Hej venner, velkommen til. I dag skal vi have om noget helt vildt vigtigt, fordi hvis man kan forklare diffusion og osmose, så kan man forklare rigtig mange ting, hvad der foregår inde i dyreceller, plantaceller. Al stoftransport inde i vores celler hænger næsten altid sammen med en forståelse af diffusion og osmose.
Så lad os komme i gang. Vi skal starte med diffusion. Diffusion handler egentlig om, at der er nogle molekyler, som har en høj koncentration. som altid vil bevæge sig ud til det sted, hvor der er en lav koncentration af dem, indtil der er en lige koncentration over det hele. Det svarer til, at hvis du blander saftevand, stor kant rent vand, og hælder noget rødt saftevand i det ene hjørne, så vil det røde saftevand også hurtigt fordele sig ud i hele vandkanten, også uden du rører rundt i det, hvis du bare lader det stå.
Se, jeg har tegnet et eksempel her med en kasse. Det kunne også være en kasse luft, og så kunne det her være nogle duftstoffer. Det kan være, at der er en eller anden, der har stået herovre.
så har vi i hjørnet slået en brudt, og han har regnet ikke med, at de andre skulle lugte det, men da der er en høj koncentration af duftstoffer her, så efter ikke ret lang tid, så vil duftstofferne have bevæget sig ud i resten af lokalet, fordi der er en lav koncentration af duftstoffer herude, således at der er en lige stor koncentration i hele lokalet. Så man kan ikke stå og gemme sig i hjørnet og slå en brudt. Ej, okay, vi må hellere komme videre.
Skjul det ned det her med høj til lav koncentration, fordi det er vigtigt. Osmose er stort set det samme som diffusion, men der skal en semipermabel membran ind i det hele. Semipermabel membran, ja semi betyder jo halv, så det er en halvgennemtrængelig membran, vi snakker om her.
En halvgennemtrængelig membran har jeg tegnet her, og det kunne være en plantcelle eller en cellemembran i en plantcelle eller en dyrecelle. De er nemlig halvgennemtrængelige, og det med de halvgennemtrængelige, ja det betyder at det kan være en enkelt cellemembran. at vi kan lade vand passere, og så er der molekyler som glykose eller ladet joner, f.eks.
natrium og klorid fra salt, som heller ikke kan passere. Så der er en masse molekyler, der ikke får lov til at passere. Nu har jeg tegnet den halvgennemtrængelige membran her, og i sådan et kar med vand, altså trekanteren her, det er vandmolekyler.
Nu har vi så 10 vandmolekyler på hver side, og vi har ikke andet end vand. Så det er 100% vand på hver side. 100% vand på hver side.
100% vand her, 100% vand her. Så det er altså nogle kraftige koncentrationer af vand, 100% koncentrationer. Så hvis nu vi skal bruge vores regel fra høj til lav koncentration, så er det jo de to samme koncentrationer. Så det er egentlig ret kedeligt, at der ikke er nogen bevægelse af vand nogen vej hen, fordi der er allerede en lige stor koncentration på begge sider.
Så det vil sige, at vi kunne ikke virkelig godt tegne, at der er noget, der passerer den ene vej, men der er præcis lige så meget, der passerer den anden vej. Okay. Nu bliver det lidt mere spændende, fordi jeg har tegnet igen de 10 vandmolekyler på den ene side, men så har jeg opløst noget salt. 10 saltmolekyler, eller 10 ioner fra saltmolekylet, hvis det skal være helt rigtigt. Det kan også være natrium og klorid på den ene side.
Så det vil sige, at her har jeg 10 salt og 10 vand. Det vil sige, at herovre er der 50 procent vand og 50 procent salt. Og herovre er der jo selvfølgelig 100 procent vand. Nå, nu skal vi prøve at se, hvordan vandkoncentrationen er. Den er 100% her, 50% der.
Hvis vi bruger vores regel om, at det går fra høj til lav koncentration, så skal det gå fra de 100 over til de 50. Så det vil sige, at vandbevægelsen vil være den her vej. fordi saltet har fortrængt noget af vandet, så bliver der lige pludselig en lav vandkoncentration. Så det svarer til, at så kommer vandet til at gå den her vej. Så det der med høje stofkoncentrationer af salt eller sukker, det vil altså trække vand til sig fra de stoffer, i steder, hvor der er en lavere salt-eller sukkerkoncentration. Se, nogle af valgmolekylerne vil så bevæge sig herovre, og det vil jo gøre, at vandstanden vil stige på den her side og falde på den her side her.
Og det bringer mig videre til det næste, nemlig noget med osmotisk tryk, fordi når en væskesøjle stiger, så svarer det jo egentlig til, at trykket stiger, så hvis man måler højden af væskesøjlen her, så vil der være et højere tryk ved bunden hernede, end der vil være herovre, fordi her er væskesøjlen ikke så høj. Så det højere... Osmotiske tryk vil komme herover, fordi der er en stor stofkoncentration her. Godt.
