Fysik C. Det skal handle om Bohrs atommodel. Og i virkeligheden skal vi kende nogle ting i forvejen. Og det ene er, at lys er bølger.
Lys er bølger. Og der fandt man ud af engang, at der var en bestemt matematisk sammenhæng mellem de bølger, der blev udsendt fra en brintgas og de bølgelængder, der var. Så der var altså kun bestemte bølgelængder, der blev udsendt fra brint.
Så kun bestemte bølgelængder. udsendes fra Brint fra H. Den anden ting, man havde fundet ud af, det var, at når lys reagerede med stof, så kunne man kigge på det som et partikelfænomen. Det var det, Einstein fik Nobelprisen for, og det var der, hvor vi kalder lyspartiklerne for fotoner.
E-foton. Der er en sammenhæng mellem fotonens energi og bøllelængden, sådan at en bestemt bøllelænge har en bestemt energi. Efter man havde gjort de her erkendelser, så kom det spor med to påstanden i en beskrivelse af to. Og den gik ud på følgende. Hvis vi nu har en atomkerne, der er en proton i kernen, og der er ikke nogen neutroner fra det brint, og så har vi en elektron, der bevæger sig rundt om kernen.
Den vil for det meste af tiden bare befinde sig i noget, der hedder grundtilstanden. Men det han så påstod, det var, at efter at man havde set de her ting, så sagde han, det må være sådan, at der findes baner omkring. Atomkernen, hvor elektronen kan befinde sig i, og de baner, dem kalder vi også for energiniveauer. Så der findes kun nogle bestemte baner.
Det er den første. postulat. Og det andet postulat, det hedder frekvensbetingelsen. Den siger, at når der udsendes lys fra brint, så er det så ved de fotoner, der kommer, at Altid have en energi, der svarer til forskellen mellem to baner. Lad mig lave et lille eksempel.
Lad os sige, at vi kalder den her inden for 0. Den her kalder vi for 10. Så kalder vi den her for 10. Den her for 15, og så kalder vi den her bane for 17. Lad os sige, at vi tilfører noget energi til atomet her, og elektronen hopper ud i den bane, hvor der står 17. Når den nu hopper tilbage, så kan den gøre det på flere måder. Og hvis den nu hopper helt tilbage igen, så vil den udsætte energien, der svarer til 17. Hvis den nu hopper fra 17 og ned, så kan den gøre det på flere måder. ned til det, der hedder 15 her, så vil den udsende 2. Hvis den hopper herfra og ned til det, der hedder 10, fra 17 til 10, der er 7, så vil energien af den være 7. Den kunne selvfølgelig også hoppe herfra og ned fra 15 til 0, så vil den udsætte 15, eller fra 10 til 0, og så vil den udsætte 10. Og det er sådan, det virker, at der kommer kun bestemte bølgelængder. Kan man så bruge det til noget?
Ja, det kan man. For det viser sig, at selvom den matematik, man udviklede til det her brintatom, så opfører alle atomer sig på den måde. Og på den måde kan man identificere, at man har et godt kvalitet. Vi ser grundstoffer ud fra det lys, der kan udsendes af en gas af grundstoffet.
Et sted, vi bruger det i hverdagen, det er jo fx vores lysstofrør. Lysstofrørene fungerer efter det princip, at man tilfører en gas noget energi, elektronerne hopper op på et højere energiniveau, og så hopper de ned igen. Kigger man på lys, der bliver sendt igennem en gas, så vil man se det, der hedder et aftryk. Absorptionsspektrum.
Absorptionsspektrum. Og der vil være alle farverne, og så vil der være nogle mørke linjer i absorptionsspektrum. Når man ser på det lys, der bliver udsendt, og det var det, det hele startede med, at man kiggede på det lys, der blev udsendt, så hedder det...
Det er et emissionsspektrum. Og i et emissionsspektrum, der vil der kun være nogle bestemte farver. Og faktisk, hvis I prøver at kigge på og analysere lyset fra en lysstoffrør, så er der kun bestemte farver.
Alle farverne er der ikke. Der mangler nogen. Der er kun sådan nogle lysende streger, men vores øjne opfatter dem. og udfatter dem som hvidt lys, når de farver, der er, bliver blandet sammen. Så Bohrs atommodel handler altså punkt 1. Der findes stationære tilstande, som er energiniveauer.
Så punkt 1, der eksisterer faste baner. hvor elektronen kan befinde sig. Og punkt to. Når der er udsendelselys fra en høj, Hydrogengas vil energien af fotonerne være forskellen mellem to baner.
Det var Bohrs postulator. Og grunden til, at det hedder hans postulator, så var det i virkeligheden, fordi det var noget, han kom med. Han kom med modellen ud fra de ting, som bl.a. Rydberg havde stillet op, og det Einstein havde fundet ud af omkring lysfotoner. Og så kom han med en god idé, en idé, der står den dag i dag.