Regndråbens liv starter i skyerne, hvor den kolde luft omdanner vanddamp til dråber. Den falder mod jorden, men regndråbens videre liv afhænger meget af, hvor på jorden den rammer. Der er nemlig stor forskel på jordoverfladen – også i et lille land som Danmark. Store dele af Danmark er dækket er ler- eller sandjord. Rammer regndråben lerjord, som er hårdt og kompakt - vil en stor del af vandet løbe på overfladen til et vandløb og videre ud i havet. Lander regndråben i et område med sandjord, som er mere porøst og løst, vil en større del af vandet hurtigere begynde turen ned gennem jorden. På turen ned gennem jorden kan vanddråben møde mange ting. Der kan for eksempel være drænrør, som leder vandet væk fra området. Dråberne kan også møde skadelige stoffer eller rester fra stoffer, som vi mennesker har brugt på overfladen. Regndråben kan også støde på forskellige jordtyper. Selvom vanddråberne startede turen i sand, kan der sagtens være ler længere nede. Og rammer dråben et lerlag, kan turen nedad bremses eller næsten stoppe. Derfor er der også stor forskel på, hvor lang tid det tager, før dråben bliver til grundvand. Dråbens rejse kan tage fra få måneder til flere hundrede år – afhængigt af, hvad den møder på vejen. Derfor kan de skadelige stoffer, som regndråberne møder, stamme fra tidligere generationer. Omvendt kan vores adfærd i dag have betydning for de næste mange generationer. Før eller siden ender dråberne i enten kalklag eller sandlag. Her samles dråber med millioner af andre dråber og er nu grundvand. Herfra trækker vi vandet op og bruger det til alverdens formål. Og det er faktisk ret unikt for Danmark.