Jeg hedder Esben Nedensgaard Pedersen, og det jeg vil præsentere jer her, det er den videnskabelige basismodel. Den videnskabelige basismodel, det er en model for hvordan man kan arbejde med fagligt samspil. Og sigtet med modellen, det er at håndtere nogle af de udfordringer, der kan være, når man skal have flere forskellige fag til at spille sammen. og når man samtidig skal sørge for, at eleverne reflekterer over metoder. Der kan være det problem, når man er optaget af en sag, at man først og fremmest tænker på sagen, og så kommer metodiske refleksioner mod sig.
måske først ind senere. Det vi gerne vil med den her model, det er at binde de ting sammen, så besvarelsen af et spørgsmål, det spørgsmål man skal undersøge eller arbejde med, det hænger sammen med de metodiske refleksioner. Så er modellen samtidig en måde, hvor på videnskabsteori får en naturlig plads i projektarbejdet.
Hvis man følger modellen, så får man nemlig en basal forståelse af videnskabelige fremgangsmåder. Vi kalder også modellen for køreplanen, fordi den skal danne ramme for projektarbejde, eller i hvert fald kan bruges på den måde. Den har fire punkter, og dem vil jeg præsentere for jer nu. Det første punkt er, at man skal forholde sig til, hvilket spørgsmål man overhovedet skal besvare.
Så det kan for eksempel handle om, at man skal tænke over, hvad kildeskat betyder for danskerne. Det kunne være et spørgsmål. Eller man kunne have et spørgsmål, der handler om, hvordan vi ser på kongehuset i Danmark. Det er det første punkt i modellen.
Når man så har fundet frem til sit spørgsmål, så skal man til at overveje, hvordan man egentlig vil gribe besvarelsen an. Man skal til at tænke på, hvad for nogle metoder man vil bruge til at besvare sit spørgsmål. Hvis vi får eksempelvis...
f.eks. tager det her spørgsmål med, hvordan danskerne ser på kongehuset, så var det f.eks. noget, man kunne overnedsøge med interviews. Måske kunne man også læse om det forskellige steder. Det er nogle af de metoder, man kunne bruge, i hvert fald hvis man bruger et bredt metodebegreb.
Så pointen er, at man her skal overveje, hvad man kan bruge fra de fag, man har haft, i forhold til at få besvaret det her specifikke spørgsmål. Punkt tre er, at man skal overveje, hvorfor man kan bruge den metode, som man har tænkt sig at bruge, eller de metoder, som man har tænkt sig at bruge. Så man kan forestille sig, at man har det her spørgsmål. Det kunne så være spørgsmålet om dansk... hvad skat betyder for danskerne.
Og nu går man i gang med at overveje, hvordan man vil undersøge det. Og så tænker man, at det vil man lave interviews om. Og nu skal man så overveje, hvorfor med interviews. Interviews overhovedet er en brugbar metode i den her sammenhæng.
Hvorfor kan man bruge interviews til at finde ud af noget om danskernes forhold til skat? Man kan også komme i den situation, at man her under punkt 3 finder ud af, at den metode, som man egentlig har tænkt sig at bruge, den faktisk ikke kan bruges til det, som man har tænkt sig at bruge den til. Så må man tilbage igen til punkt 2 og overveje, om man har andre ressourcer, andre metoder i sin redskabskasse. som man kan bruge til at besvare spørgsmålet.
Man kan også komme i den situation, at man har stillet et spørgsmål, som man faktisk ikke har redskaberne til at besvare. Man kan have stillet et spørgsmål, der handler om... Det kunne fx være den kristne guds indflydelse på Danmarks nationale økonomi.
Det kræver teologiske overvejelser, og dem vil man ikke nødvendigvis være i stand til at foretage, når man arbejder på studieområdet. Så kan det være, at man skal tilbage og justere sit spørgsmål. Det betyder også, at modellen er en model, hvor man ikke bare kan regne med at gå fra trin 1 til trin 2 og så til trin 3. Nogle gange kan man tro, at man er færdig og har alt på plads, og så finder man ud af, at den metode, man har valgt, ikke kan bruges alligevel.
