Film handler om døgn og måneder og år. Så det er jo tidsperioder, men for at forklare det, så er vi altså nødt til at forstå nogle astronomiske objekter, som jorden vi har lige her, og jorden den drejer jo selvfølgelig rundt. Jorden den drejer jo så rundt om solen, som man kan illustrere med min mobil her. Så det man skal lægge mærke til, det er altså, at når det er at solen lyser ind på jorden, Så er der... en side, der er lys og en side, der er mørk.
Den side, der er lys, det er altså dag, og den side, der er mørk, det er nat. Og det er altså derfor, vi oplever dag og nat. Men jorden, den drejer altså selv rundt, og det betyder altså, hvis det er, at der er lyst på den ene side og mørkt på den anden side, så hvornår det er, man oplever det som lyst eller mørkt, det afhænger altså af, om man er drejet på en måde, så man vender ind mod solen, eller man venner væk fra. På samme måde er det altså også, at vi har månen et sted, og den er altså også lyst op et sted og mørk et andet sted.
Og når vi så kigger op på månen, så er der nogle gange fuld mån, og nogle gange er den helt lyst op, og nogle gange er der en ny måne, og så er den helt mørk. Så det bruger man altså til at afgøre, hvor langt det her måned er. Det er jo også derfor, at man kalder det måned, fordi det ligger lidt i navnet måne på den måde. Så jeg forklarer altså ud fra jorden, månen og solen, hvad det er et døgn, en måned og hvad et år det er for noget. Jorden den roterer som sagt, så den drejer rundt om sin egen akses, som det er man siger.
Den har ligesom en rotationsakse, som det er man kan se hernede. Så jorden den drejer altså rundt, hvor man ligesom kan tegne en pil igennem, som den roterer rundt omkring. Man kan se på billedet her, at hvis det er at man tager et kamera med en lang lukketid, så...
kommer det til at se sådan her ud, og det er altså på grund af, der hvor vi ser en stjerne på himmelen på et tidspunkt, det kommer altså til at ændre sig på et andet tidspunkt. Hvis man går ud og finder et stjernebillede på himmelen, så ved man hvor den er, men hvis man så venter nogle timer og går ud igen, så vil den være et andet sted. Fordi det ser ud som om det drejer rundt for os, men det er jo altså på grund af jorden selv, der drejer rundt. Og stjernerne er så langt væk, at man kan betragte det som, at de befinder sig samme sted. Så jorden selv den drejer altså rundt, og så er det derfor, at...
Det ser sådan ud, men det drejer sig rundt omkring et sted her, så der er der altså en stjerne, der befinder sig samme sted på himmelen hele tiden, og det er altså så nordstjernen. Det er jo så også meget smart, for hvis man så kan finde nordstjernen, så ved man altid, hvor nord er, og derfor ved man også, hvor syd og øst og vest er. Hvis det er, at man gerne vil finde ud af, hvor nordstjernen er, så kan man jo kigge op på himmelen, og så kan man selvfølgelig ikke finde noget. Man kan selvfølgelig altid finde den nærmeste stjerne, som er solen. Så bemærk, at solen er en stjerne.
Så man er nødt til at vente til et tidspunkt, hvor det er mørkt, på grund af, at når vi har atmosfæren, så bliver lyset spredt deri. Hvis ikke vi havde nogen atmosfære, så kunne man kigge op på stjernehimmelen hele tiden. Hvis det så er nat, kan det være, at der er overskyde, så det er altså kun nogle gange, det er stjernekart. Bemærk, at det her med, at jorden drejer rundt, det gør altså, at det sted, hvor solen befinder sig på himmelen, Det hele tiden ændrer sig.
Hvis nu jeg sætter tiden op til at gå lidt hurtigere, der kan man altså se, at solens placering på himmelen er et andet sted hele tiden. Det er på grund af jordens egen rotation. Så på et tidspunkt, når det er, at vi har en solnedgang, så vil man altså opleve, at der begynder at blive mørkt.
Og så kan man altså se stjernehimmelen meget bedre på den måde. Hvis jeg så drejer lidt rundt, så på et tidspunkt finder jeg et meget velkendt stjernebillede. Og her kan vi altså så se Karlsvognen, der befinder sig her.
