Religionsanalyse Metode og Eksempel

Introduktion til Religionsanalyse

• Der er mange måder og teorier til analyse i religionsfaget.
• Klassisk metode: Karakterisering, analyse og perspektivering.
• Vægtfordeling i en fremlæggelse:
  • Karakterisering: Hurtig del
  • Analyse: Ca. 60%
  • Perspektivering: Resten

Karakterisering

• Hvad er karakterisering?
  • Identificere materiale (historisk og social baggrund, afsender, perspektiv osv.)
• Spørgsmål til at karakterisere materiale:
  • Hvem er afsenderen?
  • Hvad er perspektivet (indefra eller udefra)?
  • Er kilden klassisk eller repræsentativ?
  • Hvornår er kilden fra?
  • Troværdighed af kilden?

Eksempel: Al-Bukhari

• Gammel tekst fra 8. århundrede (700-tallet)
• Samling af hadith-fortællinger (Sahih Al-Bukhari)
• Afsender: Muslimsk forfatter med indefra synspunkt
• Teksten er repræsentativ og troværdig blandt muslimer
• Indeholder elementer af islamisk mytologi

Analyse

• Forklaring af tekstens indhold og dybere budskaber
• Brug af fagbegreber, f.eks. mytologi, ritual, helligt osv.
• Anvendelse af baggrundsviden, f.eks. religionens fænomener

Eksempel: Hadithen af Al-Bukhari

• Overleveringskæde fra Abu Hurayra
• Mand spørger Mohammed om tro, islam og god handlemåde
• Fem centrale punkter i analysen:
  1. De fem søjler
  2. Seks trosartikler
  3. Mytologi
  4. Syn på engle
  5. Opfattelse af Allah

De fem søjler

• Søjler nævnt: trosbekendelsen, bønd, almisse, faste
• Pilgrimsrejsen (Hajj) nævnes ikke

Seks Trosartikler

• Artikler nævnt: Tro på Gud, engle, møde med Gud, profeter og opstandelsen
• Mangler: Åbenbaringer/bøger og dommedag ansvar
• Bemærkning: Variation i historien omfatter dem ofte

Mytologi

• Eskatologisk fortælling om Dommedag (timen)
• Absurd symbolik: slæbvinde føder sin herre, kamelhyrder og bygninger

Syn på Engle

• Gabriel fremstår både som mand og mystisk væsen
• Gabriel som bindeled mellem Allah og Mohammed

Opfattelse af Allah

• Gud ser mennesker selvom vi ikke ser Gud
• Gud besidder eksklusiv viden om Dommedag

Perspektivering

• Sammenligning af trosartikler og søjler med andre tekster
• Undersøgelse af forskelle mellem sunni og shia fortolkninger
• Sammenligning med andre religioner, f.eks. kristendom eller sikisme
• Diskussion om historiske og sociologiske kontekster