Hej, i denne video vil jeg gerne fortælle lidt om funktionelle grupper. Funktionelle grupper er typisk ting, der kan reagere, og det er også noget, man karakteriserer af forskellige organiske stoffer ud fra. Vi kan tage et eksempel. Vi har en dobbeltbundet carbon-carbon forbindelse med to bindinger, og vi har den nær planestruktur med 120 grader imellem bindingerne og fire bindinger fra hver carbon. Når vi har sådan en dobbeltbinding, så har vi den stofgruppe, som hedder en alkene. Og i det her tilfælde har vi stoppet, der hedder et. Og sådan nogle alkiner bliver karakteriseret som en funktionel gruppe. Vi kan også tage stofklassen, hvor vi har en trippelbinding og den her linjære struktur, hvor stofklassen er en alkyn. Stoffets navn er 2-karbon, men det er ikke etan, men etyn. Det er karbonhydrider, som vi karakteriserer som funktionelle grupper, alkener og alkyner, når vi har dobbelt-eller trippelbindning. Vi kan også have nogle oxygenholdige funktionelle grupper. Et af dem er en hydroxigruppe, som er en OH-gruppe. Og så har vi stofklassen, som er en alkohol. Og navnet her er etanol. Det slutter på"-ol", fordi det er en alkohol. Der er også andre funktionelle grupper med oksygen. En af dem er, at vi herude for enden laver en dobbeltbinding til et O, og så har vi en hydrogen, og så har vi stadigvæk de tre andre bindinger herovre fra det andet karbon. Den her er en aldehydgruppe, og navnet er aldehyd i aldehyd som stofklasse. Og navnet? Al er etanal, så etan, fordi vi har to karbon, og så slutter det på al, fordi det er en aldehyd. Og nu kan vi lige supplere her med, hvad hedder gruppen så? Jamen her har vi så det en alkenegruppe og en alkyne, og så her har vi det, der hedder en hydroxigruppe. Det er sådan en OH-gruppe, der er en hydroxigruppe. Hernede har vi en COO. og det er så en aldehydgruppe. Man kan også godt forestille sig, at den her dobbeltbundet O sidder en lille smule længere inde i et molekyl, det vil sige, at det sidder inde på et karbon, som sidder mellem to andre karbon. Nu kan vi lige tegne alle bindingerne på her og supplere med hår eller hydrogen. I det her tilfælde er det det, der hedder en keton, fordi Den her dobbeltbundede O ikke sidder på enden, men den sidder inde i midten. Og her har vi 1, 2, 3 karbon, så det er opan. Og så når vi har sådan et dobbeltbundet O, så er det en keton, og så slutter det med O'en. Så når vi har en keton, så slutter det med O'en, og når vi har en aldehyd, så slutter det med al. Og sådan en NC-dobbeltbundet O, det hedder også en karbonyl. En karbonylgruppe. Så hvis nu vi lige skal prøve at repetere her for nogle af de mere simple funktionelle grupper, så har vi en alken, der er en dobbeltbinding mellem to karbon. Vi har en alkyl, der er en trippelbinding mellem to karbon. Vi har alkoholer, som indeholder en hydroxygruppe. Vi har aldehyder, som har en endestilt karbonylgruppe, hvor der også er et H, en C og en HO. Og så har vi en karbonylgruppe, som sidder inde på et karbon mellem to andre karbon. Så har vi det, der hedder en keton, og det er som sagt en karbonylgruppe, der sidder der. Så nu ved I det bagsejle omkring nogle af de organiske funktionelle grupper og stofglas.