Så det var altså lidt omkring det osmotiske tryk. Hernede har jeg tegnet tre opløsninger, hvor jeg har nedsænket en plantesælge. Og det er faktisk sådan, at jeg har sat det ned i nogle forskellige koncentrationer af salt, og jeg har faktisk lavet et lille forsøg. Jeg har lavet et forsøg her, hvor jeg har taget en kartoffelstykke, en pomfretskive, og puttet det ned i noget helt rent vand, og i en kraftig saltopløsning her.
Så spørgsmålet er, hvordan kan jeg lave det? der kommer til at ske med de her stykker kartoffel her. Den vender vi tilbage til om et lille bit. Prøv at se, her har vi det kedelige eksempel fra ovenfra her, hvor vi har den isotoniske opløsning.
Det er altså her, hvor der er iso, det betyder ens eller samme koncentration. Samme koncentration på begge sider. Vi kan se, at der er tre opløsninger. Det kunne være saltmolekyler på hver side, så det vil sige, at det, der kommer ind, er lige med det, der kommer ud.
Okay, så det vil sige, at plantacellen modtager ikke noget vand. Den forbliver også, som den nogle gange er, med det samme volume. Hypertonisk.
Okay. Se, der er seks opløste stoffer i væsken udenomkring. Kun tre indeni. Det betyder altså, at vi nu har den situation heroppe. Vi har mest opløst stof udenfor.
Så det vil sige, at det vil trække vandet ud af plantecellen. Sådan der. Så det vil sige, at plantecellen vil faktisk skrumpe. Den vil blive mindre. Den vil faktisk dehydrere.
Det er sjovt, at man faktisk udtørrer cellen på en måde, selvom man putter den ned i væske, når den bare er meget salt. Hypotonisk er det modsatte, hvor vi har opløsning af stoffer, inden i cellen er højere end udenfor. helt rent vand, så det vil altså så sige, at vi vil få, at vandet vil blive trukket ind i cellen, og cellen vil blive pustet op og blive hård, og man kan faktisk springe cellerne på den her måde her også. Så hypertonisk opløsning og hypotonisk opløsning. Den hypertoniske, det vil svare til at overhydrere.
sine celle. Her i der er også svaret på hvorfor man ikke kan drikke saltvand altså hvorfor man ikke skal drikke havvand, fordi at du drikker noget vand der er saltere end dine celler og det vil altså gøre at dine celler de vil simpelthen faktisk dehydrere, så du vil i virkeligheden komme til at tørre sig altså dine celler vil kunne komme til at mangle væske, når du drikker saltvand. Tilbage til mit fantastiske forsøg her.
Her havde vi det rene vand, og her havde vi vandet med salt. Lad os kigge på det. Så nu tager jeg kartoflerne op af det rene vand. Mærker vi lidt på dem, det er jo en kvalitativ analyse.
Så jeg tager den her og mærker lidt. Ja, okay. Den føles faktisk lidt hårdere, end da jeg skar den, kan jeg mærke.
Så tager vi den anden her. Det er den, der har ligget i en kraftig saltopløsning. Så mærker vi på den. Jeg ved ikke om...
Åh, for søren. Den er helt blød. Fedt, mand.
Så virker det jo. Det vil sige, at jeg har puttet min kartoffelskive ned i en hypertonisk opløsning. at koncentrationen af salte opløst i det vand, den lå i, har været højere, end det, der har været inde i cellen.
Det gør altså, at jeg trækker væske ud af mine planteceller inde i den her kartoffel her, og så bliver alle plantecellerne sådan lidt slattende og bløde i det. Derfor så kommer den til at være blød i den her. Ja, jo, måske man skulle sige, altså til sidst så, jeg kunne jo godt, hvis jeg ønskede at finde ud af, hvad opløsningen af stoffer var inde i min plantecelle, så kunne jeg jo lave en... Jeg havde en række opløsninger med forskellige sandkoncentrationer, og så kunne jeg putte forskellige stykker kartofler ned i dem alle sammen. Og så kunne jeg jo tage den kartofle, der så ville forblive samme hårdhed og samme vægt, fordi den bliver jo tabt eller stigevægt, efter at den afgiver og modtager vand.
Men den kartofle, der ville forblive sig selv i den opløsning, jeg nu ligger i, ja, der har man jo så fundet den koncentration af stoffer, som der ville være inde i cellen. Så der er altså et forsøg, man kan lave der til at finde ud af, hvordan man... hvad der er opløst stoffer inde i cellen.
Yes, okay, jeg står bare og snakker nu. Fedt, mand. Men tak fordi du så med. Vi ses.
Hej hej.