Og så skal man altså tilbage og genoverveje, hvilken metode man vil bruge, og måske finde en helt anden metode, end den man først havde tænkt sig. Men lad os nu forestille os, at det er det her, at det spørgsmål, man er interesseret i, og det man skal undersøge, det er, hvordan danskerne ser på det danske kongehus, og at man har fundet frem til, at man vil bruge interviews til at undersøge det, og man har fundet frem til, at det kan man godt bruge interviews til, fordi at interviews kan bruges til at afdække folks holdninger til forskellige spørgsmål, så skal man stadigvæk gøre sig flere overvejelser. Man skal nemlig tænke på, Om der kunne være nogle svagheder ved den metode, man har tænkt sig at bruge. Om der for eksempel kunne være problemer i forhold til, hvem man vælger at interviewe.
Om der måske kunne være ting med spørgsmålene, der kunne føre svarene i den ene eller den anden ret. Det vil sige, at man skal tænke over, hvad der kan gå galt, eller hvad der er svaghederne ved den metode, man har valgt. Og det er sådan, at der vil altid være nogle svagheder.
Der vil altid være nogle ting, man skal være opmærksom på. Så det er ikke forkert i sig selv. Man skal bare huske at være opmærksom på dem. og tage de forbehold, som det kræver. Faktisk kan man sige, at modellen...
Og man kan så også sige, at det kunne være på det her tidspunkt, at man fandt ud af, at der var simpelthen så mange svagheder og så mange ting, der kunne gå galt, at man var nødt til at lægge sin fremgangsmåde om, at man var nødt til at gribe tingene an på en lidt anden måde. Og ideen er altså, at man skal rundt om de her fire punkter. Og ikke nødvendigvis i en bestemt rækkefølge. Og i hvert fald kan man ikke nødvendigvis regne med, at man kan gå fra punkt 1 til punkt 2 til punkt 3 til punkt 4. Det dækker modellen, og det er det her, der er modellen.
Den vil kunne fyldes ud på mange forskellige måder, afhængig af, hvilke fag man trækker på i forbindelse med, at man bruger modellen, afhængig af, hvilke metoder man allerede kender, og afhængig af, hvilke spørgsmål man får stillet. Jeg vil også sige lidt nu om de enkelte punkter, for at understrege nogle ting, der er en del af pointen med modellen. Det første punkt omkring spørgsmålet kender man måske.
Her handler det om det, som nogen vil kalde problemformuleringen. Og her skal man huske at sørge for, at den formulering, man når frem til, den er klar og præcis. Det skal den være, fordi det er det, der er betingelsen for, at man ved, hvad det faktisk er, man skal i gang med at undersøge.
Og så er det faktisk også værd at hæfte sig ved, at det menes helt bogstaveligt, at det skal være et spørgsmål. Man kan godt fristes til at formulere et spørgsmål på en måde, hvor det her er... for eksempel handler om, hvor man siger kongehuset og danskerne.
Men det er faktisk rigtig godt, at man sætter et reelt spørgsmålstegn, så man i stedet for siger, hvordan forholder danskerne sig til kongehuset, for så er det mere klart, hvad det egentlig er, man har tænkt sig at undersøge, og derfor bliver det også mere klart, hvad det er, man efterfølgende skal med sine metoder og sine forskellige fremgangsmåder. Når man så har fundet det her forhåbentlig klare og præcise spørgsmål, så skal man til at sige noget om punkt 2, hvordan man vil gå til det. Og her er pointen, at man skal være konkret i beskrivelsen af den fremgangsmåde, man vil bruge. Så man skal ikke fokusere alt for meget på, at tingene skal have et rigtigt metodenavn. Det vigtige er, at man tænker på, hvad man rent faktisk vil foretage sig. Så man skal tænke igennem trin for trin, hvordan man vil bære sig ad med at få beskrivelse.
Besvaret er spørgsmål, som man har sat sig for at besvare. Det kan for eksempel indebære, at man siger, at man vil gå på biblioteket og finde bøger om det, at man vil læse om det. Så kan det man måske også med fordel sige noget om, hvordan man vil vælge noget litteratur, som er hensigtsmæssigt. Men i første omgang er det en af de ting, man kan sige, man vil gøre.