Hvis man kan finde Karlsvognen på himmelen, der er det altså meningen, at man tager de to stjerner, der er yderst her, og så fortsætter en lille linje, indtil man kommer til en tydelig stjerne, der er heroppe. Den tydelige stjerne, der er heroppe, det er altså Nordstjernen. Ud fra Nordstjernen kan man se et andet stjernebillede, som går ned her, og det er altså Lillebjørn. Man kan også godt vælge i det her program at snyde og sætte stjernebillederne på, og så kan man så se, hvordan de så ser ud her.
Jeg mærker, at Karlsvognen er en del af et større stjernebillede, som kaldes Storebjørn. Udover det, så går Draven også rundt omkring her, osv. Hvis man finder Karlsvognen, og så Lillebjørn, og Draven, osv., så kan man begynde at orientere sig og finde de forskellige andre stjernebilleder omkring. Særlig interessant er også det her W, som kaldes Cachopeia.
Den er også meget tydelig at se på himmelen. Hvis jeg nu fjerner de her optegninger igen, så det er ligesom vi vil se stjernehimmelen, så ser det sådan her ud. Men jeg kan også godt fjerne hele atmosfæren. Altså sådan her ville det se ud, hvis det er, at der slet ikke var nogen atmosfære.
Så kunne vi altså se stjernerne meget mere tydeligt. Og bemærk for øvrigt, at den linje, der går ned igennem her, det er Mælkevejen. Så hvis man kan finde Kashupaya så er Cashew Pirates en del af Mælkevejen, og hvis det er meget stjerneklart, så kan man tydeligt se Mælkevejen.
Hvis det er, at jeg har lavet tiden gå hurtigere, bemærk at nu har jeg fjernet atmosfæren, så det er faktisk lige meget, om det er nat eller dag. Så uanset hvor solen er, så er det altså mørkt hele tiden. Så hvis ikke vi havde en atmosfære, så ville det være sådan hele tiden.
Hvis det så er, at vi har en atmosfære, så vil det være lyst, når det er dag, hvor himlen er blå. Når det så er, at det er nat, så er stjernehimmelen altså mørk. Så det er altså på grund af atmosfæren, at himmelen er blå og lys.
Hvis jeg igen finder Karlsvognen og Nordstjernen, så bemærk, at hvis det er, at jeg starter den igen og sætter tiden til at gå hurtigt, så kan man se, hvordan det hele drejer rundt omkring Nordstjernen. Nu er det til dag, så kan man så ikke se Nordstjernen, men når det så er, at solen går ned igen, så kan man se, at Nordstjernen befinder sig samme sted. Jeg kan også godt vælge at fjerne atmosfæren, så kan vi altså se, at det hele roterer rundt omkring nordstjernen. Så en rotation tager en dag, og man siger, at solen den står op, og solen den går ned, men i virkeligheden så er det altså jorden, der drejer rundt, og så er det derfor. Så solen bevæger sig ikke, det er os, der bevæger os.
Så selvom man siger det her med, at solen står op, og solen går ned, så lyder det, som om det er solen, der bevæger sig, men det er så bare det, man har i dagligt tale. Jorden drejer sig rundt om sig selv, og det er det, der afgør, hvad der er en dag. Men udover det, så er det, at jorden også bevæger sig rundt omkring solen, som jo så er i midten af solsystemet. Så når man har bevæget sig i en hel omgang rundt omkring solen, så er der gået et år.
Og det er derfor, at i løbet af den her bevægelse rundt omkring solen, så får vi altså de forskellige årstider. Når det er, at jorden vender ind mod solen, altså hvis vi er på den nordlige halvkugle, Så vil vi... have mere lys og mere varme, fordi vi peger ind mod solen.
Til gengæld, hvis vi er på den nordlige halvkugle, så vil vi vende væk fra solen, så vil det være mørkt, og så vil det være koldt. Men de her årstider, de afhænger altså, hvor man er på jorden. Hvis det er, at man er på den nordlige halvkugle, så er det altså de årstider, jeg har sagt, og som er herpå. Det er også derfor, der står nordlig hele vejen rundt her.
