det er, når en kraft virker over en strækning. Arbejde er defineret som kraft gange. strækning, kraftmådes i newton, og strækning mådes i meter, så det er noget med newton gange meter, og det er altså det samme som joule. Her har jeg et lod, der står på et bord. Når jeg har noget med potentiel energi at gøre, så skal jeg definere et nulpunkt. Og det vil jeg definere her. Jeg definerer gulvet som værende et nulpunkt, men det er i og for sig lige meget, hvor jeg sætter det henne. Jeg skriver lige her, at mekanisk energi er lige med potentiel energi, og det har formelen m gange g gange h plus bevægelsesenergien en halv gange m gange v i anden. Og der er det sådan, at m står for masse mod til kilogram. g er 9,82 newton per kilo. Det er det, vi har på grund af tyndekraften. h er holden. Og det er den potentielle energi. Så har vi den kinetiske energi. Den er så en halv gange m gange v i anden. Og v er så hastigheden i meter per sekund. Lad os sige, at vi har et lod, der står deroppe. Det står oppe i højden h over 0. Jeg kan jo så tage det lod og smide det ud over kanten. Hvad vil der så ske? Jo, lodet falder nedad, og mens det falder nedad, så stiger hastigheden. Det betyder, at den kinetiske energi, bevægelsesenergien, stiger. Og lige inden den rammer... Gået, så får vi den maksimale kinetiske energi for det her eksperiment. Og hvis vi ser bort fra luftmodstanden, så vil al den potentielle energi blive omdannet til bevægelsesenergi, lige inden den rammer overfladen. Når den så rammer, så vil det hele blive til termisk energi. Men lad os prøve at se. Den falder ned i, og det der fik den til at falde ned af, det var jo tyndekraften. Så tyndekraften udfører således et arbejde. Den trækker i låget nedad, og det gør den i strækningen H. Så hvis jeg nu siger, at det arbejde, der kan udføres af tyndekraften, det kalder jeg for potentiel energi. Så A. Tyndekraft. er lige med f gange delta s, og vi har tidligere lært, at tyndekraften er lige m gange g, og strækningen virker over det i højden gange h, så der kan vi jo se, at m gange g gange h, det er det arbejde, den kan udføre. eller det arbejde, tyndekraften kan udføre på lørdet, inden det kommer ned i højden h, og det er således, at man har defineret en potentiel energi som m g g h. Man kan også lave den kinetiske energi om. Jeg siger, at når den rammer hernede, så vil den blive til termisk energi. Og man kan faktisk lave et eksperiment, hvor man tager en lille pose med nogle blykugler i. Hvis man bliver ved med at kaste den ned i gulvet, så vil man kunne måle på, hvor meget temperaturen stiger af de her kugler nu. Man får udløst potentiel energi og lavet det om til kinetisk energi og så til termisk energi. Et andet sted, hvor man rigtig kan se det, det er, når man bremser. Og hvis I har en cykel, så kan man tage sin cykel og bremse, og hvis man så går ud og mærker på sin skivebremse på cyklen, så kan man faktisk mærke, at den er blevet varm. Vi har fået lavet bevægelsesenergi om til termisk energi. Vi kunne også godt få lavet bevægelsesenergien på vores cykel om til potentiel energi. Det kunne vi så gøre ved, at vi tog og cyklede, og hvis vi så cyklede hen, og så cyklede op ad en bakke, altså vi kunne sige, at hvis vi havde rigtig god fart på her, så kunne vi faktisk få omdannet den kinetiske energi til at komme op ad bakken, og så kunne vi ende med at stå heroppe, takket være, at vi havde kinetisk energi på her. Og det var, hvad jeg indledningsvis ville fortælle om mekanisk indgiv.