Så vær konkret her. Sig konkret, hvad du vil gøre. Det er det, der ligger ved. vi beder eleven om med det her punkt.
Så det handler ikke så meget om at komme med de rigtige betegnelser fra videnskabsteorien. Det handler mere om, hvad folk faktisk vil foretage sig. Der er selvfølgelig ikke noget galt med videnskabsteoretiske begreber og metodenavne, hvis de hjælper, men det er ikke formålet i sig selv. Så er der punkt 3. hvor den metodiske refleksion kommer på banen.
Under punkt 2 har man selvfølgelig allerede talt om metoder i en eller anden forstand, fordi man har forholdt sig til, hvordan man vil gå frem, og hvordan man vil bære sig ad med at besvare sit spørgsmål. Men nu skal man også til at tænke over, hvorfor man kan bruge den her metode til at besvare sit spørgsmål. Det man kan se, er, at på den måde bliver den metodiske refleksion koblet til spørgsmålet. Det her er at lede i at overveje, hvad for en metode man vil bruge til at besvare sit spørgsmål. Man tænker og overvejer, om den metode man har tænkt sig at bruge overhovedet er brugbar.
Og det gør man bedst ved at tænke på, om ens spørgsmål, det spørgsmål man har stillet sig, ligger inden for metodens anvendelsesområde. I det her eksempel med danskerne og kongehuset, hvor det handler om, hvordan danskerne forholder sig til kongehuset, der ligger... spørgsmålet indenfor noget, man kan undersøge med interviewmetoden, fordi det angår folks holdninger, og folks holdninger er noget, man kan undersøge med interviewmetoden.
Og ideen er her, at man kan sige omtrent noget tilsvarende med samtlige forskellige metoder, man kender, at de er hver især egnet til at undersøge bestemte ting, og det, man skal forholde sig til, det er, om det, man vil undersøge, det nu også ligger inden for det område, som metoden er egnet til at undersøge. Og så skal man tænke over, hvad der kan gå galt. Det skal man gøre, fordi der kan altid gå noget galt. Så der er ikke noget galt i, at der kan gå noget galt.
Alle metoder har svagheder og ting, man skal være opmærksom på. Så uanset om man har valgt den bedst egnede metode til det... til at undersøge det spørgsmål, som man har tænkt sig at undersøge, så skal man være opmærksom på, at der vil være svagheder, eller at der potentielt er problemer med den her metode.
Og dem skal man så prøve at gardere sig mod så godt man kan, eller i hvert fald sørge for, at man kan gøre det, man vil. for at være bevidst om. Det kan fx være med den her undersøgelse, som jeg nu har skitteret og vendt tilbage til nogle gange, hvor det handler om danskernes forhold til kongehuset.
Hvis man vil lave interviews for at afdække det, jamen så kan man jo være udsat for, at folk ikke tager ind alvorligt og bare fyrer noget pjat af i de her interviews. Eller de måske endda lyver. Det er måske ikke så stor en bekymring, når det gælder kongehuset, men principielt er det en risiko, som man så i hvert fald kan overveje.
Pointen er, at der på den her måde Okay. kan være flere forskellige udfordringer, forbundet med den enkelte metode, ting man skal være opmærksom på, som ikke betyder, at metoden er diskvalificeret, men som man skal huske at skrive sig bag øret og forholde sig til. Hvis man har gjort det her, hvis man har været igennem alle de her fire punkter, og så at sige kan krydse dem af, så har man forhåbentlig besvaret sit spørgsmål på en fornuftig måde, eller man har i hvert fald redskaberne til det, en brugsanvisning, som man kan følge, som er brugbar.
og man har gjort det på en måde, som involverer videnskabsteoretisk og metodisk refleksion. Hvis man kender den her model, så svarer det nemlig til at have en forståelse af, hvordan videnskaben arbejder. Derfor hedder den videnskabelige basismodel.
De her punkter er elementer i den typiske videnskabelige proces, så det er ting, man vil skulle rundt om, hvis man arbejder videnskabeligt med et spørgsmål. På den måde kan man sige, at man ved at følge modellen, laver et videnskabeligt projekt i miniformat.