Men hvis det er vinter i den nordlige halvkugle, så vil det altså være sommer i den sydlige halvkugle, for at vi har mærke, at så er det netop, man peger ind mod solen, så er det lyst, og så er det varmt. Hvis vi kigger på jorden, så er den lys på den ene side, og mørk på den anden side, og det er jo selvfølgelig på grund af solen, så den side, der er lys, er jo hen mod solen, så i det her tilfælde ser vi altså solen til højre. Vi kan lige tjekke, at solen er derovre. Vi befinder os i Danmark, så lad os bare lige få markeret Danmark, så det er tydeligt, hvor det er henne.
Som tiden går, så er det altså, at jorden drejer rundt. Bemærk, at jorden drejer rundt omkring den akse, der er her, som er lidt skrå i forhold til, hvor solen befinder sig. Så på det her tidspunkt, så er det, at man drejer den her vej rundt om. Så kan vi se, at man bruger meget længere tid på at bevæge sig i det lyse område, end i det mørke område. Derfor er det varmt og lyst, og det er altså sommer på nuværende tidspunkt.
Men hvis det er, at man er nede på den sydlige halvkugle, så... Vil det altså være koldt og mørkt, man kan endda se nogle steder på Antarktis, at solen overhovedet ikke står op på noget tidspunkt. Tilsvarende kan man også godt se, at på nuværende tidspunkt, så nord for Polarcirkelen, vil der være nogle steder, hvor det er, at solen slet ikke går ned på noget tidspunkt, hvor det er fuldstændig lyst hele tiden. Så hvis nu det så er, at jeg lader tiden gå endnu hurtigere, så er det, at jorden er på vej rundt omkring solen, og mens det er den, er det. Så vil det så ændre sig, hvor langt det er, at døgnet det er. Når det er, at den bevæger sig, så på et tidspunkt, så vil man nå til et sted, lige her.
Hvor det er, at natten og dagen er fuldstændig lige så lang. Og det er altså det, der kaldes for jævndøgn. Det vil sige 12 timers nat, 12 timers dag. Hvor lang tid det er lyst, og hvor lang tid det er mørkt. På et tidspunkt, så er det, at det bliver den aller mørkeste dag på hele året.
Og det er sådan nogle år her. Og det allermørkeste tidspunkt på hele året, det er den 21. december, det kaldes vintersolværv, og det ligger jo tæt ved jul, det er også derfor, det er placeret der. Tilsvarende modsat, så er det den 21. juni, det er sommersolværv, og det er altså placeringen i forhold til Sankt Hans, som så markerer det lyseste tidspunkt på året. Så tager vi fat på en måned, så er det måned, der kan man høre, det har noget med månen at gøre, og ganske rigtigt. Månen drejer rundt omkring os, altså det vil sige, at den drejer rundt omkring jorden.
Og det er for øvrigt samme side, der vender ind mod jorden hele tiden. Og så skal man ikke se her, at... Månen bevæger sig rundt omkring jorden, men ud over det, så er det, at månen også drejer rundt omkring sig selv. Den tid, det tager for månen at dreje rundt omkring jorden, det er en måned. Den tid, det tager månen at bevæge sig rundt omkring sig selv, det er også en måned.
Og det betyder altså alt i alt, at det er samme side, der vender ind mod jorden hele tiden. På det billede her, der kan man altså se, at solen er mod højre. Man kan se, at det er den side, der er dag på jorden, og så er det så modsat nat på den anden side.
Men man kan også tale om en dagsside og en natside ved månen Fordi der er lyst på den ene side og mørk på den anden side. Så hvis nu det var, at man stod lige præcis her og kiggede op mod månen, så ville man se, at den højre side er lys og den venstre side er mørk, sådan som man kan se heroppe. Hvis man stod hernede, så ville man også se en halv måne, men det ville så være modsat, at der ville det så være venstre side, der var lys, og højre side, der var mørk.
