Hej. I den her video vil jeg snakke lidt om annuitetslån. Og i en anden video har jeg jo snakket om annuitetsopsparing, altså det vil sige, hvor man putter penge i banken, og det bliver til noget.
Annuitetslån, det er... Det handler om noget andet. Det handler om, at man låner et beløb i banken, og så for hver termin, der indbetaler man til det lån, samtidig med, at der selvfølgelig bliver tilskrevet renter til det beløb.
man skylder. Og der er et eksempel her, jeg har lige skrevet op på forhånd, for at ikke skulle stå og skrive alt for meget. Men det går ud på, at vi har lånt 10.000 kr. i banken. Det er det, man kalder for hovedstolen i den her, hvad hedder det, i forbindelse med den formel, vi skal til, så kalder man den også for G.
Så det er det, vi låner. Banken tager en rente på 5%, for om vi må låne det 5% om året. Og Vi har en ydelse på 1.500 kr. Det betyder, at hvert år betaler vi 1.500 kr.
på lånet. Den sidste størrelse er N, det er antal terminer, det vil sige, hvor lang tid man har lånt pengene. Så, øh, så er det forestillet, at vi lårer pengene, og så går der et år, og så er der kommet noget renter til.
Så vi ser her, at efter et år, der er blevet lagt 5% oveni i de 10.000, det svarer til, at gangen... tage 10.000 gange med 1,05. Men ud over det, så indebetaler vi jo 1.500 på lånet. Det vil sige, at der bliver trukket 1.500 fra det, vi skylder. Så det her regnestykke, det giver, at efter 1.500, Så i et år skylder vi lige pludselig kun 9.000 kr.
Så går der et år mere, så de 9.000 kr. vi skylder, der skal vi selvfølgelig betale 5% i rente. Så det vil sige, at vi tager 9.000 kr.
gange med 1,05. Og så indbetaler vi så ydelsen, 1.500 kr. Så det vil sige, at efter to år, så skylder vi kun 7.950 kr. Sådan kan man fortsætte efter tre år. De 7.960 kr.
bliver tilskrevet en rente. Men til gengæld så kommer vi også med vores ydelser på 1500, og så bliver vores gæld en kommet ned på 6800. Sådan kan vi foretage det her. Nu er jeg bare blevet ved med at regne. Vi kan se her, at efter vi blev betalt ind på 8 år, så lige pludselig skylder vi kun 451. Men de skal jo stadig betales, så det vil sige, at vi kommer ud på at skulle betale af... der går 9 år før vi får genbetalt af men den 9. år skal vi betale lidt mindre fordi hvis vi betaler 1500 her, så får vi betalt for meget så den 9. år betaler vi kun den rest der er og det er altså de der 451 plus 5% som giver 430 så vi kan se her, at det eksempel her der får vi betalt vores gen af i løbet af 9 år men med en lidt lavere ydelses.
Det er en sammenhæng mellem de størrelser, som indgår i regnestykket. Altså vores g, vores hovedstol, vores rente og vores årlige ydelse. Ydelsen per termin.
Og den sammenhæng er det, vi kalder annuitetslånsformlen. Og den ser sådan her ud. Y, ydelsen.
Den er lige med g, altså det låne beløb. Og så skal det ganges med r, som er divideret med 1 minus, og så 1 plus r, opløftet i minus 1. Der. Godt. Og det kan vi putte ind i den her.
Og hvis vi lige prøver at gøre en gang her. Lad os se. Og hvad har det, så vil vi få det der.
Nu kunne det være interessant at se, hvad nu hvis vi egentlig... Vi ville gerne få det hele betalt af i løbet af 8 år. Hvor meget skulle vi så betale? Det kan vi jo bruge vores formel til her. Fordi vi er jo stadigvæk lånt.
af 10.000 kr. og vores rente her er 5%, det vil sige 0,95 kr. og så indsætter vi her 1 minus 1 plus 0,05 kr.
og så vil vi gerne betale det af i løbet af 8 år, så det vil sige, at det opgifter vi i lige for hurtigt. Og det kan man jo ikke regne i hovedet det der, men det kan man jo gøre på en omregner, Altså forman 1, det er 1500. Man skal betale 8 år for at få lånet betalt af. Man kan selvfølgelig også se på, at hvis vi kun kan betale 1000 kr.
om året, hvor lang tid går der så før vi har fået vores gæld væk? Så indtæller vi 1000 kr. her.
Ydelsen. g er stadigvæk 10.000, renten er stadigvæk 0,05, 1 minus 1 plus 0,05, og så ved vi så ikke, hvor lang tid det går. Men i den her ligning, den kan vi til gengæld... Den kan vi jo løse på computer.
Jeg tror lige, jeg skriver det her ned, så jeg er sikker på, at det kommer med. Hvis vi løser den ligning, så får vi 18,2. Det betyder, at der går 15 år, før vi har betalt gælden af. Men eftersom det ikke er et ligetal, så betyder det også, at det 15. år skal vi betale lidt mindre end de 1000 kr.
Godt. Så det er den her annuitetslånsformel. Den kan selvfølgelig bevises. Det gør jeg i en video. Lige til sidst vil jeg lige sige lidt om sammenhængen mellem, hvad de der 1.500 i ydelse bliver brugt til.
Det kan vi lige gøre hernede. Så vi kan se det første år. Man skælder mellem afdrag og det man betaler i rente.
Så det første år, vi starter med at skylde 10.000 kr. Og så efter det gået, så skylder vi kun 9.000 kr. Så det betyder, at vi afdrager med 1.000 kr.
på lånet. Sådan der. Men det betyder også, at eftersom vi betaler 1500, så må 500 gå til renter.
Så det er jo relativt meget faktisk af de 1500, vi indbetaler, som bare går til renter. Det vil sige, som vi bare mister. Men det er det første år. Hvis vi nu kører lidt ned efter, så vil jeg se her ved det 8. år.
All right. Der har vi altså vores afdrag her. Og det er 1.854 minus de 451 her. Og hvad giver det? Det giver 1.407.
Så efter odore Så er vores afdragsdel af ydelsen lige blevet op på 1.407. Og så kan vi selvfølgelig lave rampen her også, som så er 1.500 minus 1.407, som er lige med. Så efter 8 år er det en langt større del af vores ydelse, som går til et afdrag i forhold til, at der går til renter.
Og sådan vil det være. I starten går en stor del til renter. og i slutningen går en del til renter.
Og det eneste man skal sørge for, er at ydelsen skal være stor nok til, at man også får afdraget på lånet. Eller i hvert fald, at det som minimum går i nul med renterne. Ja, det var inventilslån. Tak.