Men det kan også være, at man står herovre og kigger op mod månen, Så ser man måneds placering her Og så er den altså fuldstændig lyst op af solen så er det det, der kaldes for fuldmåne. Og hvis man ellers er herover, så vil man se en fuldstændig mørk, som kaldes for nymåne. Så der er en skygge på månen, og det giver fuldmåne og nymåne, og alle de andre tiltagende aftagende osv., alle de faser, der er ved månen.
Det tager en måned at komme igennem alle de her faser, så fra en fuldmåne til en fuldmåne, så går der størrelsesorden i hvert fald en måned, og det er altså det, måneden er opkaldt efter. Se tilsvarende her, at... Vi har altså jorden, hvor den ene side er dag og den anden side er nat, og vi har månen, hvor det også er, at der er en mørk side og en lys side. Og hvis det er, at man så lader det bevæge sig lidt hurtigere, så kan man altså se, at der er forskel på, hvad vi ser fra jorden.
Og vi kan også godt følge ned fra jorden, hvis vi kiggede på månen der, hvordan ville det så se ud, og der vil det altså se ud på den måde her. Så lige nøjagtigt, når det er, at den peger ind mod solens side, så er det altså... bagsiden, den mørke side vi ser, så er det altså en ny måne på nuværende tidspunkt.
Ligesådan modsat, hvis det er at vi bevæger os fuldstændig om til den anden side, så er det altså fuldmånen det her vi ser. Bemærk at hvis det er at vi ser en ny måne, så er det jo altså at det er i løbet af dagen, hvor vi altså kan se solen. Så det betyder at månen den kan man overhovedet ikke se. Dels er månen mørk, så den er jo meget svær at se, men dels er det også en blå himmel, hvor det er dag, så nymånen er altså ikke noget, man ser så meget. Man ser fuldmånen, det er jo der, hvor månen er aller kraftigst og lettest at finde på himmelen.
Det er derfor, vi forbinder månen særlig meget med natten. Men hvad er sandsynligheden for, at vi ser månen på himmelen om natten, eller at månen er på himmelen om natten? Altså når det er, at vi er på nattesiden af jorden, så er det jo, at månen den kan befinde sig på den halvdel, der er her.
Men månen, den bevæger sig jo rundt i en cirkelbevægelse rundt om. Så det er jo kun... Så halvdelen af tiden, den vil være ind mod nattesiden af jorden, så svarer jeg altså 50%. Eller man kan selvfølgelig afrunde det, hvis nu det er, at vi tager jordens rotation med ind, så skal tallet lige reguleres lidt. Men lad os bare lige for simpelheds skyld sige 50%.
Sandsynligheden for, at man ser månen, er mindre end 50%, for det kan jo være, at det er overskyet eller et eller andet, der gør, at månen ikke er synlig. Men bare lige for simpelheds skyld, lad os sige 50%. Hvad er så sandsynligheden for, at månen er på himmelen om dagen? Det er jo faktisk også 50%, men om dagen er det tit, at man ikke kan se månen. Så månen er lige så meget på himmelen om dagen som om natten, men vi forbinder det bare med nat, fordi det er der, den er mest synlig.
Nogle gange, og jeg skal lige understrege det, altså meget sjældent, så er det, at månen den bevæger sig ind over. Altså hvor vi har dag, hvor månen, og den så er ved nymånen, så kan den bevæge sig præcis lige foran solen. Så der er et lille sted på jorden. at der er solformørkelse, men det er altså kun hvis man befinder sig det ene sted på jorden. Så det er et meget sjældent fænomen, og når det sker, skal man være et bestemt sted på jorden.
Noget der sker ofte, og man stadigvæk er sjældent, det er måneformørkelse. Og det er altså, hvor at selve skyggen fra jorden blokerer lyset fra månen, hvor det ellers skulle have været fuldmånen, så er månen blevet blokeret. Men man vil dog kunne se et rødligt lys.
Måneformørkelse sker ofte end solformørkelse, fordi skyggen fra jorden er jo større end... skyggen fra månen, som er vel ved en solformørkelse, her ligger den ikke lige så stor skygge. Men som sagt er begge de her fænomener sjældne, og det er altså ikke noget, der sker hver eneste gang, at det kommer ind foran.
Så under normale omstændigheder sker der ikke sol- og mundformørkelse.